ge-férrǽden
Entry preview:
Geféra, geféra, gemyne ꝥ ðú úre geférrǽdenne tó longe ne oferbrec, Ors. 5, 12 ; S. 242, 7. Forspennendlice geférrǽdene inlecebrosa consortia, An. Ox. 223.
ge-find
Entry preview:
Gefýnd (inimici) úre synt déman, Cant. M. ad fol. 31
Linked entry: ge-fýnd
ge-dwola
Entry preview:
Olimpius wæs eác gedwola on úres Drihtnes geleáfan (in respect to his belief in our Lord), 204. Sé þe him (the apostles and wise teachers) wiðcwyð and heora gesetnessum, hé byð gedwola, 22, 199 : Hml. S. l, 19.
ge-dafenlicness
Entry preview:
Gesetton ðá hálgan fæderas ꝥ wé fæston mid geráde, and ǽlce dæg eton mid gedafenlicnysse, swá ꝥ úre líchama áléfed ne wurðe, Hml. S. 13, 103. Add
ge-þwǽrlic
Entry preview:
Concordant, agreeing, harmonious Ne cymð náht ungelíc trymnes upp, ac swíþe geþwǽrlicu of ðǽre gemynde gódra mægena non dispar aedificatio oritur ex memoria virtutum, Gr. D. 8, 3. Be geþwǽrlicre de concordi, Wrt. Voc. ii. 138, 8
Linked entry: -þwǽrlic
ge-þyldmódness
Entry preview:
Patience Gegearwien wé úra sáula clǽnnesse mid lufan and geþyldmódnesse, Nap. 33
Linked entry: ge-þylmódness
ge-þyncan
Entry preview:
Godwine fór upp, and Harold, and heora lið swá mycel swá heom geþúhte, Chr. 1052; P. 180, 28
ge-þyngþ
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
ge-dyrstlǽcan
Entry preview:
Z. 247, 3-5. with an object Gif wé mid rícan mannan hwæt embe úre neóde manian willað, þæt wé ne gedyrstlǽcað ( prae sumimus ) bútan mid micelre eáðmódnesse, R. Ben. 45, 16. Gif hwá hit bútan his leáfe gedyrstlǽce, 79, 19.
ge-efenlǽcan
Entry preview:
Þæt hé mid dǽdum úres Drihtnes stefne geefenlǽce þe þus be him sylfum cwyð, 26, 6. of a thing, to be like, resemble Ðeós wyrt is gecweden iris illyrica of ðǽre misenlicnysse hyre blóstmena for þý þe is geðúht ꝥ heó þone heofonlican bogan mid hyre bleó
ge-cwidrǽden
Entry preview:
Witan hwæt úre gecwydrǽddene (cf. seó gerǽdnis ... gecweden, 228, 7), gelǽst sý, Ll. Th. i. 236, 5. Add
Linked entries: ge-cwedrǽden ge-cwyd-rǽden
ge-flǽscness
Entry preview:
Ic hálsie ðé þurh úres Drihtnes geflǽscnysse, Ll. Lbmn. 415, II. Add
ge-forþian
Entry preview:
Forþe we him ure rihte bileue and luue for gersum proferamus ei de cordis nostri thesauro fidei sensum, O. E. Hml. 43, ll.] to forward, prosper, promote the well-being of Hé hí geforðode on fægerum þeáwum, Hml. A. 94, 83.
ge-wemman
Entry preview:
H. 245, 22. to impair, diminish Gif ǽnig wylle þás úre sylena gewemman and gewonian on ǽnigum þingum, Cht. E. 242, 21. His miht bið á éce, his ríce ne bið gewemmed, Bl.
ge-wícnian
Entry preview:
To discharge an office (wíce), do service, be steward (wícnere) Twá mynecena wǽron . . . þám gewícnode sum eáwfæst man on woruldcarum ( duae sanctimoniales feminae . . . quite quidam religiosus vir ad exterioris vitae usum praebebat obsequium, Gr.
Linked entry: wícnian
gif
Entry preview:
Gif ꝥ deófol hine ne gesáwe on úre gecynde, ne costode hé hine . . . Gif hé nǽre sóþ God, ná him englas ne þegnodon, Bl. H. 33, 35- 35, 2 : 29, 4 : Hex. 22, 27 : Gen. 643 : 787 : B. 592 : El. 777 : Bt. 7, ; F. 18, 11 : 40, 6 ; F. 242, 7.
gold
Entry preview:
Hé hit ( the binding of the boot ) gehrínade mið golde and mið gimmum, Jn. p. 188, 5. (2 a) used in writing :-- Bóca mid golde áwritenra, Bt. 5, 1; F. 10, 18. gold as material Nam hé þæt gold and gét án celf, Ex. 32, 4. gold used in payment Stent ðám
ge-witscipe
Entry preview:
Cf. ge-witnes; 1 a Ne sceal bisscopa hálgung on óþre wísan wesan nemne on gesomnunge and on gewitscype þreóra oððe feówer bissceopa episcoporum ordinatio sine adgregatis tribus uel quattuor episcopis fieri non debet, Bd. 1, 27; Sch. 73, 12
Linked entry: wit-scipe
gist-hús
Entry preview:
. ¶ used of permanent lodging :-- Eustachius gelǽdde hí intó his gesthúse (cf. hé ðær drohtnode fíftýne geár, l. 216). . . þá cwæð hé tó þám húshláforde . . ., Hml. S. 30, 258
gleng-ness
Entry preview:
Ornamentation, adornment On úre gold and on úre glengnesse and on úre myclan gestreóne, Verc. Först. 123, 15