cyric-neód
Church-need ⬩ ecclesiæ necessitas
Entry preview:
Church-need; ecclesiæ necessitas Riht is ðæt man betǽce ǽnne dǽl preóstum, óðerne dǽl tocyricneóde þriddan dǽl ðám þearfum it is right that one part [of the alms] be delivered to the priests, a second part for the need of the church, a third part for
ge-nǽman
Entry preview:
To take away by force Hé hét þriddan dǽl ágifan þám mannum þe hé hit ǽr on genǽmde, Guth. 14, II.
þorn
Entry preview:
Of hafucðorne tó ðan langan þorne at Ichenilde wege ; ðæt swá tó ðan þriddan þorne æt wírhangran ; of ðám þorne tó ðám feórðan þorne on wrangan hylle foreweardre stent; ðæt swá forð tó dám fíftan þorne; tó þám ele-beáme, C. D. v. 297, 16-20
Fríge-niht
Entry preview:
Þá on þá þriddan tíde ðǽre nihte . . . Shrn. 113, 4. Ne mæssenihtum ne Frígenihtum, Wlfst. 305, 24
Linked entry: Fríge-ǽfen
undern
Entry preview:
Add: the third hour of the day Hé hét þæt hí áne tíd ofer undern (cf. æt þǽre þriddan tíde on morgenne, Bl. H. 201, 35) hí getrymedon ongeán heora fýnd, Hml.
dearnunga
Entry preview:
Hé begeat mid his sméhwrencan eall dyrnunga æt Steorran ꝥ him gewearð se þridda penig of þǽre tolne, C. D. iv. 56, 29. Add
gítsung
Entry preview:
Se þridda leahter is auaritia, ꝥ is seó yfele gítsung (gýttsung, v. l.), Hml. S. 16, 280. Radix omnium malorum est cupiditas gítsung is wyrtruma ǽghwylces yfeles, Wlfst. 69, 9.
ǽfen-þénung
evening service of the Church ⬩ serving of food in the evening, supper
Entry preview:
Gif hí sceolan on ǽfen gereordian of ðám sylfan punde se þridda dǽl sí gehealden tó ágifenne on ǽfen-þinungum, R. Ben. I. 71, 3
undern
The third hour of the day ⬩ nine in the morning
Entry preview:
Undern is dæges þridde tíd, Btwk. 214, 33. Ðæs hírédes ealdor gehýrde wyrhtan on ǽrnemerigen, eft on undern ... Se ǽrmerigen wæs fram Adam óð Noe, se undern fram Noe óð Abraham, Homl. Th. ii. 74, 7-19. Tó undernes, Lchdm. ii. 194, 6.
húsel-hálgung
Entry preview:
The sanctifying that comes from receiving the Eucharist, attendance at the Eucharist Ðreó heálíce þing gesette God mannum tó clǽnsunge án is fulluht óðer is húselhálgung þridde is dǽdbót ... Se húselgang ús gehálgaþ, Homl. Th. ii. 48, 27.
be-willan
Entry preview:
Genim betonican, wyl in wætere, bewyll þriddan dǽl, iii. 43, 22. Wylle oþ sié twǽde bewylled þæs wóses, ii. 38, 11. Wylle on cetele oþ ꝥ se wǽ. a sié twǽde on bewylled, 332, 17: 966, 31.
Linked entry: willan
ge-tot
Entry preview:
Se mæssepreóst áxað þriddan síðe, 'Wiðsæcst ðú eallum deófles getotum?,' Hml. Th. ii. 52, 7. Add
frum-cirr
Entry preview:
Æt frumcirre . . . æt óðrum cirre . . . æt þriddan cirre, Ll.
stirc
Entry preview:
Ðæt þridde stód ánum styrce (cealfe, MS. C. : cf. ðæs celfes gelícnyss belimpþ tó Lucan, 192) gelíc. Homl. Skt. i. 15, 183. Tó féttum stiorce ad vitulum saginatum, Kent. Gl. 525. Stirc buculam, Wrt. Voc. ii. 12, 11 : 93, 12.
resten-dæg
A day of rest, Sabbath
Entry preview:
; A day of rest, Sabbath; Ðæt þridde bebod is 'Beó ðú gemyndig ðæt ðú ðone restendag gehálgige' . . .
rípung
Entry preview:
Se þridda tíma ys autumnus .... Bóceras getrahtniaþ ðæne naman for ðære rípunge oððe for ðære gaderunge. Hig cweþaþ autumnus propter autumationem vel propter maturitatem, Anglia viii. 312, 27
a-rǽman
To raise ⬩ lift up ⬩ elevate ⬩ excitare ⬩ erigere ⬩ elevare ⬩ To raise or lift up one's self ⬩ to arise ⬩ se erigere ⬩ se elevare ⬩ surgere
Entry preview:
To raise or lift up one's self, to arise; se erigere, se elevare, surgere Dæges þriddan ord arǽmde the beginning of the third day arose, Cd. 139; Th. 174, 10; Gen. 2876: 162; Th. 203, 29; Exod. 411
be-bod
Entry preview:
Man mót wífian æt þám þriddan cneó æfter þǽre ealdan ǽ bebode (secundum veteris legis sanctionem), Ll. Th. ii. 216, 21. Hét hé beódan þæt hié fóron ealle út ætsomne. Þá ætsǽton ða Centiscan beæftan ofer his bebod, Chr. 905; P. 94, 6.
hád-bót
Entry preview:
Hádbót . . . án dsél þám biscope, óðer þám wíbedde, and þridde þám geférscipe, 242, 17. Add
ge-þeóde
Entry preview:
Se þridda dǽl gesæt æt his byrgenne betweoh þá men þe heora geþeóde (geþeódo, v. l. ) ne cúðon, Mart. H. 180, 2. From wiðcwedenisse geðiéda (linguarum), Ps. Srt. 30, 21. ¶ tongue as distinguishing nationality (cf.