Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-híre

(adj.)
Grammar
un-híre, -heóre, -hére, -hiére, -hióre, -hýre; adj.

Fiercesavagecrueldeadlydiredreadfulfrightful

Entry preview:

Him geblendon drýas drync unheórne, se onwende wera ingeþanc, Andr. Kmbl. 68; An. 34

be-pǽcan

(v.)
Grammar
be-pǽcan, part. be-pǽcende; p. be-pǽhte; pp. be-pǽht; v. a. [be by, pǽcan to deceive]

To deceiveenticeseducedraw awaydeciperepellicereilludereseducere

Entry preview:

To deceive, entice, seduce, draw away; decipere, pellicere, illudere, seducere Seó næddre bepǽhte me serpens decepit me Gen. 3, 13 : Mt. Bos. 2, 16 : Ælfc. Gr. 28, 5; Som. 32, 1. Ic bepǽce oððe forlǽde seduco, 47; Som. 48, 53 : Jud. 16, 5

Linked entry: be-pǽcung

ge-hlencan

(v.)
Grammar
ge-hlencan, pp. ed
Entry preview:

Gif men sió heáfodpanne beó gehlenced, álege þone man úpweard, dríf . ii. stacan æt þám eaxlum, lege þonne bred þweóres ofer þá fét, sleah bonne þriwa on mid slegebytle; hió gǽþ on riht sóna, Lch. ii. 342, 4 : 302, 29

leáden

Entry preview:

Hé ðá líc léde on áne leádene (lǽdene, v. l. ) ðrúh, 24, 71. Se cásere hét hý cwice belúcan in leádenum cistum, Shrn. 146, 24. Lédene plumbeos Germ. 393, 122. Add

brún-ecg

(adj.)
Grammar
brún-ecg, adj.

brownan edgeBrown-edgednigra acie præditus

Entry preview:

[brún brown, ecg an edge] Brown-edged; nigra acie præditus Byrhtnóþ bræd bill of scéðe, brád and brúnecg Byrhtnoth drew his battle-axe from its sheath, broad and brown of edge, Byrht. Th. 136, 38; By. 163: Beo. Th. 3096; B. 1546

BLEÁT

(adj.)
Grammar
BLEÁT, def. se bleáta, seó, ðæt bleáte; adj.

Wretched, miserablemiser, miserabilisnudusnudusnuduspauper, miser

Entry preview:

Wretched, miserable; miser, miserabilis Ǽnig ne wæs mon on moldan ðætte meahte bibúgan ðone bleátan drync deópan deáþwéges there was not any man on earth that could avoid the miserable drink of the deep death-cup, Exon. 47 a; Th. 161, 24; Gú. 963

ge-inseglian

(v.)
Entry preview:

Hí ðá ðrúh geinnseglodon ( signanles lapidem, Mt. 27, 66), Hml. Th. ii. 262, 11. Seó teág wæs geinsæglod mid twám sylfrenan insæglan, Hml. S. 23, 756. Geinseigled armatam, i. signatam, An. Ox. 752. Add

deáþ-wége

(n.)
Grammar
deáþ-wége, es; n. [deáþ death, wége a cup]

A deadly cup mortis pōcŭlum

Entry preview:

A deadly cup; mortis pōcŭlum Ǽnig ne wæs mon on moldan ðætte meahte bibúgan ðone bleátan drync deópandeáþwéges there was not any man on earth that could avoid the miserable drink of the deep deadly cup, Exon. 47 a; Th. 161, 25; Gú. 964

hasu

Entry preview:

Add: — Wegas syndon drýge, haswe herestrǽta (perhaps herestrǽta here is used as in An. 200 of watery ways, and haswe might be equivalent to glaucus (cf. the passage under haswe), an epithet of waves, glaucae undae), holm gerýmed, Exod. 284.

winter-lǽcan

(v.)
Grammar
winter-lǽcan, p. lǽhte

To draw near to winter

Entry preview:

To draw near to winter Swá seó sunne súðor bið swá hit swíþor winterlǽcð the further south the sun is, the nearer are we to winter, Lchdm. iii. 252, 2. Ðá hit winterlǽhte, ða férde seó fyrd hám, Chr. 1006; Th. i. 256, 15

wróht-dropa

(n.)
Grammar
wróht-dropa, an ;m,

A drop which brings strifecrime

Entry preview:

A drop which brings strife ( Similar entries v. wróht, IV) or crime ( Similar entries v. wroht, III) Wearð fǽliþo fyra cynne, siþþan swealg eorðe Abeles blóde, . . . of ðam wróhtdropan wíde gesprungon, micel mán (mon, MS.) ældum, monegum þeódum bealoblonden

spor-wrecel

(n.)
Grammar
spor-wrecel, (?),es; m.

What is tracked after being driven off (?)

Entry preview:

Ðá forstæl hé ða unlǽdan oxan æt Funtial, and dráf tó cytlid, and hine mon ðǽræt áparade, and his speremon áhredde ða sporwreclas the man who tracked him rescued the cattle that had been driven off (?), Chart. Th. 172, 26

Linked entries: wrecel spyre-mann

ge-teón

(v.)
Entry preview:

Add: to draw together Gewyrce and tó getió con-trahat, Wrt. Voc. ii. 21, 43. with idea of horizontal movement, to draw along, pull, drag: — Óðri ðegnas on scip cuómon and drógon ł getugun ðára fisca segni, Jn. L. 21, 8.

on-hupian

(v.)

to draw back, recoil

Entry preview:

to draw back, recoil Ðonne ðæt mód ongit hine selfne on swelcne spild forlǽd ðonne wiðtremþ hé and onhupaþ and ondrǽt him ðæt ðæt hé ǽr lufode dum mens sese in praecipitium pervenisse deprehendit, gressum post terga revocet, pertimescens quae amaverat

Linked entry: -hupian

ge-þryscan

Entry preview:

'Ðæt geswinc hiera ágenra welora hié geðryscð (-ðrycð, v. l.)' ... Se feónd ðæt mód mid grimmum edleáne geðryscð (premit ), Past. 238, 15-17. Ðætte sió unliéfde byrðen ðissa eorðlicena sorga hí ne geðrysce ( premat ), 401, 6.

Ír-land

(n.)
Grammar
Ír-land, es; n.

Ireland

Entry preview:

Ireland Ðrie Scottas cuómon tó Ælfréde cyninge of Ýrlande, Chr. 891; Erl. 88, 6, note. Tó Írlande, 918; Erl. 104, 15: 1051 ; Erl. 176, 18. Se preóst cwæþ ðæt án wer wǽre on Írlande gelǽred, Swt. A. S. Rdr. 101, 200.

Linked entry: Íra-land

lǽst

(n.)

actperformance

Entry preview:

Nalles hige gehyrdon háliges láre siððan leófes leóþ lǽste neár swég swiðrode they did not neglect the holy one's [Moses] teaching, after the loved one's lay, when the time drew nearer for action [crossing the Red Sea], and his voice died away, Cd. 158

lungen

Entry preview:

Smyre mid þám wǽtan þe drýpe of healfsodenre rammes lungenne (-ene, v. l.), 356, 19. Hé ásceát áne flán and átǽsde ðone cyning betwux þǽre lungene (inter pulmonem et stomachum, 2 Kings 22, 34), Hml. S. 18, 221

hladan

to loadto loadfreightcargoto loadto drawto drawto drawto drawobtainto scoop out

Entry preview:

L. 4, 7. to draw breath Swá þæs hálgan wæs ondlongne dæg oroð úp hlæden, Gú. 1252. to draw, obtain favour, inspiration, &c. Hé hlet hauriet (salutem), Kent.

hǽðung

(n.)
Entry preview:

Parching or drying by heat On ðǽre sunnan is hǽtu and beorhtnys; ac seó hǽtu drýgð, and seó beorhtnys onlýht. Óðer ðing déð seó hǽtu, and óðer seó beorhtnys, belimpð seó hǽðung tó ðǽre hǽtan, and seó onlíhting belimpð tó ðǽre beorhtnysse, Hml.