Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

Baddan-burh

(n.)
Grammar
Baddan-burh, g. -burge; d. -byrig; f.

BADBURY, DorsetshireBaddanburgus in quo castra metatus est Eadweardus Ælfredi fil

Entry preview:

BADBURY, Dorsetshire, formerly Baddanburgum; Baddanburgus in quo castra metatus est Eadweardus Ælfredi fil, An. 901; He gewícode æt Baddanbyrig wið Winburnan he encamped at Badbury near Winburn, Chr. 901; Th. 178, 26. ;

for-bæran

(v.)

to forbear

Entry preview:

to forbear Hwá mæg forbæran who can forbear? Bt. 36, 1; Fox 172, 13

ge-bǽtan

(v.)
Grammar
ge-bǽtan, p. -bǽtte; pp. -bǽted, -bǽt [ge, and bǽtan to bridle]

To bitbridlecurbfrēnum ĕquo vel ăsĭno injĭcĕrefrēnāre

Entry preview:

To bit, bridle, curb; frēnum ĕquo vel ăsĭno injĭcĕre, frēnāre Ðá wæs Hróþgáre hors gebǽted then a horse was bitted for Hrothgar, Beo. Th. 2803; B. 1399. He gebǽtte his ágen weorc he curbed his own work, Bt. Met. Fox 11, 152; Met. 11, 76. Hæfþ se Alwealda

ge-bannan

(v.)
Grammar
ge-bannan, -bonnan; p. -beónn, pl. -beónnon; pp. -bannen [ge, and bannan to summon] .

to commandorderproclaimjŭbēremandāreedīcĕreto summoncall togethercĭtareconvŏcāre

Entry preview:

to command, order, proclaim; jŭbēre, mandāre, edīcĕre Ðá ic gefrægn weorc gebannan manigre mǽgþe then I heard [him] command the work to many a tribe, Beo. Th. 149; B. 74. to summon, call together; cĭtare, convŏcāre Folc biþ gebonnen ealle to spræce

Linked entries: ge-beón ge-bonnan

ymb-bǽtan

(v.)
Grammar
ymb-bǽtan, p. te
Entry preview:

To put restraint upon, curb Se mid his brídle ymbebǽted hæfð ymbhwyrft ealne eorþan and heofenes Dominus orbis habenas temperat, Met. 24, 37

á-bannan

Entry preview:

Ábanie (-banne?) jussus, Germ. 391, 55. Add

á-barian

(v.)
Entry preview:

Add: to make bare, strip Stówe róde ábarude locum cruce denudatum, Angl. xiii. 427, 894. to lay bare, expose, disclose Ælfremeda wunda ná ábarian ( detegere ) and geswutelian, R. Ben. I. 80, 12. Gylt ábarian delictum denudare, Scint. 195, 2. For ábaredum

ge-bǽdan

Entry preview:

Þæt hió gebǽdde compellere, Wrt. Voc. ii. 95, 16. Gebǽded actus, 89, 69: 5, 50 : compulsus, 14, 55. Ðonne sió sául hire unðonces gebǽdd wierð (urgetur)) Hé wæs gebǽded for neódþearfa swá myccles plyhtes tanta periculi necessitate compulsus, Gr. D. 48,

ge-barian

(v.)
Entry preview:

to bare, take the covering off Gebarudre róde nudata cruce, Angl. xiii. 419, 766

ge-bátad

(v.)
Grammar
ge-bátad, <b>ge-batian;</b> pp. od
Entry preview:

To get better (of a wound), be healed. Gebatad medullata, Wrt. Voc. ii. 58, 27. Tó gehwylcum bryce ..., þonne byþ hyt fæste gebatod, Lch. i. 370, 20. Lege on þæt gebatod sié, ii. 134, 7. Hire wæs micel wund open ðá heó mon on byrgenne dyde, and þá hí

bærn-ísen

(n.)
Grammar
bærn-ísen, es; n.

A branding-iron cauterium,

Entry preview:

A branding-iron; cauterium, An. Ox. 7, 113

Linked entry: ísen

a-bannan

(v.)
Grammar
a-bannan, p. -beónn, pl. -beónnon ; pp. -bannen.

to commandordersummonmandarejubereto publishproclaimto order outcall forthcall togethercongregateassembleedicereavocarecitare

Entry preview:

to command, order, summon; mandare, jubere Abannan to beadwe to summon to battle, Elen. Grm. 34. to publish, proclaim; with út to order out, call forth, call together, congregate, assemble; edicere, avocare, citare Aban ðú ða beornas út of ofne command

be-baðian

(v.)
Grammar
be-baðian, bi-baðian; p. ode; pp. od

To bathewashluereabluerelavare

Entry preview:

To bathe, wash; luere, abluere, lavare Wætere aþwegen and bebaðod lotus aqua, Bd. 1, 27; S. 496, 17

Linked entry: bi-baðian

ge-bǽdan

(v.)
Grammar
ge-bǽdan, p. -bǽdde; pp. -bǽded [bǽdan to compel]

To compelconstrainforceimpelurgeoppresscompellĕrecōgĕrepersuādēreimpellĕreurgēreprĕmĕre

Entry preview:

To compel, constrain, force, impel, urge, oppress; compellĕre, cōgĕre, persuādēre, impellĕre, urgēre, prĕmĕre Mid rihtre nýdþearfnysse gebǽded justa necessĭtāte compulsus, Bd. 2, 2; S. 502, 27. Mid nýde gebǽded necessĭtāte cōgente, 3, 24; S. 556, 7 :

Linked entry: ge-béded

ge-bǽran

(v.)
Grammar
ge-bǽran, p. de ; pp. ed [ge-, and bǽru bearing, habit]

To bear one's selfbehave or conduct one's selfse gerere

Entry preview:

To bear one's self, behave or conduct one's self; se gerere Ne gefrægn ic ða mǽgþe sél gebǽran never have I heard of the tribe bearing themselves better, Beo. Th. 2029; B. 1012 : 5640; B. 2824 : Fins. Th. 77; Fin. 38. Ne scule gé wið hine gebǽran swá

Linked entry: bǽran

ge-bátad

(v.)
Grammar
ge-bátad, -bátod; part.

Abatedmitĭgātus

Entry preview:

Abated; mitĭgātus, Cot. 135

bi-baðian

(v.)
Grammar
bi-baðian, p. ode; pp. od

To bathe, washlavare

Entry preview:

To bathe, wash; lavare Se æðela fugel hine bibaðaþ in ðam burnan the noble fowl bathes itself in the brook, Exon. 57 b; Th. 205, 3; Ph. 107

á-bǽdan

Entry preview:

Substitute the following: to force, wring Ele ábǽdan and áwringan of þám bergum ab olivis exigere oleum torquendo, Gr. D. 250, 22. to compel Gif ðæt nýd ábǽdeþ cum exhiberi mysterium ipsa necessitas compellit, Bd. l, 27; S. 497, 1. Ne hé on horses hrycg

á-bǽran

(v.)
Entry preview:

to bring out, bring to light Ðæt ðæt díhle wæs openum wordum sý eall ábǽred omnia luci verbis reddantur apertis, Dóm. L. 41

Linked entry: ǽ-bær

ge-bǽran

Entry preview:

Gebǽrað gestiunt, Scint. 181, 12. Hé ongan biterlíce wépan . . . þá ꝥ his geféra geseah, hé hine ácsade, hwæt him wǽre, and for hwon hé swá gebǽrde (quod intuens comes, quarefaceret, inquisivit), Bd. 4, 25; Sch. 498, 8. Hé hreówlíce beforan Gode gebǽrde