Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

dracentse

(n.)
Grammar
dracentse, dracente, dracanse, draconze, an; f.

Dragon-wort, dragons dracontea = δρακόντιoν, arum dracuncŭlus

Entry preview:

Ðeós wyrt, ðe man dracontea and óðrum naman dracentse nemneþ, ys sǽd ðæt heó of dracan blóde acenned beón sceolde this herb, which is named dracontea, and by another name dragons, is said to be produced from dragon's blood, Herb. 15, 1; Lchdm. i. 106,

Linked entry: dracan blód

mixen

(n.)
Grammar
mixen, [n]e; f.

A mixendung-heapdung

Entry preview:

Ðeós wyrt biþ cenned on ealdum myxenum (myxennum, MS. H.), Herb. 14, 1; Lchdm. i. 106, 12. Meoxena sterquilinia, Hpt. Gl. 504, 2. Ic sendo micxseno (mixenne, Rush.), mittam stercora, Lk. Skt. Lind. 13, 8

Linked entries: meoxen myxen

gripa

(n.)
Grammar
gripa, an; m.
Entry preview:

Genim ðysse ylcan wyrte gódne gripan take a good handful of this same plant, Herb. 36, 4; Lchdm. i. 136, 4: 81, 5; Lchdm. i. 184, 18. Berende gripan heora portantes manipulos suos, Ps. Spl. 125, 8

Linked entries: gripu ge-grip

ge-cnucian

(v.)
Grammar
ge-cnucian, -cnocian; p. ode, ede, ude; pp. od, ed, ud [cnucian to beat]

To beatpoundtundĕrepertundĕre

Entry preview:

Genim ða wyrte gecnucude [gecnocode MS. B.] take the herb pounded, Herb. 64; Lchdm. i. 168, 6

Linked entry: ge-cnocian

wudu-cerfille

(n.)
Grammar
wudu-cerfille, an; f.

Wild chervil

Entry preview:

Genim ðysse wyrte wyrttruman ðe man sparagi agrestis, and óðrum naman wuducerfillu nemneþ. Lchdm. i. 188, 19-22. Nim cerfillan and wuducerfillan, ii. 152, 15: 268, 14

Linked entry: wudu-fille

ge-wascan

Entry preview:

Genim þás wyrte ... and gewæsc hý wel mid ecede, Lch. i. 104, 2. Mid wætere gewæsc, 204, 19.

on-fundelness

(n.)
Grammar
on-fundelness, e; f.

Experience, proof

Entry preview:

Experience, proof Ðysse wyrte onfundelnysse manega ealdras geséðaþ many authorities testify to the efficacy of this plant from experience, Lchdm. i. 140, 9.

Linked entry: -fundelness

scearfian

(v.)
Grammar
scearfian, ode

To scrape,

Entry preview:

To scrape, cut into shreds Genim ða ylcan wyrte, scearfa hý ðonne, and gníd swýðe smale tó duste, Lchdm. i. 70, 14: 80, 16: 344, 13 note. Scearfa smæle, ii. 322, 25. Scearfaþ succidite . . . gescearfa ðú succides, Lk. Skt. Lind. 13, 7, 9.

ge-mang

Entry preview:

Bið áweaxen wyrtum in gemonge fugel alitur mediis in odoribus ales, Ph. 265. Mágum in gemonge. Jul. 528. v. ág-gemang, blód-gemang, worms-gemang, wyrt-gemang

sweðung

(n.)
Grammar
sweðung, swoðung, e; f.
Entry preview:

A poultice Sweþing wiþ swile . . . gecnuwa ða wyrte, gemeng wið ǽges ðæt hwíte, beclǽm ðæt lim mid ðe se swile on sié, Lchdm. ii. 74, 24. Sealfæ and sweþinge wið swylum, 6, 30. Gif hé sweðunga (swoðunga, R. Ben.

Linked entry: swoðung

un-sár

(adj.)
Grammar
un-sár, adj.

Not sorewithout soreness or pain

Entry preview:

Ðæt geswel wyrð unsárre the swelling becomes more free from pain, ii. 208, 4

Linked entry: sár

ge-willian

(v.)
Grammar
ge-willian, p. ode
Entry preview:

Wyrte þe hé ǽr mid stale gewilnode (-willade, v. l. ), Gr. D. 25, 16. Giwillian desiderare, Ps. Srt. 118, 20

Linked entry: willian

wintrig

(adj.)
Grammar
wintrig, adj.

Wintrywinter

Entry preview:

On ðǽm wintregum tídum wyrþ se muþa fordrifen foran from ðǽm norþernum windum tempestivis aucius incrementis, Ors. 1, 1; Swt. 12, 34

wandrian

(v.)
Grammar
wandrian, p. ode
Entry preview:

Ðiós wandriende wyrd ðe wé wyrd hátaþ, 39, 6 ; Fox 220, 5

wær-sagol

Entry preview:

Add: cf. wser-wyrde

borgian

(v.)
Grammar
borgian, he borgaþ; p. ode, ede; pp. od, ed [borh a pledge, loan]

To take or give a loan, BORROW, lendmutuari, commodarecaverefidejubere

Entry preview:

To take or give a loan, BORROW, lend; mutuari, commodare Ðam ðe wylle æt ðé borgian, ne wyrn ðú him volenti mutuari a te, ne avertas, Mt. Bos. 5, 42. Borgaþ se synfulla and ná gefillþ oððe he ne agylt mutuabitur peccator et non solvet, Ps.

stelan

Entry preview:

Þá gewunode án þeóf ꝥ hé stáh ófer þone hege and dígellíce stæl (stæll, v. l. ) þá wyrta, Gr. D. 23, 24. Gang nú, and æfter þysum ne stel þú nán þing, 25, 19. Hé begann tó stelenne on heora gewunan he began to steal according to their custom, Ælf.

hearm-scearu

(n.)
Grammar
hearm-scearu, e; f.

What is imposed as a punishment or penaltyplaga, percussio, afflictio, castigatio, contritio, dejectio, calamitas, supplicium, scantinea

Entry preview:

A. 681] Wyrþ him wíte gegearwod sum heard harmscearu for them punishment will be prepared, some severe penalty, Cd. 22; Th. 28, 7; Gen. 432: 37; Th. 48, 25; Gen. 781: 38; Th. 51, 19; Gen. 829

un-fǽge

(adj.)
Grammar
un-fǽge, adj.

Not feynot appointed to die

Entry preview:

Wyrd oft nereþ unfǽgne eorl, ðonne his ellen deáh, 1150; B. 573

Linked entry: un-fǽglíc

for-þylman

Entry preview:

Ðí lǽs strengð þǽre wyrte þá góman bærne and forðylme, 316, 20