Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

fore-stæppan

Entry preview:

Hig þæne forman dæg forestæppað, Angl. viii. 330, 23. Se dæg forestóp þá niht eall oð Crístes ǽriste; ac syððan þá niht gewuldrode mid his ǽriste, heó forestóp þæne dæg, 319, 40. forestóp on heofenan ríce, Hml. Th. i. 50, 3.

Linked entry: fore-steppan

leger-bedd

Entry preview:

Marcellus sǽde ꝥ heó lǽge on paralisin. Þá áxode Títus þone apostol hwí geþafode ꝥ heó swá láge on þám legerbedde, þonne óðre áléfede ealle gehǽlde, and heó ána læg swá, Hml. S. 10, 237. Add

ǽn-íge

(adj.)
Grammar
ǽn-íge, ǽn-ígge

one-eyed

Entry preview:

one-eyed Gif he gedó ǽnígge if he make them one-eyed, L. Alf. 20; Wilk. 30, 11: Cot. 179

sirwan

Grammar
sirwan, <b>. II.</b>
Entry preview:

Heó serewede moliretur (evertere), 3446. (3 b) add :-- wæs mid hlóþum on hergende, and onbútan sierwende, Ors. 3, 7; S. 118, 19. (3 c) add :-- Þá Iúdéiscan þe syrwdon be Críste, Hml.

scín-cræft

Grammar
scín-cræft, scinn-cræft, es: m.
Entry preview:

Hié ne angeátan mid hwelcum scinncræfte and mid hwelcum lotwrence hit deófla dydon. Ors. 3, 3; Swt. 102, 17. behét ánum drýmen sceattes, gif mid his scýncræfte (scín-, MS. O. ) him ðæt mǽden mihte gemacian tó wífe, Homl. Skt. i. 3, 365.

myntan

(v.)
Grammar
myntan, p. te.

to meanintendpurposedetermineto thinksuppose

Entry preview:

Mynte ic hié háton yflian I had a mind to order them to be punished, Nar. 25, 27. Heó mynte for tó abbudissan gesettan abbatissam eam pro se facere disposuerat, Bd. 5, 3; 616, 19. mynte hine sleán, Blickl. Homl. 223, 7, 9, 11, 16.

willan

Grammar
willan, <b>, I.</b>
Entry preview:

. ; ðá wolde heó cealfian . . . ac heó eánode lamb, Hml. Th. ii. 300, 34. <b>II d.</b> add :-- Swá oft swá his horse wolde, Ors. 6, 23; S. 274, 25. Swylce wolde wið þæs heofenes weard, Wlfst. 100, 4. <b>III b.

ge-þolian

(v.)
Entry preview:

S.) hér sustinete hic, Mk.

æt-wítan

Entry preview:

Se hálga wer him ætwát ꝥ ꝥ on þám wege dyde ei vir sanctus hoc quod in via egerat improperavit , Gr. D. 129, 23. ætwát him sylfum þæt ne hreówsode his synna, Ps. Th. 31, arg. Þæt hié ætwite inproperasse , Wrt. Voc. ii. 87, 39: 47, 9.

þencan

Entry preview:

Add Of þám dæge hig þóhton ꝥ woldon hyne ofsleán ab illo die cogitauerunt ut interficersnt eum, Jn. ii. 53. Hwilc eówer mæg þencende ( cogitans ) ætéce tó his lengo áne elne?, Mt. R. 6, 27. 1.

ge-fultuman

Entry preview:

heó him gefultumode tó his ágenum feore rogavit pro anima sua, Hml. A. 100, 273. bǽdon hine þæt him tó heora ealdrihtum gefaltumede, Bt. 1; F. 2, 24. Ealra þára þinga þe mé Críst tó gefultumian wyle, Cht.

mægen-leást

Entry preview:

Sum lícðrowere náhte his féðes geweald . . . wolde geneálǽcan his hulce, gif mihte. Þá ofhreów ðám munece þæs hreóflian mægenleást, Hml. Th. i. 336, 11. Sume bebyrigan woldon, ac hrædlíce for mægenleáste swulton, 404, 2 : Hml. A. 68, 79.

ofere

Entry preview:

Mið þám þá wearð sóna ofere, nyste . Ðá þá ofere wæs, þá cóm him láteów ongeán, Vis. Lfc. 7-9. from above bebeád genipum ofere ( desuper ), Ps. Rdr. 77, 24

cristen

(n.)
Grammar
cristen, es; m: cristena, an; m.

A christian christianus

Entry preview:

A christian; christianus He wæs cristen he was a christian Bt. 1; Fox 2, 7; Chr. 167; Erl. 8, 16; Bd. 3, 21; S. 551, 4. He hét ealle ða cristenan he ordered all the Christians Ors. 6, 30; Bos. 127, 10

ge-bregdan

Entry preview:

R. 18, 10. to withdraw, take away Nis cúð oððe on hwylcere tíde hyre líchama gebróden wǽre, oððe hwider áhafen sý, Hml.

ge-bǽran

Entry preview:

ongan biterlíce wépan . . . þá ꝥ his geféra geseah, hine ácsade, hwæt him wǽre, and for hwon swá gebǽrde (quod intuens comes, quarefaceret, inquisivit), Bd. 4, 25; Sch. 498, 8. hreówlíce beforan Gode gebǽrde, Hml. S. 23, 396.

deófol-seóc

Entry preview:

deóflum bebeád ꝥ hié of deófolseócum mannum út férdon, Bl. H. 173, 28. Heó deófulseóce gehǽlde, Shrn. 31, 13. Gewitleáse, deófel*-*seóce inergumenos, i. amentes, An. Ox. 3057: larbatos, 4936. Add

módor-lufu

(n.)
Grammar
módor-lufu, an; f.
Entry preview:

Love for a mother, filial affection 'Þis is þín módor, and þú hié þé for módor hafa. 'And þá, Jóhannes, swá dyde, and hié þá in módorlufan hæfde, Nap. 45

ge-béd-rǽden

(n.)
Grammar
ge-béd-rǽden, -rǽddenn,-réddenn, e; f.

The office of prayerprayerprecātiōnis offĭciumprĕces

Entry preview:

He nelle gehýran ðæs gímeleásan mannes gebédrǽdene he will not listen to the prayers of the negligent man, 57. 4

Linked entry: béd-rǽden

á-hreddan

Entry preview:

H. 43, 24. wæs áhred æt his feóndum, Ps. Th. 4, arg. fram áhredde fram deófles anwealde, Hml. Th. i. 334, 7. fram frecednyssum áhredde, 574, 20.