for-strogdness
Entry preview:
This word is glossed by fortrúgadnisse in Ps. Srt. 51, 6: Ps. Spl. T. 51, 4: could for-strogdnis be an error for this form?
for-súgan
Entry preview:
Lǽcedómas wið ádeádodum magan and gif hé forsogen sié, Lch. ii. 158, 14. Wiþ forsogenum magan oþþe áþundenum for a stomach troubled with hiccough or wind, 186, 17
for-sweorcan
Entry preview:
For Prov. 7 substitute Kent. Gl. 185, and add Seó sunne forswyrcð sóna on morgen Titan tenebrescit in ortu, Dóm. L. 108: Wlfst. 137, 11. Ásweartad, forsworcen fuscatus, i. denigratus, obnubilatus, Wrt. Voc. ii. 152, 7 (cf. An. Ox. 2, 369 infra). Beón
for-wénan
Entry preview:
Substitute: <b>for-wened</b> glosses insolens Feruuaenid, foruuened insolens, Txts. 70, 548. Þá forwenedan insolentiam, Wrt. Voc. ii. 87, 53. Cf. ofer-wenian, and next word
ge-birman
Entry preview:
Take here ge-byrman, and add: — Gebirm mid giste, Lch. ii. 96, 21. Cf. ge-beormad
Linked entries: ge-beormad ge-byrman
fullian
Entry preview:
Add: to become full, fill up (intrans.) Tó wunde clǽnsunge . . . smire þá wunde mid, þonne fullad hió, Lch. ii. 92, 7. to make full, fill Þá ylcan ungesewenlican gefyllende onstyriað and gyt fullíað þá mænniscan líchaman ipsa invisibilia implendo movent
full-sleán
Entry preview:
kill outright Gif Petrus móste þone man fulsleán, þonne ne héte hine Críst ná geswícan þæs weorces, Ll. Th. ii. 386, 30
ge-baswian
Entry preview:
crimson Ðá stánas wǽron gebaswad mid his blóde, Shrn. 74, 32
Linked entry: baswian
ge-bendan
Entry preview:
Hiene þá burgleóde gebundon . . . Ac hé fealh of þǽm bendum þe hiene mon gebende (lapsus e vinculis), Ors. 5, 11; S. 236, 13. Man þá hálgan hæfte and gebende, Hml. S. 23, 105. Gebænde, Wlfst. 14, 6. xi síðan hund þúsenda hí lǽddon gebende, 296, 26. Add
ge-fricgan
Entry preview:
Gefraigende Drihtne interrognnte Domino, Mt. p. 17, 16. Add
ge-fullian
Entry preview:
Add:
ge-hangian
Entry preview:
be suspended Ꝥ hé gehongiga ut suspendatur, Mt. L. 18, 6
ge-hildan
Entry preview:
Take here <b>ge-hyldan</b> in Dict. and add Mid þý þe hé þá flascan gehylde cum flasconem inclinasset Gr. D. 142, 12
ge-hirstan
Entry preview:
Take here <b>ge-hyrstan</b> in Dict. and add: lit. Bærned vel gehyrsted frigi Wrt. Voc. ii. 150, 77 : 36, 42. Gáte blǽdre áhyrste, sele etan, sume swá gehyrste gegnídaþ tó dúste, Lch. ii. 88, 26. Haran sina gedrýgede and mid sealte gebrǽdde
Linked entries: ge-hyrstan hirstan
ge-hnigian
Entry preview:
to bow Ne geþrístlǽce hé ꝥ hé hine tó Godes weófode gehnigie non audeat se ad altars Dei inclinare Ll. Th. ii. 176, 3
ge-hyrstan
Entry preview:
Add:
ge-hýþigian
Entry preview:
distress Fruman gecyrredra geswǽsum gehýðiggende synd gemetum primordia conuersorum blandis refovenda sunt modis, Scint. 61, 10. Gehýþegode expedita, Germ. 391, 31
Linked entries: ge-hýðegod -hýþegian ge-hyðegod
ge-lǽfan
Entry preview:
Add: to leave Somnias ðá ðe hiá gelǽfdon ðá screádunga colligite quae superauerunt fragmentorum, Jn. L. 6, 12. Ginómun ðæt gilǽfed (ofer gelǽfed, L.) wæs ł ꝥ tó láfe wæs of ðǽm screádungum sustulerunt quod superauerat de fragmentis, Mk. R. 8, 8. to be
ge-lengan
Entry preview:
Add: to extend, increase the amount of Ne durre wé ðás bóc ná miccle swíðor gelengan, Hml. Th. ii. 520, 4. Wé willað þysne cwyde gelencgan, Hml. S. 24, 81. Æfter þaes gyltes gemete sceal beón gelencged (-lengen, v. l.) þǽre ámánsumunge gemet secundum
ge-lífan
Entry preview:
Take here <b>ge-léfan, ge-lýfan</b> in Dict., and add: to grant something to a person (dat. ) Gilébdae (-lép-) borg verecundiae concesserim vadimonium, Txts. 106, 1089. Hé hafað ús gelýfed burh and beágas, Exod. 555. Ágefeno ł giléfeno wópum