Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-gán

(v.)

to forgo ⬩ to abstain from ⬩ go without ⬩ to abstain from

Entry preview:

Add: to abstain from, not to use, go without, not to take Hé cuæð ðæt hit wǽre good ðæt mon foreóde flǽsc and wín bonum est non manducare carnem neque bibere uinum, Past. 319, 4. Hé eft ett þæt hé ǽr mid forhefednysse foreóde, Hml. Th. i. 180, 9.

Linked entry: for-gangan

for-gíman

to neglect ⬩ to neglect ⬩ to disregard

Entry preview:

Ðeáh úre heorda hwylc án sceáp forgýme, 326, 24. Ne sceolde hé nán ðing forgýman ðe ǽfre tó note mehte, ne forða músfellan, Angl. ix. 265, 7. to neglect to do (dat. infin.)

first

(n.)
Grammar
first, first, e; f.

a rafter ⬩ a ceiling

Entry preview:

Fyrst on húse hoc tignum uel tigillum, An. Ox. 183, 92. Ǽrest man ásmeáð þæs húses stede, and eác man ꝥ timber beheáwð . . . and þá ræftras tó þǽre fyrste gefæstnað, Angl. viii. 324, 9

Linked entry: fierst

flíming

(n.)
Grammar
flíming, es; m.

A fugitive ⬩ an exile ⬩ outlaw

Entry preview:

A fugitive, a banished person, an exile, outlaw Flými[u]g profugus i. expulsus. An. Ox. 2965

flíte

cream

Entry preview:

Fléte(-i, -u) verberalrum, Txts. 10J, 2100. Fléte crama, Wrt. Voc. ii. 105, 48: 15, 46. Fleóte, 136, 58. Geþuorne flete (-i) lectidiclatum, Txts. 75, 1205. Geþworen flýte, Wrt. Voc. ii. 50, 72: lactndiclum, 52, 6.

Linked entry: flot-smere

fore-spreca

an advocate ⬩ defender ⬩ a sponsor

Entry preview:

Þá þe æt font*-*bæþe úre forespecan (-sprecan, v. l.) wǽran, Wlfst. 67, 9: 109, 16. Forespræcan, Ll. Th. ii. 338, 8

for-ealdian

(v.)

to run out ⬩ expire

Entry preview:

Ben. 114, 8. of dead matter, to get worn out with long use, to decay through being kept too long Warnige hé ꝥ ꝥ húsl ná forealdige; gif hit for[h]ealden sí, ꝥ his man brúcan ne mæge, forbærne hit man, Ll. Th. ii. 252, 7. Hé funde on þám mynstre ...

for-secgan

accuse

Entry preview:

'Hwí woldest þú forsecgan unc unscyldige swá?', Hml. S. 12, 181-198. Biddað leáse gewitan ꝥ hí Naboð forsecgan ðus: 'Naboð wyrigde God,' 18, 191. ꝥ hig nellan nǽnnne sacleásan man for-secgean Ll. Th. i. 294, 5.

for-sleán

cut through ⬩ to slay ⬩ kill ⬩ to destroy ⬩ lay waste ⬩ finish ⬩ to rout ⬩ overthrow ⬩ to condemn

Entry preview:

Gif mon óðrum þá hond útan forsleá ... gif hió healf onweg fleóge, Ll. Th. i. 98, 7. Gif mon óðrum rib forsleá ... gif sió hýd sié tóbrocen, and mon bán of ádó, 11: 21. Hét se cásere him forsleán þone sweoran, Shrn. 145, 6.

for-spendan

(v.)
Grammar
for-spendan, to spend entirely, exhaust property.
Entry preview:

Hí úre sceattas forspenden geond ealle eorðan, Hml. S. 23, 304. Add

forhtung

Entry preview:

Hé forgifð trúwan úre forhtunge, Hml. T. ii. 124, 27. Mid forhtunge eges metu timoris, Scint. 228, 7. Add

for-hycgend

(n.)
Grammar
for-hycgend, es; m.

A despiser ⬩ contemner

Entry preview:

A despiser, contemner Forhycgend (-hicg-, v. l.) úra goda contemtor diuum, Bd. 1, 7; Sch. 21, 13. Forhicgend, R. Ben. I. 55, 13

for-niman

to comprehend ⬩ carry off ⬩ do away with ⬩ defraud ⬩ consume

Entry preview:

Úre hors wǽron swíðe mid þurste fornumene, Nar. 12, 14. of the passage of time On sáre and on geómrunga mín líf and míne geár syndon fornumene, Bl. H. 89, 15

Linked entry: for-nǽman

ge-fylledness

Entry preview:

Thw. 2, 14. fullness of time. v. ge-fyllan, (5 d) Þá þá ðǽra tída gefyllednys cóm ubi venit plenitudo temporis, Hml, Th. i. 194, 16

Linked entry: fylled-ness

ge-genge

(adj.)
Grammar
ge-genge, adj.
Entry preview:

Convenient, suitable, agreeable Unc wearð God yrre for þon wit him noldon hnígan mid heáfdum . . .: ac unc gegenge ne wæs þæt wit him on þegnscipe þeówian wolden, Gen. 743

ge-girela

(n.)
Grammar
ge-girela, an; m.: <b>ge-girelu,</b> e; pl. n. ge-girele, ge-girela; gen. ge-girela; f.
Entry preview:

Gegerelo (-u, R.) aldum uestimento ueteri, Mk. L. 2, 21. Gegearuad huíte gegerela (-gerla, R.) indutus ueste alba, Lk. L. 23, 11. Gigerila indumentum, Rtl. 103, 22. Gegirelan ciclades, Wrt. Voc. ii. 19, 72.

Linked entry: ge-gerela

ge-hæg

(n.)
Grammar
ge-hæg, es; n.
Entry preview:

Modicam telluris portionem, trium scilicet aratrorum, ubi nominatur aet Brómgehaege, C. D. i. 216, 22. Brómgeheg, 190, 1

ge-hǽme

(adj.)
Grammar
ge-hǽme, (?); adj.
Entry preview:

With which one is at home, familiar, to which one is accustomed Mé is swíðe gehéme saepe mihi usu uenit, Solil. H. 32, 24

Linked entries: -hǽme ge-héme

ge-hálgian

(v.)
Entry preview:

Gihǽlgado sanctificati, Rtl. 99, 4. to consecrate, set apart (a person or thing) as sacred to God, dedicate to religious use, bless (a thing) so as to be under divine protection Gode gehálgað consecratum, Wrt. Voc. i. 28, 46.

ge-hefeldian

(v.)
Grammar
ge-hefeldian, to fix the weft or
Entry preview:

woof Forcorfen is swylce fram wefendum wífe líf mín þá gyt þe ic wæs gehefaldad praecisa est uelut a tenente uita mea dum adhuc ordirer Cant. Ez. 12. Gehefeldad, Ps. Srt. ii. 184, 34; An. Ox. 3731

Linked entry: hefeldian