Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

heah-rún

(n.)
Grammar
heah-rún, e; f.
Entry preview:

'A damsel having a spirit of divination' Heahrún pithonissa (pithonissam necromantiae spiritu vaticinantem, Ald. 26, 11. The reference is to Acts 16, 16 : Puellam quandam habentem spiritum pythonem), Wrt. Voc. ii. 78, 47. Cf. hel-rún, hel-rýnegu, helle-rúne

Linked entry: hell-rún

heáh-sácerd

Entry preview:

Hí lǽddon þæne Hǽlend tó þám heáhsácerde (héhsácerd, L. ad summum sacerdotem) . . . Petrns him fyligde oþ ðæs heáhsácerdes (summi sacerdotis) cafertún. . . . Ðá árás sum heáhsácerd (ðæ hǽhsácerd, L. ) . . . eft hine áxode se heáhsácerd . . . þá cwæð se

heáh-sittende

(adj.)
Grammar
heáh-sittende, adj.
Entry preview:

High-sitting, seated on a lofty throne Heáhsittendum celsithrono, Angl. xiii. 368, 39

Linked entry: -sittende

heáh-strǽt

Entry preview:

Of þælbricge tó ðǽre héhstrǽte; of ðǽre héhstrǽte, C. D. vi. 60, 21. [v. N. E. D. highstreet.] Cf. heáh-weg. Add

heáh-sunne

(n.)
Grammar
heáh-sunne, (?), an; f.
Entry preview:

The arch-sun, the Deity Wǽre þú forinwordlíce dysig ðá þú wilnodest þæt þú scoldest myd swilcum æágum þá heáhsunnan (heán sunnan ?) and ǽce geseón ( velle illum solem videre ), Solil. H. 34, 17

heáh-þeód

Entry preview:

Substitute: An illustrious race Sum æþela man on þǽre héhþeóde Myrcna ríce vir de egregia Merciorum stirpe, Guth. Gr. 104, 2: 152, 19

ídel-hende

(adj.)
Entry preview:

Nán man náh tó Godes cyrican ídelhende tó cumene, Wlfst. 238, 2. Hí eft of þám mynstre ídelhænde (-hende, -hynde, v. ll.) hwurfon a monasterio vacui sunt regressi, Gr. D. 6, 31. Add

íren-helm

Similar entry: ísern-helm

ísern-helm

(n.)
Grammar
ísern-helm, on
Entry preview:

iron helmet Irsenhelm (Wrighi prints íren) cassis, Wulck. Gl. 142, 2

Linked entry: íren-helm

preóst-heáp

Entry preview:

Þá ácsode ic hí be þám ylcan wundre beforan þám æþelum werum and þám preóstheápe (clero) and eác beforan eallum þám folce, Gr. D. 302, 25. Add

slíþ-heard

(adj.)
Entry preview:

substitute: <b>slíþ-hende;</b> adj. With baleful hand, animal, with fell paw Bera bið slíþhende deór (see Mod. Lang. Rev. xv. 70), Gn. Ex. 177

wíg-heard

Entry preview:

Add: warlike, martial Wíhearde bellicosas, An. Ox. 783

wód-henn

Entry preview:

Dele, and see wóþ

wuldor-heáp

(n.)
Grammar
wuldor-heáp, es; m.
Entry preview:

A glorious band Úre Drihten ængla wuldorheáp him sylfum tó wyrðscipe gegearuwode, Nap. 71

cyne-helm

Entry preview:

Án leás feówertig cynehelma, Hml. S. 11. 205. Add

up-hebbe

(n.)
Grammar
up-hebbe, an; f.

A coot

Entry preview:

A coot (so called because it lifts up its tail when moving over the water, Grein) Uphebbean hús fulicae domus, Ps. Th. 103, 17

Linked entry: hebbe

wæter-helm

Grammar
wæter-helm, v. wegan III (i).

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

æf-hende

(adj.)
Grammar
æf-hende, (-hynde); adj.

Absent

Entry preview:

Absent Gif hé æfhynde byþ si absens fuerit Angl. xiii. 387, 316

Linked entries: of-hende -hende

hem

Entry preview:

Hem ora loricę, An. Ox. 50, 51. Feald þú mid þínre swíðran hande þane hem þínes wynstran earmstoces ofer þínne wynstran scytefinger, Tech. ii. 128, 2. Add

hem

(n.)
Grammar
hem, m.

A hemborder

Entry preview:

A hem, border Hem limbus, Ælfc. Gl. 28; Som. 61, 7; Wrt. Voc. 26, 6