átor-drinc
Entry preview:
Dele
be-drífan
to drive game ⬩ to follow up a track
Entry preview:
Add: where movement is caused Ne mæg beón gehæfd se mete, ac beóþ somod þá innoþas bedrifen, Lch. ii. 278, 15. His scip wearð bedrifen and genýded tó þan eálande, Gr. D. 305, 27. of flight, banishment, :-- Hí ealle þá áwergdan on helle grund bedrífaþ
drinc-fæt
A drinking-vessel, cup ⬩ pōcŭlum, calix = κύλιξ
Entry preview:
A drinking-vessel, cup; pōcŭlum, calix = κύλιξ Beóþ heora drincfatu gefyldu their drinking-vessels shall be filled, Ps. Th. 10, 7
Linked entries: drenc-fæt drince-fæt drync-fæt
deáw-driás
A fall of dew, dew-fall ⬩ rōris cāsus
Entry preview:
A fall of dew, dew-fall; rōris cāsus Deáwdriás on dæge weorþeþ winde geondsáwen the dew-fall in day is scattered by the wind, Cd. 188; Th. 233, 17; Dan. 277
in-drífan
To impel ⬩ send forth ⬩ utter
Entry preview:
To impel, send forth, utter Hé in wítum word indráf in torments he spoke impetuously, Cd. 214; Th. 269, 29 ; Sat. 80
medu-drinc
Mead-drinking
Entry preview:
Mead-drinking Fore medodrince instead of mead-drinking, Exon. 81 b; Th. 307, 12; Seef. 22
ge-dríme
Entry preview:
Mid gedrýmre ( consona ) stefne, Chrd. 125, 5. Add
ge-dríhþ
Forbearance ⬩ sobriety ⬩ patientia ⬩ sobrietas
Entry preview:
Forbearance, sobriety; patientia, sobrietas, L. T. P. 9; Th. ii. 314, 34
Linked entry: dríhþ
wiþ-drífan
To repel
Entry preview:
To repel Nǽfre wiðdrifeþ Drihten úre his ágen folc non repellet Dominus plebem suam, Ps. Th. 93, 13: 94, 4
ge-drífan
Entry preview:
Substitute: To drive, to force a living creature to move Gif ic in Belzebub fordrífo dióules, suno iúera in huǽm hiá gedrífes (eiciunt) 1, Mt. L. 12, 27. Hé gedrifen wæs (agebalur) from diówlæ on woesternum, Lk. L. 8, 29. Suna ríces biðon gedrifen (eicientur
ge-dríhþ
Entry preview:
Ne hí þǽr (at a church) ǽnig unnit inne ne geþafian, ne ídele spǽce, ne ídele dǽde, ne unnit gedrinc (gedríhþa, v. l. ), Ll. Th. ii. 250, 7
tó-drífan
Entry preview:
Add His geféran hé tódráf, Chr. 1036; P. 158, 24. Add Seó þiccnys þára woruldcara swíðe áwésteð and tódrífeð ( devastat ) ánra gehwilces bisceopes mód, Gr. D. 41, 8
á-drífan
Entry preview:
<b>. II a.</b> Add Áweg ádriéfð, Past. 255, 16
á-drífan
to drive, cause to move (with violence) ⬩ to drive off, drive away ⬩ expellere, repudiare
Entry preview:
Add: to drive, cause to move (with violence) Heó geseh niman hyre cild, and ádrífan ísene næglas þurh ðá handa, Hml. Th. i. 146, 11. to drive off, drive away Ic ádrífe depellar, Wrt. Voc. ii. 27, 68. Hé ðá hereláfe tó his lande ádráf, Ælfc. T. 9, 38
ofer-drinc
Similar entry: ofer-drync
drig-nes
DRYNESS ⬩ siccĭtas
Entry preview:
DRYNESS; siccĭtas Ðære drignesse ne sceal he huniges onbítan ac eald wín for the dryness he must not taste of honey but old wine, L. M. 2, 27; Lchdm. ii. 222, 19. Æteówige drignis let dryness appear; appāreat ārĭda, Gen. 1, 9. God gecígde ða drignysse
Linked entry: dryg-nes
drí-cræfteg
skilful in magic
Entry preview:
skilful in magic, Ex. 7, 11
be-dráf
drove
Entry preview:
drove,Ors. 3, 11; Bos. 72, 38;
be-drǽf
drove
Entry preview:
drove,Exon. 108 a; Th. 412, 5; Rä. 30, 9