wyn-ród
A joy-giving cross
Entry preview:
A joy-giving cross Wynród (the cross), sóðfæstra segn, Salm. Kmbl. 470; Sal. 235
wyrt-cyn
Entry preview:
A species of plant or vegetable Ǽghwylc wyrt-cyn omne genus holitorum, i. holerum, Wrt. Voc. i. 55, 29. Wyrtcynn (wyrta cynn, Rush.) nardus pisticus, Jn. Skt. Lind. 12, 3: aloes, 19, 39: unguentum, Ps. Th. 132, 2
hundes wyrm
ricinus
Entry preview:
a dog-worm; ricinus, Ælfc. Gl. 24; Som. 60, 33; Wrt. Voc. 24, 33
wyrm-galdor
A charm against worms
Entry preview:
Ðæt wyrmgealdor (cf. ðis ylce galdor mæg mon singan wið smeógan wyrme, 10, 17), Lchdm. iii. 24, 25
deáþ-wyrda
Death-events, fates ⬩ fata
Entry preview:
Death-events, fates; fata, Cot. 89
Linked entry: wyrd
ge-wyrde
Speech ⬩ conversation ⬩ collection of words ⬩ sentence ⬩ rule[?]
Entry preview:
Speech, conversation, collection of words, sentence, rule[?] Ðæt ic mǽge sum rust on weg adrífan of mínre tungan ðæt ic mǽge becuman to brǽddran gewyrde that I may clear some rust away from my tongue, so that I may attain to more copious speech, Shrn
wyrt-bed
Entry preview:
A garden-bed Ðeós wyrt bið cenned on begánum stówum and on wyrtbeddum and on mǽdum, Lchdm. i. 96, 22: 184, 6
a-wyrdan
To injure ⬩ corrupt ⬩ destroy ⬩ lædere ⬩ corrumpere ⬩ vitiare ⬩ violare
Entry preview:
To injure, corrupt, destroy; lædere, corrumpere, vitiare, violare Ðe he sylf awyrde whom he himself had injured, Homl. Th. i. 4, 24. Æðeling manig wundum awyrded many a noble injured with wounds, Beo. Th. 2230; B. 1113. Gif spræc awyrd weorþ if speech
wyrm-cyn
the genus reptile ⬩ reptiles ⬩ serpents ⬩ a species of reptile ⬩ serpent
Entry preview:
the genus reptile, reptiles, serpents Hí gesáwon æfter wætere wyrmcynnes fela, sellíce sǽdracan, sund cunnian, Beo. Th. 2855; B. 1425. Betwux dracum and aspidum and eallum wyrmcynne, Homl. Th. i. 488, 1. Betwux eallum deórcynne and wurmcynne, 102, 6.
wyrm-galdere
A serpent-charmer ⬩ sorcerer
Entry preview:
A serpent-charmer, sorcerer Hé hét sumne wyrmgaldere micle næddran hire in tó gelǽdan, ðæt seó hí ábítan sceolde. Ðá stód seó fǽmne forð on hire gebede, and seó næddre stód be hire; ðonne seó fǽmne onleát, ðonne onleát seó næddre. Ðá gelýfde se wyrmgaldere
hlæder-wyrt
Ladder-wort, ⬩ ladder to heaven, ⬩ Jacob's ladder; ⬩ polemonium cæruleum or polygonatum multiflorum
Entry preview:
Ladder-wort, ladder to heaven, Jacob's ladder; polemonium cæruleum or polygonatum multiflorum [v. E. D. S. No. 26, 'ladder to heaven'], Lchdm. iii. 8, 25
wyrms
Entry preview:
Wyrms (worms, v.l. ), 358, 16 Sáh út wyrms (of ðam geswelle), Homl. Skt. i. 20, 64. Hé áscræp ðone wyrms of his líce, Homl. Th. ii. 452, 28. ¶ figurative :-- His wuldor is wyrms and meox, Homl. Skt. ii. 25, 261. v. worms; ge-wyrms; adj
wyrht
Entry preview:
Dele 'leóþ' at end, and add: v. lǽce-, un-wyrht; egen-wirht ?
wyrms
Entry preview:
Heó ne mihte bedýglian ꝥ weaxende wyrms (wyrmsi, v.l.) and wídl (increscentem saniem), Gr. D. 157, 10.
gearo-wyrdig
Ready in words ⬩ speaking with ease or fluency ⬩ eloquent ⬩ verbis promptus ⬩ fācundus
Entry preview:
Ready in words, speaking with ease or fluency, eloquent; verbis promptus, fācundus Se wítga song, gearo-wyrdig guma ðæt gyd awræc the prophet sang, the eloquent man recited the lay, Exon. 84 a; Th. 316, 19; Mód. 51
Linked entries: gearu-wyrdig wyrdig
smeá-wyrm
A penetrating worm, worm that makes its way into the flesh
Entry preview:
A penetrating worm, worm that makes its way into the flesh Wið smeáwyrme (cf. wið smégea-wyrme, 302, 12) smiring ... seó sealf ðone wyrm deádne gedéþ oððe cwicne of drífþ Lchdm. ii. 332, 3-26. Wið sméga-wyrme 126, 1. Wið smoega-wyrmum 12, 14
Linked entries: smeáh sméga-wyrm smoega-wyrm
ferd-wyrt
Entry preview:
Field-wort? gentian? gentiāna? -Nim ferdwyrt take gentian(?), L, M. 1, 87; Lchdm, ii. 154, 15
wyll
Wool
Entry preview:
Wool Ða wylle and ða horna hý dóð heom tó nytnysse lanam et cornua in usum suum convertunt, L. Ecg. C. 40; Th. ii. 166, 31
Linked entry: wull
wyrra
Similar entry: tó-wyrpness