Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sculan

(v.)
Grammar
sculan,  sceolan; ic, hé sceal, scal, ðú scealt, pl. wé sculon, sceolon ; p. sceolde, scolde, scealde, scalde; subj.
Entry preview:

Scealtú mid ǽrdæge ceól gestígan, Andr. Kmbl. 439; An. 220. Ic secge ðæt hé sceal wesan Ismahel háten, Cd. Th. 138, 2; Gen. 2285. Ne sceolon gé míne ða hálgan hrínan, Ps. Th. 104, 13. Ne scule gé hit þurhteón, 4, 5.

Linked entries: ge-scola sceal

for-hýdan

(v.)

To hideabscondĕre

Entry preview:

To hide; abscondĕre Forhýddan meinwitgyrene abscondērunt mĭhi lăqueōs, Ps. Th. 139, 5

meolc-hwít

(adj.)
Grammar
meolc-hwít, adj.

Milk-white

Entry preview:

Milk-white Of meolchwýttre lacteo, Germ. 389, 70. Meolchwítum lacteis, 397, 32

Linked entry: hwít

un-scyldigung

(n.)
Grammar
un-scyldigung, e; f.
Entry preview:

Innocence Unscyldgunga banda mínra (juxta) innacentiam manuum mearum, Ps. Rdr. 17, 25

Linked entry: scyldigung

strǽd

(n.)
Grammar
strǽd, [a, -e ?]

a pace, stride

Entry preview:

a pace, stride Míle straedena mille passus, Mt. Kmbl. Lind. 5, 41

CWYRN

(n.)
Grammar
CWYRN, cweorn, e; f:cweorne , an; f.

A mill, hand-mill, QUERN mola

Entry preview:

A mill, hand-mill, QUERN; mola Twá beóþ æt cwyrne grindende: án byþ genumen, and óðer byþ lǽfed duæ molentes in mola; una assumētur, et una relinquētur, Mt. Bos. 24, 41. Ðæt híg grundon on cwyrne popŭlus illud frangēbat mola, Num. 11, 8.

Linked entries: cwearn cweorn

þearfa

(adj.)
Grammar
þearfa, adj.
Entry preview:

Nafa ðú nánes þearfan wedd mid ðé nihtlangne fyrst, Deut. 24, 12. Gefyllan ðæs þearfan wambe, Blickl. Homl. 39, 29. Mec mon biþeahte mid þearfan wǽdum ( with the garments of a pauper ), Exon. Th. 87, 10; Cri. 1423.

Linked entry: EARM

trum

(adj.)
Grammar
trum, adj.

Firmstrongfirmusof material things,of living things,strong soundhaving physical health or strengthstrongable to resistfortified againststrongsteadfastfirmfirmstablestrong

Entry preview:

Gif ðú mid trumre heortan (firmo corde) gelýfest, Bd. 3, 13; S. 538, 43. Heó áhte trumne geleáfan, Judth. Thw. 9; Jud. 6. Eówer geleáfa biþ þe trumra, gif gé gehýraþ be Godes hálgum, Homl. Th. i. 556, 27. Similar entries v. med- mis-, un-trum

Linked entry: trymman

neáh-gehúsa

(n.)
Grammar
neáh-gehúsa, an ; m.

A neighbour

Entry preview:

A neighbour Néhgehúsum mínum vicinis meis, Ps. Surt. 30, 12 : 78, 4, 12 : 79, 7

Linked entry: ge-húsa

un-oferwrigen

(adj.)
Grammar
un-oferwrigen, adj.

Not covered over

Entry preview:

Not covered over Ða sceame mínes líchaman hæbbende unoferwrigene, Homl. skt. ii. 23 b, 208

Linked entries: wreón ofer-wrigen

ge-þeódlǽcan

(v.)
Grammar
ge-þeódlǽcan, p. ge-þeódlǽhte
Entry preview:

To adhere, cleave to Ðá rihtan geðeódlǽhtun mé recti adheserunt mihi, Ps. L. 24, 21

Linked entry: -þeódlǽcan

æt-bredendlíc

(adj.)
Grammar
æt-bredendlíc, adj. [æt-bredende, part. of ætbredan to take away]

Taking awayablativus

Entry preview:

Taking away; ablativus Ætbredendlíc is ablativus: mid ðam casu biþ geswutelod swá hwæt swá we ætbredaþ oðrum, oððe swá hwæt swá we underfóþ æt óðrum, oððe hwanon we faraþ, — Fram ðisum menn ic underféng feóh ab hoc homine pecuniam accepi, Fram ðisum

a-smeágan

(v.)
Grammar
a-smeágan, -smeán ; p. -smeáde ; pp. -smeád

To look closely intoexaminetrace outelicitmeditate uponconsidercontemplateponderjudgedeembe of opinionthinkperscrutariinvestigareindagareelicerecontempláripensarecensere

Entry preview:

Stíge mine ðú asmeádest semitam meam investigasti, Ps. Spl. 138, 2: R. Ben. 55. Asmeágende indagantes, Cot. 104. Asmeáde elicuit, Cot. 77. Gif man hit ariht asmeáþ if one rightly considers it, L. Edg. C. 13 ; Th. ii. 246, 21.

BEARO

(n.)
Grammar
BEARO, bearu; gen. bearwes; dat. bearwe, bearowe, bearuwe; acc. bearo; pl. nom. acc. bearwas; gen. -wa; dat. -wum; m.

A grovewoodnemuslucussilvavirgultum

Entry preview:

Wíc mid bearuwe ymbsealde mansions surrounded with a grove, Bd. 5, 2; S. 614, 31. In bearwe, on bearwe or on bearowe in a wood, Cot. 109. Heó begeát gréne bearwas she gained the green groves, Cd. 72; Th. 89, 13; Gen. 1480

be-beódendlíc gemet

(n.)
Grammar
be-beódendlíc gemet, beódendlíc gemet, es ; n.

The imperative moodmodus imperativus

Entry preview:

The imperative mood; modus imperativus Ðæt óðer modus is imperativus, ðæt is bebeódendlíc ; mid ðam gemete we hátaþ óðre menn dón sum þingc, oððe sum þingc þrówian, - Rǽd ðú lege, rǽde he legat, beswing ðis cild flagella istum puerum, sí he beswungen

CEÓWAN

(v.)
Grammar
CEÓWAN, to ceówenne, ic ceówe, ðú ceówest, cýwst, he ceóweþ, cýwþ, ceówaþ;ceáw, cuwon; cowen

To CHEW, gnaw, eat, consumeruminare, manducare

Entry preview:

To CHEW, gnaw, eat, consume; ruminare, manducare He hét hine ceówan mid tóþum his fingras he commanded him to gnaw his fingers with his teeth, Homl. Th. ii. 510, 34.

Linked entry: cuwon

CLÚSTOR

(n.)
Grammar
CLÚSTOR, clúster, clauster; clústres; clústor, clustro; n.
Entry preview:

Wæs mid clústre carcernes duru behliden the door of the prison was shut with a lock, Exon. 69 a; Th. 256, 23; Jul. 236. Ða locu feólion [feollan MS.], cluster of ðám ceastrum the locks fell, the barriers from that city, 120 a; Th. 461, 23; Hö. 40.

Linked entry: clauster

druncennes

(n.)
Grammar
druncennes, druncennys, druncenys, -ness, e; f.

DRUNKENNESSebriĕtas

Entry preview:

Mid druncennysse by drunkenness, Ors. 1, 6; Bos. 29, 17. For ðære druncenysse because of the drunkenness, Gen. 19, 33, 35.

écan

(v.)
Grammar
écan, ǽcan, ícan, iécan, ýcan, ýcean, ic éce, ðú écest, he écþ, pl. écaþ; p. écte, pl. écton, éhton; pp. éced [eáca an addition]

EKE, increase, prolong, addaugēre, appōnĕre

Entry preview:

Écte ðæt spell mid leóþe he prolonged the speech with verse, 12; Fox 36, 6: Ps. Th. 104, 20. Hí hira firena furður éhton appŏsuērunt adhuc peccāre ei, 77, 19.

Linked entries: ǽcan ge-ícan

fægere

(adv.)
Grammar
fægere, fægre, fegere; adv.

Pleasantly, softly, gently, fairly, beautifully suāvĭter, bĕnigne, cōmĭter, dĕcenter, pulchre

Entry preview:

He fægere mid wætere oferwearp wuldres cynebearn he gently sprinkled with water the royal child of glory, Menol. Fox 314; Men. 158. Him fægere éce Drihten andswarode the eternal Lord answered him fairly, Cd. 107; Th. 141, 27; Gen. 2351: Frag.

Linked entries: fægre fegere