Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

a-gimmed

(v.; part.)
Grammar
a-gimmed, -gymmed; part.

Gemmedset with gemsgemmatus

Entry preview:

Agimmed gerdel, vel gyrdel, vel angseta, vel hringc a gemmed girdle or ring; strophium, 64; Som. 69, 20; Wrt. Voc. 40, 51;

Linked entry: a-gymmed

gird

Entry preview:

Comm., Andrews's Old English Manor, s. v. yardland Ic gesealde hym áne gyrde landes tó underwedde . . . Ðis sind þá landgemǽro þǽre gyrde, Cht. Crw. 9, 119-122. Be gyrde (girde, v. l. ) londes. Gif mon geþingað gyrde landes oþþe máre, Ll.

ǽlpig

(adj.)
Grammar
ǽlpig, adj. [=án-lípig, án-lépig, from án one, hleáp a leap]

Eachsingleunicus

Entry preview:

Each, single; unicus Ðæt næs án ǽlpig híde, ne án gyrde landes that there was not one single hide, nor one yard of land, Chr. 1085; Th. i. 353, 12

sige-gealdor

(n.)
Grammar
sige-gealdor, es ; n.
Entry preview:

A charm that gives victory Ic mé on ðisse gyrde belúce . . . wið eal ðæt láð ðe intó land fare ; sygegealdor ic begale, sigegyrd ic mé wege, Lchdm. i. 388, 14

Linked entries: sige-gird galdor

bróc

(n.)
Grammar
bróc, a covering for the leg.
Entry preview:

Gyrdel oððe bréc, Wrt. Voc. ii. 51, 15. Brécena tácen is þæt þú stríce mid þínum twám handum up on þín þeóh, Tech. ii. 127, 8. Ðá þe on ýtinge farað níman him bréc (femoralia) of hrægelhúse, R. Ben. 90, 8. Dele ' acc. bréc, ' and add

fellen

(adj.)
Grammar
fellen, adj. [fel skin]

Made of skinspellĭceus

Entry preview:

Made of skins; pellĭceus Fellen gyrdel wæs ymbe his lendenu ĕrat zōna pellĭcea circa lumbos ejus, Mk. Bos. 1, 6. God worhte Adame and his wífe fellene reáf and gescrídde hí fēcit Deus Adam et uxōri ejus tunĭcas pellĭceas et induit eos, Gen. 3, 21.

swipian

(v.)
Grammar
swipian, sweopian; p. ode
Entry preview:

To scourge, strike, beat, lash Hafaþ hé gyrde lange and ðone feónd sweopaþ, Salm. Kmbl. 185, MS. A.; Sal. 92. Rodor swipode meredeáða mǽst the destroying sea lashed the skies, Cd. Th. 207, 8; Exod. 463

Linked entry: swippan

be-strícan

(v.)
Grammar
be-strícan, p. -strác
Entry preview:

Genim ane gréne gyrde, and lǽt sittan þone man onmiddan húses flóre, and bestríc hine ymbútan (draw a circle round about him with the rod), and cweð. . . Lch. iii. 70, 13

repel

(n.)
Grammar
repel, es; m.
Entry preview:

A rod, staff For þárn þe hé næfde nǽnne repel hine mid tó þersceanne (gyrde hine mid tó sleánne, v. l.), þá gelæhte hé þone fótscamul. . . and beót Libertinum on ꝥ heáfod quia virgam qua eum ferire posset minime invenit, comprehenso scabello ei caput

ge-erian

(v.)
Entry preview:

Gif mon geþingað gyrde landes and geereð, Ll. Th. i. 146, 3. On þæt gerád þe hé ǽlce geáre of þám lande geerige twégen æceras and þǽron his circsceat gesáwe, C.

nafela

Entry preview:

Ðonne þG gyrder habban wylle, þonne sete þú þíne handa forewearde wiðneoþan þínne nafolan and stríc tó þínum twám hypum, Tech. ii. 119, 22.

GÁD

(n.)
Grammar
GÁD, e; f.

A point of a weaponspear or arrow-headstingprickGOADcuspisacŭleusstĭmŭlus

Entry preview:

Hafaþ gúþmecga gyrde lange, gyldene gáde the warrior has a long rod, a golden goad, Salm. Kmbl. 183; Sal. 91

Linked entries: gaad gǽd

CODD

(n.)
Grammar
CODD, es; m.

A bagsackCODhusk; perafolliculussiliqua

Entry preview:

Ne nime ge nán þing on wege, ne gyrde, ne codd nihil tuleritis in via, neque virgam, neque peram Lk. Bos. 9, 3; 22, 36; Mt. Bos. 10, 10; Mk. Bos. 6, 8. Nim wínberian coddas [MS. coddes] take husks of the grape Lchdm. iii. 112, 13

án-lípig

(adj.)
Grammar
án-lípig, -lýpig; adj. [án one; hlíp, hlýp]

Going alonesolitaryprivatesingularalonesolitariusprivatussingularissolustantus

Entry preview:

He nánwiht on hand nyman wolde bútan his ágene gyrde ánlipíge nonnisi virgam tantum habere in manu voluit, 3, 18; S. 546, 32

slíf

(n.)
Grammar
slíf, sléf, slýf, e: slífe, an; f.

A sleeve

Entry preview:

.), gyrdel R. Ben. 92, 3. Hé one hláf tóbræc and bewand on his twám slýfum Homl. Th. i. 376, 30. Hé ðone hláf gedyde on his twá sléfan Blick. Homl. 181, 17

Linked entries: sléf slífe slýf

lendenu

(n.)
Grammar
lendenu, pl.

The loinsreins

Entry preview:

Se Johannes hæfde fellenne gyrdel embe hys lendenu ipse Joannes habebat zonam pelliciam circa lumbos ejus, Mt. Kmbl. 3, 4. [Cf. O. L. Ger. lenda; f. ren: Icel. lend; f: O. H. Ger. lenti: f: Ger. lende; f.]

bred

a boardplanka tablet

Entry preview:

Similar entries v. gyrdel-, hand-, nam-, pic-, rihte-, tæppel-, writ-bred

fýst

Entry preview:

Gif þú gyrde habban wille, þonne wege þíne fýst swylce þú swingan wille, Tech. ii. 122, 11. Fýstum pugillis, i. colaphis, An. Ox. 4694. Add:

rǽde-gafol

(n.)
Grammar
rǽde-gafol, es; n.
Entry preview:

Rent that can be paid all at once, as opposed to rent that is discharged by service rendered, and consequently takes time for its payment Gif mon geþingaþ gyrde landes oððe máre tó rǽdegafole and geereþ gif se hláford him wile ðæt land árǽran tó weorce

glóf

(n.)
Grammar
glóf, e; a weak pl. glófan occurs; f. A

GLOVEchirothēcaχειρoθήκη

Entry preview:

He mid gyrde of ðam húses hrófe ða glófe gerǽhte he reached the glove from the house-roof with a stick, 22: 56, 4. Earnian mid ðam glófa him sylfum deserviat, per id cirotecas sibi, L. R. S; Th. i. 438, 15. Foxes glófa buglosse, Wrt.