Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-tweox

(prep.)

betweeninter

Entry preview:

between; inter ic eów sende swá swá lamb betweox wulfas ecce ego mitto vos sicut agnos inter lupos, Lk. Bos. 10, 3 : 11, 51: Ps. Th. 87, 4 : 88, 5: Bt. Met. Fox 11, 90; Met. 11, 45 : 11, 168; Met. 11, 84 : 24, 25; Met. 24, 13

ge-cnedan

(v.)
Grammar
ge-cnedan, p. -cnæd, pl. -cnǽdon; pp. -cneden

To mixminglespreadkneaddepsere

Entry preview:

To mix, mingle, spread, knead; depsere Gecned hrædlíce þrí sestras smedeman depse nunc tres mensuras similaginis, Gen. 18, 6, Gecned hine mid meocle knead it with milk, Th. An. 119, 5. Óððæt sic gecnoeden all donec fermentaretur totum, Lk. Skt.

tígan

(v.)
Grammar
tígan, p. de
Entry preview:

Th. i. 432, 33. figurative ðú miht gehýran, hú ðes dǽl ( the conjunction ) tígþ ða word tógædere, Ælfc. Gr. 44; Zup. 258, 10

ge-eówan

Grammar
ge-eówan, ge-eówian.
Entry preview:

Is þé genóg openlíce geeówad þára leásena gesǽlþa anlícnes, Bt. 24, 3; F. 84, 19. Add

hell-sceaþa

a fiendthe grave

Entry preview:

Similar entries Cf. hell; I, 1 For ðon helsceaða andet ðé and ne deáþ herede quia non infernns confitebitur te neque mars laudabit te. Ps. Rdr. 277, 18

Linked entry: helle-sceaþa

mattuc

Entry preview:

Ic nát mid hwí ic delfe mé swá wana is ǽgþer ge spadu ge mattuc, Hml. S. 23b, 765. Of matucce and adesan hý út áwurpon hý bipenne et ascia deiecerunt eam, Ps. Rdr. 73, 6. Hé sceal habban æcse, adsan . . . mattuc, Angl. ix. 263, 3. Add

óþ

(con.)
Grammar
óþ, conj. l. oþ,
Entry preview:

Ic þat wilnode oð mé áðreáð, 35, 22

un-wyrd

(n.)
Grammar
un-wyrd, e; f.

Bad fortunemisfortune

Entry preview:

Ðæt mé þyncþ ðætte ic ðás unwyrd áræfnan mæg ðe mé on becumen is ut jam me imparem fortunae ietibus non arbitrer, Bt. 22, 1; Fox 76, 13

eft-wyrd

Entry preview:

Swá regnþeófas ríce dǽlað, yldo oððe ǽrdeáð; eftwyrd cymð, mægenþrymma mǽst now mighty robbers hold sway, eld or early death; renewal of life shall come, greatest of God's glorious powers, Exod. 539

ge-lád

Entry preview:

Add: a lode, water-course Vicum qui nu[ncupatur] Æt Euulangeládæ, C. D. B. i. 297, 10. Æt Eánflǽde geláde, C. D. v. 402, 2. Norð út onefen þæt gelád, and swá eástweardes þæt hit cymeð eft wiðnioðan þæt gelád on Sæferne, ii. 150, 12-14

mete-leást

Entry preview:

Hú mage wé þus feáwa feohtan ongeán þás meniu, wé synd gewǽhte mid gewinne and meteleáste, Hml. S. 25, 306. Add

scendan

(v.)
Grammar
scendan, p. de

To put to shame, to abuse, insult, harm:

Entry preview:

Biscopas sceótan tó lǽwedum mannum ne ne scendan hý sylfe bishops shall not refer (their disputes) to laymen, nor bring disgrace upon themselves, L. I. P. 10; Th. ii. 316, 36. Giþyll scendende aura corrumpens, Rtl. 121, 40.

Linked entry: sendeþ

twi-sprǽce

(adj.)
Grammar
twi-sprǽce, adj.
Entry preview:

Ne sýn wé tó tǽlende ne tó twigsprǽce let us not be too free with calumnies and detractions, 253, 6. Ne beó ðú tó tǽlende ne tó tweo-sprǽce ... ac beó leófwende, Exon. Th. 305, 19; Fä. 90.

git

(adv.)
Grammar
git, giet, get, gyt; adv.

Stillyet

Entry preview:

Metod eallum weóld gumena cynnes swá he git déþ the Lord ruled all of the race of men as he yet does now, 2121; B. 1058. He nyste ne ic ðá git he did not know, nor I as yet, Pref. Ælfc. Thw. 2, 2: Gen. 8, 8: Beo. Th. 1077; B. 536.

Linked entries: giet geot

DERIAN

(v.)
Grammar
DERIAN, derigan; part.deriende, derigende ic derige, ðú derast, detest, he deraþ, dereþ, pl.deriaþ, deregaþ ; p. ode, ede ; pp. od, ed; v. trans. dat.

To injure, hurt, harm, damage nocēre, lædĕre, obesse

Entry preview:

Him ówiht ne derede naught harmed them, Cd. 188; Th. 233, 11; Dan. 274: 23; Th. 30, 24; Gen. 471. Ðæt ðú me ne derige ne nŏceas mihi, Gen. 21, 23.

ge-þrístlǽcan

Entry preview:

Nán man ne geþrístlǽce ǽnigne deófles bígencg tó dónne, Hml. A. 143, 122. with clause Ꝥ þú geþrístlǽce ꝥ þú þises húsles onbyrige, Ll. Lbmn. 413, 24. Nǽfre ic ne míne lástweardas geðrístlaecen þat heó hit onwenden, C. D. i. 114, 22.

ge-blinnan

Entry preview:

Mið ðý wére gebiddende þte geblann, 11. 1. that has been recurring or habitual Hí nánum dæge ne geblunnon (geswicon, v. l.) ꝥ hí ne druncon of þám ylcon fate ut nullo die cessarent bibere ex illo vasculo, Gr. D. 66, 22

of-hreówan

Entry preview:

Him ne ofhreów ðæs deófles hryre, i. 192, 18. Ofhreów þám hálgan þæs haran frecednyss, Hml. S. 31, 1060. Hé wæs tó þám earmheort ꝥ him ofhreów ꝥ ástépede wíf, gif hé ne gehulpe hire dreórinesse, Gr. D. 18, 13.

hwón-líce

(adv.)
Grammar
hwón-líce, adv.

Littleslightly

Entry preview:

Mid ðære sceall seó sáwul ealle þing gemætegian ðæt hit tó swíðe nene tó hwónlíce therewith shall the soul moderate all things, that there be not error by excess or by defect, 1, 162. Hwónlícor minus, Ælfc. Gr. 38; Som. 40, 47.

namian

(v.)
Grammar
namian, p. ode.

to namemention the name ofmentionto nameappoint by name to a particular dutynominateto namegive a name to

Entry preview:

Ða twá tabelan getácnodon ða twá bebodu ðe ic namode, Homl. Th. ii. 204, 21. On ðære ylcan byrig ðe wé ǽr namodon, 296, 32. Namedon, Ælfc. Gr. 8; Som. 7, 7.