be-tweoh
Between, BETWIXT, among, amid, in the midst ⬩ inter, in medio
Entry preview:
Betwuh ðám wæs seó Magdalenisce Maria, and Maria Iacobes móder inter quas erat Maria Magdalene, et Maria Iacobi mater, Mt. Bos. 27, 56. Betwuht him between them, Bt. 39, 13; Fox 234. 5. Betwux wífa bearnum inter natos mulierum, Lk. Bos. 7, 28.
ge-béd
a prayer ⬩ petition ⬩ supplication ⬩ ōrātio ⬩ prĕces ⬩ supplĭcātio ⬩ a religious service ⬩ an ordinance ⬩ verbum legĭtĭmum ⬩ cærĭmōnia
Entry preview:
Wæs wacigende on Godes gebéde ĕrat pernoctans in orātiōne Dei, Lk. Bos. 6, 12. Hie to gebéde feóllon they fell to prayer, Cd. 37; Th. 48, 18; Gen. 777.
ge-endian
To end ⬩ finish ⬩ complete ⬩ accomplish ⬩ fīnīre ⬩ consummāre ⬩ perfĭcĕre ⬩ to come to an end
Entry preview:
Se cyning mid árleásre cwale ofslegen wæs, and ðæt ylce geweorc his æfter-fyligende Oswalde forlét to geendianne rex ipse impio nece occīsus, ŏpus ĭdem suceessōri suo Osualdo perfĭciendum relīquit, 2, 14; S. 517, 33. Ic geendige fīnio, Ælfc.
Linked entry: endian
ge-gangan
to go ⬩ happen ⬩ take place ⬩ befal ⬩ to fall to one's share ⬩ to come in ⬩ ire ⬩ evenire ⬩ accidere ⬩ to exercise ⬩ effect ⬩ accomplish ⬩ exercere ⬩ perficere ⬩ efficere ⬩ to go against with hostile intention ⬩ to pass over ⬩ overcome ⬩ subdue ⬩ conquer ⬩ obtain ⬩ acquire ⬩ aggredi ⬩ transgredi ⬩ superare ⬩ subigere ⬩ oblinere ⬩ adipisci ⬩ possidere
Entry preview:
Ðá wæs gegongen gumum unfródum, ðæt . . . then it had befallen the youthful man, that . . . Beo. Th. 5634; B. 2821.
Linked entry: ge-gongan
seám
Entry preview:
Wæs þridde healf þúsend múla ðe ða seámas ( sarcinas ) wǽgon.
séfte
Entry preview:
Sélre mé wæs and séftre, Ps. Th. 118, 71. Ðone deáþ hé him gedéþ séftran ðonne óðrum monnum, Bt. 39, 10 ; Fox 228, 10. <b>IVa.
Linked entry: sófte
scír-mann
Entry preview:
Wæs scíremonn (Pontius Pilatus) procurante Pontio Pilato, Lk. Skt. Lind. 3, 1. Scíremon (sgiiremonn, Lind. ) dispensator, Lk. Skt. Rush. 12, 42.
seofon
Entry preview:
His heres wæs seofon hund þusenda. Ors. 2, 5 ; Swt. 78, 10. Seofon nihta fyrst, Elen. Kmbl. 1385; El. 694. On ðám seofon wæstmbǽron geárum, Gen. 41, 47. Hé ábád óðre seofon dagas, 8, 10. Hé him tó genymþ seofun (-en, MS.
Wóden
Woden
Entry preview:
. ¶ Woden is found in most of the genealogies of the old English royal families Ðæs (Wihta) fæder wæs Wóden nemned, of ðæs strýnde monigra mǽgþa cyningcynn fruman lǽdde, Bd. I. 15; S. 483, 30.
á-heardian
Entry preview:
Hire wæs áweaxen swá áheardod hýd ( obdurata cutis ) swylce olfendan, Gr. D. 287, 4. Tácn áheardodre lifre, Lch. ii. 204, 4.
Linked entry: heardian
ge-hirtan
Entry preview:
Ond þá mid þý þe ꝥ mín werod gehyrted and gestilled wæs quae res quum anime quietiorem fecisset exercitum, Nar. 8, 17.
Linked entry: ge-hyrtan
genge
Entry preview:
A band, company, troops Heora ágene menn wolden hergon þone mynstre, ꝥ wæs Hereward and his genge, Chr. 1070; P. 205, 11. Hé sende æfter Leófríce eorle and æfter Síwarde eorle and bæd heora gencges.
ge-scildan
Entry preview:
Wæs gesceld defenditur, i. custodiebatur, An. Ox. 2960. to defend against, protect, preserve from, with fram Hé bið gescylded fram (wið, v.l. ) ǽghwylcum nǽddercynne, Lch. i. 198, 7.
ge-springan
Entry preview:
Ex. 196. of energetic speech, to burst forth in words In ðæt mearda of heofne cwóm loceteð ł gesprang (cf. gesprintan) : 'In fruma waes word' in illud prooemium e coelo veniens eructavit: 'In principio erat verbum,' Mt. p. 9, 7. to grow as a plant (lit
ge-þreágean
Entry preview:
Hý þý hýhstan beóð þrymme geþreáde, Gú. 45. to trouble, afflict. a person, in the body Heó wæs mid feferádle geþreád ( febre correpta ), Gr. D. 286, 16: 288, 8.
Linked entry: ge-þréwud
gearcian
Entry preview:
Wala gearcode uibices exhibuit 4488. Wé ne gearcian nullatenus prebeamus, i. adhibeamus, 749. Þæt gé án clǽne mǽden gearcion Críste virginem castam exhibere Christo Hml. A. 30, 140. Tó gearcygenne adhibenda Wülck. Gl. 251, 19. Gearciende exibens An.
ge-dréfednes
Entry preview:
'Þú mé hæfst áirétne on ðám tweón and on þǽre gedréfednesse þe ic ǽr on wæs be þám freódóme. Ac ic eom nú get on micle máran gedréfednesse geunrótsod, fulneáh oþ ormódnesse.' Ðá cwæþ hé: 'Hwæt is sió micle unrótnes?,' Bt. 41, 2; F. 246, 11-15.
Linked entry: ge-dréfnis
ge-cuman
Entry preview:
Hé férde from Antiochian, forþan þe hé wæs apostol and sceolde gehwǽr gecuman, Hml. S. 10, 13. Gecuma uenire, Mt. L. 22, 3. Gecuma tó him adire ad eum, Lk. L. 8, 19. Gicyme peruenire, Rtl. 56, 37. ¶ to agree upon; convenire. v. Ll.
ge-forþian
Entry preview:
Þá wæs geforðad ðín fægere weorc, Btwk. 198, 8
hǽr
Entry preview:
Heora wæs má þonne hǽra on mínum heáfde, Ps. Th. 39, 14. Ne efesiad eów ne eówre hǽr ne sciron ( non facietis calvitium), Deut. 14, a hair of an animal Of nǽrum (of hérum ðǽra camella, Mt. L. 3, 4) de pilis, Wrt. Voc. ii. 71. 61.