Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

forþ-feran

(v.)
Grammar
forþ-feran, p. de; pp. ed.

To go forthdepartdiedecēdĕredefungimŏriexpīrāre

Entry preview:

To go forth, depart, die; decēdĕre, defungi, mŏri, expīrāre He ðǽr forþferan sceolde he should die there, Bd. 3, 29; S. 561, 25: 4, 11; S. 579, 29, 42. Hí ðǽr cýddon hine forþferende quem ĭbīdem ŏbiisse narrāvĕrint, 3, 29; S. 561, 4. Se Hǽlend asende

mis-féran

(v.)

to go astraytransgress

Entry preview:

to go astray, transgress Hé (Saul ) ðæt folc bewerodewið ða hǽðena leóda, ðeáh hé misférde on manegum óðrum þingum, Ælfc. T. Grn. 7, 4

Linked entry: mis-faran

ge-féran

(v.)
Grammar
ge-féran, p. -férde; pp. -féred.

To gotravelgo onbehavefareget oncomeget to a placeTo perform a journeyreach or get by goingobtainattainexperiencesuffer

Entry preview:

v. intrans. To go, travel, go on, behave, fare, get on, come, get to a place He geférde óð ðæt he Adam funde he journeyed until he found Adam, Cd. 23; Th. 29, 20; Gen. 453. Frécne geférdon daringly they behaved, Beo. Th. 3386; B. 1691. Ðá ðis cúþ wæs

geond-féran

(v.)
Grammar
geond-féran, p. -férde; pp. -féred [geond through, féran to go]

To go through, traversepertransīre, peragrāre

Entry preview:

To go through, traverse; pertransīre, peragrāre Ne móstan ðé geondféran foldbúende earth's inhabitants may not traverse thee, Exon. 121 a; Th. 465, 8; Hö. l01. Gewunede he swýðost ða stówe geondféran, and in ðám túnum godcunde láre bodian, ða ðe in heágum

for-feran

Grammar
for-feran, l. -féran,

to perishperish

Entry preview:

and add: of physical death. natural Se cing (Ethelred) forférde (geendode his dagas, v. l.) on S. Georgies mæssedæg æfter miclum geswince Chr. 1016; P. 148, 21. of violent or untimely death, to perish Forférde Hácun eorl on sǽ (comes Hacun in mari periit

geond-féran

Entry preview:

Geondfér[dest] circuisti (limina ), An. Ox. 2129. Genférde penetrauit, circuiuit, 3945. Ic ðá wynstran dǽlas Indie wolde geondféran sinistram partem Indie sectari institui, Nar. 20, 20. Geondférende lustraturus, Wrt. Voc. ii. 53, 54. Add

ofer-féran

Entry preview:

Add: of movement in space. to pass through, across Eáðe þú þá bricge oferférest, Vis. Lfc. 8. Oferfoerde trans fretavit, Mt. L. 9, 1. Oferfoerde ðerh middum hiora transiens per medium illorum, Lk. L. 4, 30: 17, 11. Oferfoerdon, 6, 1. Mið ðý oferfoerdon

of-féran

Entry preview:

Þá fleáh Iúdéa cyning . . . ac Hieu hine offérde and him his feorh benam, Hml. S. 18, 339. Add

þurh-féran

Grammar
þurh-féran, <b>. II.</b>
Entry preview:

add: to penetrate with the mind Þes Godes wer þurhférde (þurheóde, v.l.) þá díglan þing þǽre godcundnesse este vir Dei divinitatis secreta penetravit, Gr. D. 136, 4

of-féran

(v.)

to overtake

Entry preview:

to overtake (an enemy) Pharao tengde æfter mid eallum his here and offérde hí æt ðære Reádan Sǽ Pharaoh pressed after with all his host, and overlook the Israelites at the Red Sea, Homl. Th. ii. 194, 16: Chr. 948; Erl. 118, 19. Se cyng férde him the

Linked entry: of-faran

be-féran

(v.)

to go aboutfrom place to place,to come uponovertakecatch To getfall among to pass by

Entry preview:

Substitute: to go about, from place to place, Mk. 6, 6 (in Dict.). to come upon, overtake, catch (of a pursuing force) Hé beférde þæt folc þǽr hig gewícode wǽron cum persequerentur Aegyptii vestigia praecedentium, repererunt eos in castris, Ex. 14, 9

forþ-fering

(n.)
Grammar
forþ-fering, e; f.

A going forthdeceasingdyingdefunctiodecessio

Entry preview:

A going forth, deceasing, dying; defunctio, decessio, Scint

collen-ferhtan

(v.)
Grammar
collen-ferhtan, p. -ferhte; pp. -ferhted

To make empty or voidrender desolate exinanire

Entry preview:

To make empty or void, render desolate; exinanire Ða ðe cweðaþ, ge collenferhtaþ oððe aídliaþ óþ grundweal oððe to staðolfæstnunga on hire qui dicunt, exinanite, exinanite usque ad fundamentum in ea Ps. Lamb. 136, 7

collen-ferhtan

(v.)
Entry preview:

In passage read gecollenferhtaþ for gé collen-ferhtaþ

fergen-berig

Similar entry: firgen-beorh

ge-féra

Similar entry: simbel-geféra

ge-féra

(n.)
Grammar
ge-féra, an; m.

A companioncomradeassociatefellowcolleaguefellow-disciplemanservantsŏciuscontŭbernāliscŏmescondiscĭpŭlusvirpuer

Entry preview:

A companion, comrade, associate, fellow, colleague, fellow-disciple, man, servant; sŏcius, contŭbernālis, cŏmes, condiscĭpŭlus, vir, puer Geféra contŭlbernālis vel sŏcius, Ælfc. Gl. 116; Som. 80, 63; Wrt. Voc. 61, 41 : Ælfc. Gr. 5; Som. 5, 20. Geféran

Linked entry: ge-fara

fern-lic

Similar entry: firen-lic

ge-féra

Entry preview:

Add Geféra collega, Wrt. Voc. ii. 23, 68. a companion, associate Hé dyde suá suá ofermód geféra déð, Past. 305, 6. Wineleás mon genimeð him wulfas tó geféran . . . ful oft hine se geféra slíteþ, Gn. Ex. 148. Hwæt cunnon þás þíne geféran (socii) ?, Coll

fer-tín

Similar entry: for-tín