Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

leáh

(n.)
Grammar
leáh, g. leáge; f.

Lye

Entry preview:

Lye, a mixture of ashes and water Láeg læxiva, Wrt. Voc. ii. 112, 28. Leáh lexiva 50, 50: lixa, 52, 13. On bitere lége, L. Med. Ex. Quad. 9, 14; Lchdm. i. 364, 5. Ofergeót ða ascen mide, mac swá tó léga, 378, 11. Wyrc him leáge of ellenahsan, L. M. 3

oflǽte

(n.)
Grammar
oflǽte, -láte, -léte, an;

an oblation, offeringa sacramental wafera wafer like the sacramental wafera sacramental waferwafer

Entry preview:

f. an oblation, offering Oflǽtan oblationem Ps. Spl. C. 39, 9. Oflátan oblationes Ps. Surt. 50, 21. a sacramental wafer Eal ðæt tó húsle gebirige, ðæt is, clǽne ofléte, clǽne wín, and clǽne wæter, L. Edg. C. 39; Th. ii. 252, 13. Behealde hé ðæt his

Linked entry: ofláte

helan

to conceal from

Entry preview:

Add: to prevent something becoming known Hí lǽrdon hira synna, and hí hí nánwuht ne hǽlon (absconderunt), Past. 427, 29. Strengre is ꝥ ic morðor hele, scyle mánswara lifian, Cri 193, with dat. of person to whom something is not made known: Míne scylde

ge-fystlian

(v.)
Grammar
ge-fystlian, pp. -lad

To beat with the fistsbuffetpugnis impetere

Entry preview:

To beat with the fists, buffet; pugnis impetere, Scint. 2

Linked entry: -fýstlian

an-be-lǽdan

(v.)
Grammar
an-be-lǽdan, p. -lǽdde; pp. -lǽded, -lǽd

To lead or bring ininducere

Entry preview:

To lead or bring in; inducere

nalas

(adv.)
Grammar
nalas, (-læs, -les), nalles.

Similar entry: nealles

DERIAN

(v.)
Grammar
DERIAN, derigan; part.deriende, derigende ic derige, ðú derast, detest, he deraþ, dereþ, pl.deriaþ, deregaþ ; p. ode, ede ; pp. od, ed; v. trans. dat.

To injure, hurt, harm, damage nocēre, lædĕre, obesse

Entry preview:

Lamb. 104, 14. Derigende nŏcens, Ælfc. Gr. 9, 38; Som. 12, 51. Dém Driht derigende [deriende MS. T; ða deriendan, Lamb.] me judĭca Domĭne nocentes me, Ps. Spl. 34, 1, Ic derige noceo, Ælfc. Gr. 43; Som. 44, 41: Ps. Lamb. 88, 34.

sáwel-scot

Grammar
sáwel-scot, v. preceding word (the last passage; sáwel-sceatt).

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

mán-cynn

(n.)
Grammar
mán-cynn, (?) an evil race. v. mann-cynn;
2 (last passage).

for-lǽdan

(v.)
Grammar
for-lǽdan, p. -lǽdde; pp. -lǽded, -lǽdd, -lǽd

To misleadlead astrayseducesedūcĕre

Entry preview:

To mislead, lead astray, seduce; sedūcĕre Forlǽdan and forlǽran to mislead and pervert, Cd. 23Th. 29, 18; Gen. 452: 32; Th. 43, 17; Gen. 692. Ic bepǽce oððe forlǽde sedūco, Ælfc. Gr. 47; Som. 48, 53. He ðæs folces ðone mǽstan dǽl mid ealle forlǽdde he

be-lǽdan

(v.)
Grammar
be-lǽdan, p. -lǽdde; pp. -lǽd, -léd; v. a.

To bringlead bymisleadleadseducereinferreinducereimpellere

Entry preview:

To bring, lead by, mislead, lead; seducere, inferre, inducere, impellere Ðú belǽddest us on grin thou hast mislead us into a snare ; induxisti nos in laqueum R. Ben. 7. Belǽd beón mid unþeáwum impelli vitiis R. Ben. 64

Linked entry: lǽdan

lácnian

(v.)
Grammar
lácnian, p. ode

To healcuretendtake care oftreatdress(a wound)

Entry preview:

To heal, cure, tend, take care of, treat, dress(a wound) Ic lácnige medeor, Ælfc. Gr. 33; Som. 36, 47. Se lǽce ðonne hé on untíman lácnaþ wunde hió wyrmseþ secta immature vulnera deterius infervescunt, Past. 21, 2; Swt. 153, 3. Ðæt lácnaþ ðone milte

Linked entry: lǽcnan

eáþ-lǽce

(adj.)
Grammar
eáþ-lǽce, -lǽcne (-lác-); adj.
Entry preview:

Easy to cure Biþ hé þý eáðlǽcra ( printed -na) . . . hit bið þe uneáþlǽcra, Lch. ii. 258, 26. Biþ hit þý eáþlácre, 260, 2. Bið ꝥ eáðlǽcnere, 284, 23, 29. v. un-eáþlǽce, -lǽcne

íþan

(v.)
Grammar
íþan, to lay waste.
Entry preview:

Take here éjmn in Dict. and add He hinf gegyrede mid wyrgðu . . . and sió his innatf ýþde (?ydwe, MS. ) wylce wan wætere gelíc /te clothed himself with cursing. . . it laid waste kis inward parts, fought like a flood; induit se maledictione . . . etintravit

Linked entry: ydwe

scín-lǽce

(adj.)
Grammar
scín-lǽce, scín-lác; adj.
Entry preview:

Þá bróðru þe hé gemétte þǽr mid þám scínlácan (gedwimorlácum, v. l.) fýre bysmrian fratres quos phantastico reperit igne deludi, Gr. D. 124, 10. Ꝥ preóstas hí warnien wyð þá scínlácan híwinga deófla prettes (transformationes dęmonum). Chrd. 7, 25. Add

betwux-alegednes

(n.)
Grammar
betwux-alegednes, -nyss, e; f. [betwux between; aleged, alegd laid]

an interposition, interjectioninterjectio

Entry preview:

What is laid or placed between, an interposition, interjection; interjectio Interjectio mæg beón gecweden betwuxalegednyss on Englisc, forðanðe he líþ betwux wordum an interjection may be called a laying between in English, because it lies between words

Linked entry: betwyx-aworpennyss

ham

(n.)
Grammar
ham, a piece of enclosed land, a ham (v.
Entry preview:

N. E. D.). Add: — Hæfde hió hire gebógod on ánan wyrtigan hamme, Hml. S. 30, 312. On brádan leá on énne ham; þurh út ðone leá súð út on óðerne ham ; of ðan hamme . . . on brádan ham westeweardne; of brádan hamme . . . of mǽde on flexhammas; of flexhamman

lǽþ

Grammar
lǽþ, land, <b>lǽþ</b>
Entry preview:

a lathe. Take these together, and add On westan Cænt ðǽr ðæt land and ðæt lǽð tó líð, C. D. vi. 81, 19. Of Æglesforda and of ellan þám lǽþe þe þǽr tó líþ de Æilesforda et de toto illo lesto quod ad illum manerium pertinet, C. D. B. iii. 659, 25

ge-lǽdan

(v.)
Grammar
ge-lǽdan, -lédan; part. -lǽdende; he -lǽdeþ, -lǽdt, -lǽt, pl. -lǽdaþ; p. ic, he -lǽdde, ðú -lǽddest, pl. -lǽddon; impert. -lǽd, pl. -lǽdaþ; subj. pres. -lǽðe, pl. -lǽden; pp. -lǽded, -lǽdd, -lǽd

To leadconductbearbringderivebring outbring forthproducebring updūcĕrededūcĕreăgĕreindūcĕredeferreperferrederīvāreedūcĕreprodūcĕreedŭcāre

Entry preview:

Lamb. 5, 9 : 138, 23. Ne gelǽd ðú us on costnunge ne nos indūcas in tentātiōnem, Mt. Bos. 6, 13. Ðæt ðú gelǽde hláf of eorþan ut edūcas pānem de terra, Ps. Spl. 103, 16.

Linked entries: ge-lǽt ge-lédan

LEÁF

(n.)
Grammar
LEÁF, e; f.

LEAVEpermissionlicense

Entry preview:

LEAVE, permission, license Leáf licentia, Ælfc. Gr. 33; Som. 37, 17. Lóciaþ ðæt ðiós eówru leáf ne weorðe óðrum monnum tó biswice videte, ne forte hæc licentia vestra offendiculum fiat infirmis, Past. 59, 6; Swt. 451, 32. Gif him líf seald wǽre, Bd.