burg-scír
Entry preview:
Ne ára ðú nánum ríce ne ǽnigre burhscíre non parcet oculus tuus ulli regno, omnemque urbem munitam subjugabis mihi, Hml. A. 103, 48
deriend-lic
Entry preview:
On ǽlcum mónðe beóð ǽfre twégen dagas þá syndon swíðe derigendlíce ǽnigne drenc tó drincanne. On þám óðrum mónðe se teóða dæg is derigendlic, Lch. iii. 152, 1-12. Wé áwurpon þá derigendlican ealdnesse, Hml. Th. i. 194, 25.
eargian
Entry preview:
Substitute: To grow timid, turn coward, lose heart Dumbe beóð þá bydelas þe for ege oððe ǽnigre worldscame eargiað and wandiað Godes riht tó sprecanne, Wlfst. 191, 5. Þá eargode heora án for þám ormǽtum cyle, Hml. S. 11, 156.
ge-hende
Entry preview:
Add: local Ne mæg þǽr ǽni man gedyrstig wesan déman gehende nullus ibi confidit judice praesens Dóm. L. 170. Sume naman syndon . . . stówlice . . . propinquus gehende, Ælfc. Gr. Z. 14, 20. Gehendes proxime Germ. 388, 54.
sweotolung
Entry preview:
Add Se gerǽfa áxude Eugeniam hú heó ána mihte ealle þá gewytan áwǽgan mid áðe, oððe þurh ǽnige swutelunge hí sylfe áclǽnsian, Hml. S. 2, 226
ofer-winnan
to overcome, conquer, vanquish, subdue ⬩ expugnare, superare, devincere
Entry preview:
Gif ðú wille ǽnige buruh oferwinnan expugnare Deut. 20, 10: Jos. 10, 4. Ðæt hí mihton heora fýnd oferwinnan, Bd. 1, 12; S. 480, 28.
ge-wealdan
To wield ⬩ rule ⬩ have power over ⬩ command ⬩ control ⬩ cause
Entry preview:
Gif he abilhþe áhwám on unriht áhwár geweólde gebéte hit georne and gif him abulge ǽnig man swíðe forgife ðæt if he anywhere have wrongly been the cause of offence to any man, let him diligently make amends; and if any man have much offended him, let
Linked entry: ge-waldan
tirgan
To vex, ⬩ irritate, ⬩ provoke ⬩ exasperate
Entry preview:
Ǽnig man óðerne ne tyrie ne ne týne, 70, 8. Ðæt hí elðeódige menn ne tyrian ne ne týnan, 309, 4. Hé ðás leóde mid here and mid ungylde tyrwigende wæs, Chr. 1100; Erl. 236, 2, Mǽgþ tyrwiende generatio exasperans, Ps. Lamb. 77, 8.
á-slídan
to slip ⬩ fall ⬩ to fall ⬩ be removed to an unfavourable place ⬩ to fall into sin ⬩ lapse ⬩ relapse ⬩ to fall ⬩ be hurt ⬩ destroyed
Entry preview:
Gif hit ꝥ wǽre ꝥ þín dohtor on ǽnig láð ásliden wǽre, Hml. S. 33, 223. Ásliden and gewǽht elisa et labefacta, An. Ox. 4789:Wrt. Voc. ii. 86, 44. Ealle áslidene omnes elisos, Ps. L. 144, 14
swícan
Entry preview:
Nǽfre hit (the sword) æt hilde ne swác manna ǽnigum it never failed any man in fight, Beo. Th. 2925; B. 1460. Ðæt ðú Gode swíce that thou prove traitor to God, Andr. Kmbl. 1916; An. 960. Hé nele Gode swícan, Exon. Th. 265, 27; Jul. 387.
Linked entry: be-swicenness
túnes-mann
Entry preview:
A man living on a manor (tún, q. v. ) Gif hwilc túnesman ænigne pænig forhæbbe, gilde se landríca ðone pænig and nime ǽnne oxan æt ðam men (cf. L. Edg. i. 4; Th. i. 264, 9: L.
Linked entry: tún-mann
þreodian
to deliberate ⬩ take thought ⬩ to deliberate ⬩ hesitate
Entry preview:
Ne þreodode hé fore þrymme ðeódcyninges ǽniges on eorðan, ac him éce geceás líf he did not hesitate before the glory of any king on earth, but (at once) chose life eternal, Apstls. Kmbl. 35; Ap. 18
Linked entries: ymb-þreodian þrydian þrýþlíce
un-gelífedlíc
Incredible ⬩ marvellous
Entry preview:
Ungeliéfedlíc is ǽnigum menn ðæt tó gesecgenne pene incredibile apud mortales erat, 2, 4; Swt. 74, 7. Hé hæfde áne swíðe wlitige dohter ungelífedlícre fægernysse, Ap. Th. 1, 9. For ðam ungelífedlícan wlite ðæs mǽdenes, 3, 12.
dirne
Entry preview:
Th. i. 56, 26. of stolen goods, concealed Ǽnigne þára þe ymbe þás smeágunge bið and ꝥ dyrne orf ámeldað, Ll. Th. i. 276, 33. v. following compounds; in some cases the passages given under them may belong to the simple adjective
for-helan
Entry preview:
Gif hwilc túnes man ǽnigne pænig forhele oþþe forhæbbe, Ll. Th. ii. 300, 5. Nǽnne sacleásan man forsecgean, ne nǽnne sacne forhelan, i. 294, 6. Hú magan þá cyningas forhelan hiora unmihte, Bt. 29, 1; F. 104, 13.
for-sceamian
Entry preview:
Eall þæt hé forsceamode þæt hé ǽnigum men gecýdde, Wlfst. 138, 1. with infin. Wé forsceamiað dǽdbóte dón erubescimus paenitentiam agere, Scint. 49, 10: 19, 18. with dat. infin. Ic forsceamige tó secganne míne ungeleáffulnesse, Hml.
hálig-dóm
holiness, sanctity ⬩ sanctimonia ⬩ holy things, relics, holy work, a sacrament ⬩ a holy place, sanctuary ⬩ relic ⬩ holiness ⬩ sacred things ⬩ relics ⬩ a sanctuary ⬩ sacramentum, sanctuarium ⬩ sacred thing, relic, sanctuary
Entry preview:
Ðýlæs ǽnig unclǽnsod dorste on swá micelne háligdóm fón ðære clænan ðegnenga ðæs sacerd hádes ne aut non purgatus adire quisque sacra ministeria audeat, Past. 7, 1; Swt. 51, 1.
fandian
to try ⬩ to tempt ⬩ to try ⬩ to try ⬩ taste ⬩ feel ⬩ to try ⬩ to visit ⬩ tempt ⬩ provoke ⬩ attempt
Entry preview:
Man ne sceal fandian Godes þá hwíle þe hé mæg mid ǽnigum gesceáde him sylfum gebeorgan.
drincan
DRINK, imbibe ⬩ bibĕre, potāre, imbĭbĕre
Entry preview:
Ac wite ðú, leóf man, ðæt se ðe óðerne neádaþ ofer his mihte to drincenne ðæt se mót aberan heora begra gild, gif him ǽnig hearm of ðam drence becymþ. Úre Hǽlend forbeád ðone oferdrenc.
Linked entries: DRENCAN druncennes drynge druncen
ranc
Entry preview:
Proud, haughty, arrogant, insolent; the word remains with a somewhat different meaning in rank, used of coarse but fertile growth Gif ǽnig man hæbbe módigne sunu and rancne ( protervum ) ðe nelle híran his fæder and his méder, Deut. 21, 18.
Linked entry: ranc-strǽt