Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-grówan

Entry preview:

D. 198, 28. of soil, to produce, bear Se æcer syððan gegreów .c. síða sélor þonne hé ǽr dyde, Shrn. 137, 25. Swá se fiicbeám ofersceadað ðæt lond ðæt hit under him ne mæg gegrówan, Past. 337, 11

un-dǽled

(adj.)
Grammar
un-dǽled, adj.

Undividednot separated

Entry preview:

Ða hwíle ðe seó sáwl and se líchoma undǽlde beóþ, 34, 9; Fox 148, 5

mæsse-dæg

Entry preview:

On Sćĕ Gregories mæssedæg, 951; P. 112, 7. Se cyng hét ofsleán ealle ðá Deniscan men þe on Angelcynne wǽron on Bricius messedæg, 1002 ; P. 135, 2. Add

miltsiend

Entry preview:

Srt. ) Drihten misericors et miserator Dominus, Ps. L. 110, 4,, þæt se árfæsta miltsigend eówere behreówsunge underfó, Hml. Th. ii. 420, 17. Þ hé úre mildsigend and úre fréfrigend, Verc. Först. 137, 3. Add

tó-settan

(v.)
Grammar
tó-settan, p. te

To set things apart from one another,to disposedisponere

Entry preview:

To set things apart from one another, to dispose; disponere Se ðe tósetteþ ł gestiht spǽca his on dóme qui disponet sermones suos in judicio, Ps. Lamb. 111, 5 : Blickl. Gl. : Ps. Spl. 111, 5. Tósette disposuit, 83, 6 : 104, 8

Wætlinga-ceaster

(n.)
Grammar
Wætlinga-ceaster, e; f.

St. Alban's

Entry preview:

St.

on-tendan

(v.)
Grammar
on-tendan, p. -tende; pp. -tended, -tend.

to kindle, set fire to, to fireto kindle emotion or passion, to excite, inflame

Entry preview:

to kindle, set fire to, to fire Gif fýr síe ontended . . . gebéte ðone æfwerdelsan se ðæt fýr ontent, L. Alf. pol. 27; Th. i. 50, 27-28. Ontend þreó candela, Lchdm. iii. 286, 6. Ðe ðæt fýr ontende qui ignem succenderit, Ex. 22, 6.

Nefrod

(n.)
Grammar
Nefrod, es; m.

Nimrod

Entry preview:

Nimrod Nefrod se gigant; se Nefrod wæs Chuses sunu, Bt. 35, 4; Fox 162, 17

Linked entry: Nebrond

ge-þyldmód

(adj.)
Grammar
ge-þyldmód, adj.
Entry preview:

Of a patient spirit, patient þe wǽre weámód, weorðe geþyldmód, Wlfst. 72, 7

Linked entry: ge-þylmód

ge-ýcan

(v.)
Grammar
ge-ýcan, -ýcean; p. te

To increaseaddeke

Entry preview:

Swá swá sorge and ymbhogan geýceþ monnes mód, swá geýcþ se cræft his áre as sorrow and cares increase a man's mind so a craft increaseth his honour, Prov. Kmbl. 59. Ðá geýhte he sum bigspell he added a parable, Lk. Skt. 19, 11, MS. A

reód

(adj.)
Grammar
reód, adj.

Red

Entry preview:

Ðá Moises hæfde gefaren ofer ða Reódan , Ex. 15, 1. Hié wǽron sume reóde sume blace sume hwíte quaedam rubentibus scamis erant quaedam nigri et candidi coloris, Nar. 13, 17

Geóla

(n.)
Grammar
Geóla, Iúla, an; m. [geól Yule]

The YULE or Christmas month, that is, December

Entry preview:

Se mónaþ is nemned on Leden Decembris, and on úre geþeóde se ǽrra geóla, forðan ða mónþas twegen syndon nemde ánum naman, óðer se ǽrra geóla [December], óðer se æftera mensis [Januarius] hic vocatur Latine December, nostra vero lingua prior Geola, quoniam

á-mánsumian

(v.)
Entry preview:

Nánum ne álýfed þæt hé ǽnigne bróðra ne ámánsumige, bútan þám ánum þe se abbod þæs anweald sealde, R. Ben. 129, 15. Geþeódrǽdene niman wið þone ámánsumedan, 50, 12. Hiene tó ámánsumianne, Ors. 6, 30; S. 284, 1

Linked entry: mánsumian

Bricg

(n.)
Grammar
Bricg, Brycg, e; f. [
  • Sim. Dun.
Brige:
  • Hovd.
Briges:
  • Matt. West.
Brigges] .

Bridgenorth in Shropshireoppidum in agro SalopiensiBruges in BelgiumBrugæ, Flandriæ emporium

Entry preview:

Bruges in Belgium; Brugæ, Flandriæ emporium Heó com to Bricge begeondon she came to Bruges beyond the sea, Chr. 1037; Erl. 166, 7.

ilca

Entry preview:

D. 260, 20. as substantive Se ilca ðe wénde ðæt hé wǽre ofer ealle, Past. 39, 24. Þis is se ilca þe þú for his deáþe plegodest, Bl. H. 85, 18. Ne him nánre óðere þigene getíðod búton þæs ilican (ilecan, ilcan, v. ll. ) þe hé ǽr forsóc, R.

stefn

(n.)
Grammar
stefn, stemn, es; m.
Entry preview:

a stem of a tree Hwæt wénst ðú for hwí ǽlc sǽd grówe innon ða eorþan and tó wyrtrumum weorþe on ðære eorþan, búton for ðý ðe hí tiohhiaþ ðæt se stemn and se helm móte ðý fæstor standon ...

un-friþ

(n.)
Grammar
un-friþ, es; n.

absence of peacehostilitiesthe state of being out of the king's peace

Entry preview:

rex; si nolit, sit pars illa praeter pacem), L.

mitting

(n.)
Grammar
mitting, e; f.

A meeting

Entry preview:

A meeting Ðonne habbaþ wé gecweden ðæt úre mytting síe þríwa on XII mónþum we have agreed that our meeting be thrice a year, Chart. Th. 613, 25. Se mæssepreóst á singe twá mæssan æt ǽlcere mittinge, 614, 5

Linked entry: mitinc

un-eáðlácn

(adj.)
Grammar
un-eáðlácn, un-eáðlácne?, -lǽcne; adj.

Not easily cured

Entry preview:

Not easily cured Biþ ðonne se milte uneáþlǽcne, ðonne ðæt blód áheardaþ on ðǽm ǽdrum, Lchdm. ii. 250, 5. Cyrnelu uneáðlácnu, 240, 21. Ða dolh beóþ uneáðlácnu, 242, 10. Uneáðlácno, 242, 3. Seó wǽte wyrcþ uneáþlácna áðla, 226, 15

riht-lic

Entry preview:

Add Ic wolde witan hú rihtlic (justum) ꝥ seó scyld wítnod bútan ænde, seó þe þurhtogen byþ mid þám ende, Gr. D. 334, 23. add: proper Þá dagas syndon rihtlice tó fæstenne, Shrn. 80, 2.