mangere
A monger ⬩ merchant ⬩ trader ⬩ dealer
Entry preview:
Ælfc. C. 30; Th. ii. 354, Wé lǽraþ ðæt preósta gehwilc tilige him rihtlíce and ne beó ǽnig mangere mid unrihte, L. Edg. C. 14; Th. ii. 246, 24. Heofena ríce is gelíc ðam mangere (negotiatori), Mt. Kmbl. 13, 45.
rǽd-bora
Entry preview:
God næfþ nǽnne rǽdboran, Ælfc. T. Grn. 24, 24. Hí hæfdon him Consulas ðæt wé cweðaþ Rǽdboran, Jud. Thw. p. 161, 22. Seó gerǽdnes ðe Angelcynnes witan and Wealhþeóde rǽdboran gesetton, L. O. D. tit. ; Th. i. 352, 2. Rǽdboran jurisperiti, Wrt.
sifeþa
Entry preview:
Swá swá mon melo sift ; ðæt melo þurhcrýpþ ǽlc þyrel and ða siofoþa (syfeþa, Cott. MS.) weorþaþ ásyndred. Bt. 34, 11 ; Fox 152, 3. Genim ðysse wyrte sǽd on ele gesodene and mid syfeþon gemencged, Lchdm. i. 282, 1.
strangian
Entry preview:
to grow strong, be strong, prevail, flourish Ic strangige oððe geðeó uigeo, Ælfc. Gr. 26, 2 ; Zup. 154, 14. Strongaþ praevaluít, Ps. Surt. 51, 9. Ic strongade wið him praevalui adversus eum, 12, 5.
un-gedafenlíc
Unbecoming ⬩ unseemly ⬩ unmannerly
Entry preview:
Unbecoming, unseemly, unmannerly Ungedafenlíc indecens, Ælfc. Gr. 14; Zup. 87, 12. Ðæt hit ungedafenlíc sig quod indecorum sit, L. Ecg. P. i. 7; Th. ii. 174, 22. Ðæt man intó circan ǽnig þingc ne lógige, ðæs ðe ðártó ungedafenlíc sí, L.
Linked entry: un-gecoplíc
wíd-sǽ
Entry preview:
Open sea, ocean Ðeós wídsǽ pelagus, Ælfc. Gr. 8; Zup. 28, 21 : 13 ; Zup. 84, 1: Wrt. Voc. i. 70, 14. Him wæs á widsǽon ðæt bæcbord, Ors. 1, 1; Swt. 17, 27: 19, 26. Fǽmendre wfdsǽ spumantis pelagi, Hpt. Gl. 409, 69. Wídsǽs cataclismi, Wrt.
á-fæstnian
Entry preview:
Hé þá weorc on gewritum áfæstnode, Ælfc. T. Grn. 5, 45. Áfestnige transfigat , Kent. Gl. 217. Áfæstnia untrymnisse hire muniat itifirmitatem suam , Rtl. 110, 1.
bin
a basket ⬩ cofinus ⬩ a crib ⬩ manger ⬩ a stall
Entry preview:
Þára hláfgebroca wæs tó láfe twelf binna fulle, Shrn. 48, 32. a crib, manger Ne untígð eówer ǽlc his oxan fram þǽre binne (praesepio) ?, Lk. 13, 15. 'Se assa oncneów his hlafordes binne.'
dǽd
Entry preview:
Se hwæl hine ábær tó Niniuea birig, and seó dǽd getácnode úres Drihtenes deáð, Ælfc. T. Grn. 10, 13. Mid þanca dǽde cum gratiarum actione, Scint. 50, 5. Dǽde factum, i. opus, An. Ox. 2502. Ealle þás dǽda ( facta ) and mǽrsunga, 40, 10.
deáþ-lic
Entry preview:
Ǽlc deáþlic man, 24, 1; F. 80, 6. Hé cóm deáðlic . . . hé árás undeáðlic, Hml. Th. i. 222, 10: Bl. H. 21, 31. On þyssum deáðlican (deád-, v. l.) líchaman in hac mortali carne, Bd. 1, 27; Sch. 82, 18.
deór-wyrþe
Entry preview:
Dauid se deórwurða sealmwirhta, Ælfc. T. Grn. 7, 5. of things, of great value, precious, costly Deórwurde wǽfels regillum vel peplum vel palla, Wrt. Voc. i. 40, 32. Sealfbox deórwyrþes (diórwytðes, L., ðiórwyrdes, R. pretiosi) nardes, Mk. 14, 3.
eást-weard
Entry preview:
Substitute for the example Eástweard orientem uersum, Ælfc. Gr. Z. 225, 9. defining direction of motion Gewende se here eástweard intó Frommúðan, Chr. 998; P. 131, 12.
ge-hende
Entry preview:
Add Sume adverbia syndon frumcennede . . . prope gehende is frumcenned, and propius gehendor cymð of ðám, Ælfc. Gr.
ge-lífed
Entry preview:
., cf. ge-lífan; 1 a α Sum man . . . swíðe gelýfed on þone lyfiendan God, Ælfc. T. Grn. 11, 5. Sum mǽden . . . on ðone Hǽlend gelýfed, Hml. S. 7, 7.
ge-myndelic
Entry preview:
Gehýr þú þás race be þám apostole and swíðe gemyndelic eallum geleáffullum, Ǽlfc. T. Grn. 16, 13. that brings to mind, admonitory, hortatory, v. ge-myndiglic Ðes cwyde mæg beón swýðe gemyndelic eallum þám þe . . .
Linked entry: ge-myndiglic
hlyst
hearing ⬩ hearing ⬩ listening
Entry preview:
Add: hearing as one ot the five senses, faculty of hearing Stemn is geslagen lyft gefrédendlic on hlyste, Ælfc. Gr. Z. 4, 6. Ic syngode on gesihðe and on hlyste, eác on swæcce, on stence, and on hrepunge, Angl. xi. 112, 16. Hé his hlyst næfde, Hml.
seld-cúþ
Entry preview:
Add: strange Uppon Sc̃e Michaeles mæssan ætýwde án selcúð steorra on ǽfen scýnende and sóna tó setle gangende, Chr. 1097; P. 233, 27. various, different, not of one kind Hé forgeaf ǽlcum ðǽra wyrhtena seltcúð gereord, and heora nán ne cúðe óðres sprǽce
swíþe
Entry preview:
Nú miht þú wel witan þæt weorc sprecan swíðor þonne þá nacodon word, Ælfc. T.
wǽpned-cyn
The male kind or sex
Entry preview:
Ǽlc þing wǽpnedcynnes omne generis masculini, Ex. 34, 19: Cd. Th. 139, 19; Gen. 2312: 142, 35; Gen. 2372: 189, 21; Exod. 188. Wið ðon ðe mon oððe nýten wyrm gedrince; gyf hit sý wǽpnedcynnes . . ., Lchdm. iii. 10, 11.
will-spryng
A well-spring, ⬩ fountain ⬩ source (lit. and fig.)
Entry preview:
Ðás synd ða feówer eán of ánum wyllspringe, Ælfc. T. Grn. 13, 3. Wyllspringas ðære micelan niwelnisse fontes abyssi magnae, Gen. 7, II.. Wilspringas, 8, 2. Wæs ðæt wæter and ealle wyllspringas gehálgode þurh Cristes líchaman. Homl. Th. ii. 40, 28.