Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sealt-hús

Entry preview:

Cf. sealt-ærn

be-insiglan

(v.)
Entry preview:

to seal Beinsiglede ( signata ) on goldhordum, Ps. Rdr. 290, 34

under-bæc

(adv.)
Grammar
under-bæc, adv.

backwardsbackbehindback

Entry preview:

Th. ii. 300, 15. marking retreat, where there is motion of a person in the direction to which his back has been turned, back Diabolo non dicitur: 'Uade retro me,' sed: 'Uade retro' ... Crist cwæð tó ðam deófle: 'Gá ðú underbæc.'

Linked entry: BÆC

sáwel

Entry preview:

Add: a nominative sáwle occurs, Cri. 1327: Seel. 10: Ap. 62

open

Entry preview:

Hé bireð moniga opena wunda . . . hæfð on his nebbe opene wunde, Past. 61, 1-4. (2 a) free of entrance or admission :-- Gehýre gé ceasterwaran, gehýre gé ælðeódige . . . se bæðstede is open, Ap. Th. 12, 21. Se gífra helle bið á open deóflum, Bl.

drenc

(n.)
Grammar
drenc, es; m.

DRENCH, dose, draught, drinkpōtus, pōtio a drowningdemersio, submersio

Entry preview:

Sele him oft styrgendne drenc give him often a stirring drink, 1, 42; Lchdm. ii. 106, 25. Se yrþling sylþ us hláf and drenc arātor dat nobis panem et potum, Coll. Monast. Th. 31, 3.

Linked entry: drenge

ríht

Entry preview:

ꝥ gebéte his dryhtne .c. sciłł. an eald reht, Ll. Th. 38, 6. Add Méda beeástan ee swé ðér mid riahte tó ðém lande limpað, C. D. ii. 75, 20. <b>III a.</b> add :-- Gif ꝥ riht tó hefig sý, séce þá líhtinge tó þám cynge, Ll.

dráf

(n.)
Grammar
dráf, e; f. [dráf drove, p. of drífan]

DROVE, herd, band armenta, grex, agmen

Entry preview:

Oft twegen sǽmen oððe þrý hwílum drífaþ ða dráfe cristenra manna fram sǽ to sǽ sæpe duo tresve a pirātis christianōrum agmen congregātum a mari usque ad mare compellunt, Lupi Serm. i. 15; Hick. Thes. ii. 103, 34.

ge-fultuman

(v.)
Grammar
ge-fultuman, -fultumian, -fultmian; p. ode, ede; pp. od, ed

To helpassisthelp tosupply

Entry preview:

Búton him seó sóþe hreów gefultmige unless true penitence succour them, Blickl. Homl. 101, 8 : 159, 34. Nymðe me drihten gefultumede unless the Lord had helped me, Ps. Th. 93, 16. Gefultuma me adjuva me, 69, 6.

un-gedered

(adj.)
Grammar
un-gedered, (-od); adj.

Unhurtuninjured

Entry preview:

Seó leó heóld ðæt cild ungederod, Homl. Skt. ii. 30, 183

Linked entry: ge-derian

and-weard

Entry preview:

H. 129, 29. temporal Fleón ðis andwearde yfel, Past. 263, 13. active Swá andweard seó wyrt is ꝥ heó þý ylcan dæge þá stánas forbrycð, Lch. i. 212, 14. Andwyrdre, dǽdlicere practicae, i. actualis, An. Ox. 994: 2506.

bune

Entry preview:

Add: a reed Canna, harundo, calamus vel bune (cf. calamus vel canna vel arundo hreód, i. 79, 27: cf. too Bun-hám with Hreód-hám in local names, and see N.E.D. bun.

cwealm-bǽre

Grammar
cwealm-bǽre, (cwelm-).
Entry preview:

A. 74, 43. of things Seó cwealmbǽre éhtnyss, Hml. S. 19, 16. Ácwellan mid cwealmbǽrum swurde, 7, 244. Mid cwealmbérum (-bǽrum) drence, 14, 73. Lǽdan tó leóhtleásum cwearterne . . . tó þám cwealmbǽrum húse, 29, 258. Cwealmbǽrne (cwelm-, An.

eást-ende

(adj.)
Entry preview:

Seó eorþe on þǽm norþende and on þám eástende sprecaþ him betweónum, Bl. H. 93, 11. Asia ongén ðǽm middeldǽle on þám eástende Asia ad mediam frontem orientis, Ors. 1, 1; S. 10, 6. On ðǽm eástende þisses middangeardes orientem, 3, 9; S. 128, 33.

éþung

breathingpantingflatulencyinspirationbreath

Entry preview:

Ðridde wæs windes pund, ðanon him (Adam) wæs seó ǽðung geseald, Sal. K. p. 180, 10. Wæs þǽra wyrma oroð and éþung swíðe deáðberende serpentum halitus erat pestifer, Nar. 14, 15. the emission of a smell.

Linked entry: ǽþung

geár-getal

Grammar
geár-getal, l. -getæl,
Entry preview:

and add: a number of years, years of existence, age of a person Gif hé bið cealdre gecyndo, þonne cymð seó ádl æfter feówertigum, elcor cymð æfter fíftigum wintra his gǽrgetales, Lch. ii. 284, 22. age of the world Findan hú micel þæs geárgeteles is

ge-dreccednes

Grammar
ge-dreccednes, <b>ge-drecednes</b>.
Entry preview:

Add: tribulation, trouble Earfoðlic is tó átellanne seó gedrecednes. . . and ꝥ geswinc . . . þe eall Engla here dreáh. Chr. 1056 ; P. 186, 32. Gyt weorþeð máre . . . wracu and gedrecednes, Wlfst. 91, 7.

hand-geweorc

Entry preview:

Th. i. 304, 21. work done by the hands, wort in general Fram nǽnigum eorðlicum handgeweorce næs seó bóc áwriten, Wlfst. 214, 10. His handgeweorc þú bletsadest operibus manuum ejus benedixisti, Hml.

heonu

Grammar
heonu, eonu, enu, ouu
Entry preview:

Eno nú hwæt wæs seó Salomones ræste elles?, Bl. H. n, 19. Eno ic þé gecýþe, Andreas, 237, 4. Onu þonne gif, Gr. D. 303, 5. Add:

ild

Entry preview:

Add: Seó mearewæste cildes yld tenerrima infantis etatula, An. Ox. 2867. Hé his ealdan ylde ofergetiligende . . . arn, Hml. S. 23 b, 185.