Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

déma

Entry preview:

Déma praetor, An. Ox. 17, 58: preses, 45, 1. Doema arbiter, Wrt. Voc. ii. 9, 50: judex, Ps. Srt. 7, 12: Lk. L. R. 12, 14. Déman satrapę i. iudicis, An. Ox. 4760. Déman presbiteri, i. iudices, 4245: proceres, 7, 64. Démena praetorum, i. iudicum, 311: 8

déman

Entry preview:

Add: to judge. absolute Ic déme (doemo, L.) swá swá ic gehýre sicut audio judico, Jn. 5, 30. Gif ic déme (doemu, R.) mín dóm is sóð, 8, 16. 'Mé é Yfele geréfan þá þe on wóh démaþ, 61, 26. Déme gé swá swá gé willon ꝥ eów sý gedémed, 28. to judge a person

dengan

(v.)
Grammar
dengan, p. de
Entry preview:

To ding, beat, strike Ǽlcum gemete ne sceal árung beón þǽre gyltendan geogoðe, ac swíðor man sceal heora sídan mid gierdon gelómlíce dencgan ( sed potius eorum latera virgis assidue tundenda sunt ), Nap. 17

Linked entry: dencgan

deóg

Similar entry: dígan

deóp

Entry preview:

Add: literal Dióp seáð fovea profunda, Kent. Gl. 829. metaph. Þes pistol is . . . eów swíðe deóp tó gehýrenne, Hml. Th. i. 448, 8. His deópe rihtwísnys his infinite righteousness, 112, 3. Deópum ceápe at a high price, Ll. Th. i. 370, 10. Ꝥ hé swá deópe

deór

(n.)
Grammar
deór, an animal.
Entry preview:

Deór ferus, Ælfc. Gr. Z. 236, 11. God biþ þonne réðra þonne ǽnig wilde deór. Bl. H. 95, 31. Þæt grǽge deór wulf on wealde. Chr. 937; P. 109, 22. úr byð ... fela frécne deór, Rún. 2. Se camal ꝥ micla dear, Lk. L. 18, 25. Se micla dear, Mk. L. 10, 25. Of

dépan

Similar entry: dípan

deáf

(v.; part.)
Grammar
deáf, dived, Exon. 126 b; Th. 487, 18; Rä. 73, 4; p. of dúfan

to dive

Entry preview:

to dive, q v

deág

Grammar
deág, is of use, is good, avails, Exon. 8 a; Th. 2, 19; Cri. 21: 10 b; Th. 12, 22; Cri. 189; pres.
Entry preview:

of dugan

Linked entry: deáh

dear

Grammar
dear, ic, he
Entry preview:

I dare, he dares, Gen. 44, 34: Beo. Th. 1373; B. 684; pres. of durran

déda

(n.)
Grammar
déda, of deeds, Ps. C. 50, 147; Grn. ii. 280, 147, = dǽda; gen. pl.
Entry preview:

of dǽd

delf

(n.)
Grammar
delf, es; n.

A delving, the act of digging fossio

Entry preview:

A delving, the act of digging; fossio, Th. Anlct

demm

(n.)

damage, mischief, harm

Entry preview:

damage, mischief, harm, Ex. 22, 5: Ors. 2, 4; Bos. 43, 29

deóg

(v.; part.)
Grammar
deóg, pl. deógon dyed, coloured , Beo. Th. 1704; B. 850; p.
Entry preview:

of deágan

deáf

Entry preview:

Add: deaf, without hearing Deáffra manna eáran, Hml. Th. ii. 16, 17. imperfect in some essential quality, sterile Se æker ðe bið unwæsðmbǽre oððe ungefynde corn bringð oððe deáf terra quae sterilem segetem gignit, Part. 411, 20

-deáw

(adj.; suffix)
Grammar
-deáw, adj.

Similar entry: ge-

decan

(n.)
Grammar
decan, decanon, es; m.
Entry preview:

One who has charge of ten monks Fram decane sí boren a decano portetur, Angl. xiii. 414, 701: 433, 980. Þurh decanonas per decanos, R. Ben. 125, 8. Cf. teóþung-ealdor

Linked entry: decanon

defe

Entry preview:

Of þám þorne tó þǽre defe; of þǽre defe tó beorclíge, Cht. Crw. 25, 55

démon

(n.)
Entry preview:

a demon, devil From démonum a demonibus, Rtl. 146, 1

deór

Grammar
deór, brave.
Entry preview:

Add: