Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

geohhol

(n.)
Grammar
geohhol, gehhol, gehol, geól; n. pl. (cf.
Entry preview:

.), 92, 3. .xl. nihta ǽr geólum (middan wintra, úres Dryhtnes gebyrdtíde, v. ll.) xl. diebus ante Natale Domini, ii. 162, 12

Linked entry: geól

geond-gangan

(v.)
Grammar
geond-gangan, to go through or
Entry preview:

about, perambulate Beón gesette an oðþe twégen ealde witan þe þæt mynster geondgangen and þæs gýman deputetur unus aut duo seniores qui circumeant monasterium, R. Ben. 74, 15. Geondgongendra (-gang-, Fs. L.) perambulantium, Ps. Srt. 67, 22

Linked entry: gangan

geond-leóhtend

(n.)
Grammar
geond-leóhtend, es; m.
Entry preview:

One who gives light over or through; the word, however, is used to gloss perlustrator: O Thoma Christi perlustrator (geondleóhtend) lateris, Hy. S. 128, 12

Linked entry: leóhte

ge-rǽdnes

Entry preview:

God þone gehealde þe þás úre sylena and úre gerǽðnyssa healdan wylle, Cht. E. 242, 19

ge-rǽdod

Grammar
ge-rǽdod, ge-rǽded.
Entry preview:

ú

ge-rihtan

Entry preview:

Ben. 52, 8. (2 α) used intransitively for reflexive :-- Gif hé þurh þreále nele gerihtan, R. Ben. 126, 5. to rebuke Mi ðý gerihte (-rihðe, L. ) cum corriperetur, Lk.

ge-rím

Entry preview:

Wé sceolan under þǽm feówerteóþan geríme (Lent) syllan þone teóþan dǽl úre worldspéda, Bl. H. 35, 18

ge-ríp

Entry preview:

Fela landa wuniað gyt on hǽðenscipe and úres Hǽlendes geríp mænigfeald is on mancynne, Hml. S. 29, 128.

ge-sǽlþ

Entry preview:

Cf. ge-sǽlig; III Hæfde God þæs mannes sáwle gegódod. . .mid undeádlicnysse and mid gesǽlðe... wé forluron þá gesǽlðe úre sáwle, Hml. Th. i. 20, 1-3. <b>III a.

ge-sǽwe

(adj.)
Grammar
ge-sǽwe, (?); adj.
Entry preview:

sunne úres líchaman æúgan onleóht, swá onlíht se wisdóm úres módes æúgan, Solil. H. 44, 24

Linked entry: -sǽwe

ge-sceap

Entry preview:

Nípende niht, scaduhelma gesceapu scríðan cwóman, B. 650. nature, natural condition Án þára nunnena wæs swýþe fægru æfter þæs líchaman gesceape una virginum juxta carnis hujus putredinem speciosa videbatur, Gr. D. 28, 26.

ge-scógan

(v.)
Grammar
ge-scógan, ge-sceón
Entry preview:

Beón úre fét gesceóde, Angl. viii. 323, 28. [O.H.Ger. ge-scuoht calciatus.]

Linked entry: ge-sceód

ge-scrépe

(adj.)
Grammar
ge-scrépe, ge-scroepe, ge-scrǽpe, ge-screópe; adj.
Entry preview:

Netto menniscum giwunu giscroepo wilde deáro tó onfóanne retes humano usui aptus bestias ad capiendas, Rtl. 117, 14

ge-secgan

Entry preview:

Gesǽde memorantur, i. dicuntur, 1610. used absolutely Lóca ꝥ ðú ǽnigum menn gesæcga vide nemini dixeris, Mt. L. 8, 4. Bebeád þte ne ǽnigum men hiá ne gesægde, Mk. L. R. 7, 36.

ge-sete

Grammar
ge-sete, l. ge-set,
Entry preview:

Yldran ússe (Adam and Eve) sóhton sorgfulran gesetu, Ph. 417. Hæleða éðel, leóda gesetu, An. 1261. v. fyrn-geset, fyr-gesetu, sǽ-geset, sǽ-gesetu

ge-singan

Entry preview:

L. 14, 72. to sing praise, glory, &amp;c. to a person, repeat words which express Ðǽm wé gesinga wuldur ipsi cantantes gloriam, Rtl. 163, 15. to recite, repeat forms used in religious services (prayer, psalm, mass) Sé þe Pater noster inweardlíce

ge-swincfull

Entry preview:

involves labour, laborious, toilsome, difficult Hit bið swíðe geswincful ðæt mon ǽlcne mon scyle onsundrum lǽran, hit is ðeáh earfoðre ealle ætsomne tó lǽranne cum valde laboriosum sit unumquemque instruere, longe tamen laboriosius est auditores innumeros uno

ge-þeódsumnes

Entry preview:

Geðiódsumnisse tó ðǽm fiónde on woeg foresægeð consentiendum aduersario in uia pronuntiat, Lk. p. 8, 1. Add

ge-þeówian

(v.)
Entry preview:

Add: ge-þýwian. to serve Is ánum Drihtne geþeówad and gehýrsumod uni domino servitur, R. Ben. 111, 2. to reduce to servitude Ne ǽnig man óðerne on unriht ne geþeówige, Wlfst. 70, 6. Halwun freóde Hægelflǽde hire wimman ...

ge-cyndelic

Entry preview:

. ¶ used substantively :-- Gyf wíf cennan ne mæge, nime þysse wyrte wós mid wulle, dó on þá gecyndelican, 266, 9