lopystre
A lobster ⬩ a locust
Entry preview:
Lopestro (loppestra, Rush.) lucustas, Mk. Skt. Lind. 1, 6
mersc-mealwe
Marsh-mallow
Entry preview:
Ðeós wyrt ðe man hibiscum and óðrum naman merscmealwe (-mealuwe, MS. B.) nemnaþ, Herb. 39; Lchdm. i. 140, 3-5. Merscmealwan crop, L. M. 3, 63; Lchdm. ii. 350, 24. Nim merscmealwan, 3, 8; Lchdm. ii. 312, 12
Linked entry: mealwe
micga
Urine
Entry preview:
Drince buccan micgan ... sélost ys se micga ðæt hé sý oftost mid féded, L. Med. ex Quad. 6, 16; Lchdm. i. 354, 12, 15. Fúles hlondes, miggan foetentis lotii, Hpt. Gl. 483, 19. Stingendum miggan putenti lotio (urina), 487, 65
Linked entry: migoþa
rásettan
Entry preview:
To move impetuously, to rage (of fire) Hé ( Nero) wolde fandian, gif ðæt fýr (at the burning of Rome ) meahte swá longe reád rásettan, swá hé secgan gehérde, ðæt Troia burg ofertogen hæfde léga leóhtost, Met. 9, 14.
ge-wuldrian
To glorify
Entry preview:
Gewuldradon glorificaverunt, Mt. Kmbl. Lind. 9, 8. Hie gesáwon ðæt heó wæs gewuldrod they saw that she was glorified, Blickl. Homl. 139, 25. Ðú eart gewuldrad mirificatus es, Ps. Th. 138, 12. Ðú gewuldroda cyning thou glorified king, Blickl.
Linked entry: wuldrian
gleng
An ornament ⬩ honour ⬩ ornamentum ⬩ decus
Entry preview:
An ornament, honour; ornamentum, decus Gifu gumena byþ gleng gift is an ornament of men, Runic pm. Kmbl. 340, 24; Run. 7. Alege nú ðíne glenga now put off thine ornaments, Ex. 33, 5, 6.
bígan
To bow, bend, bend down, turn, turn back ⬩ flectere, deflectere, incurvare, retorquere
Entry preview:
To bow, bend, bend down, turn, turn back; flectere, deflectere, incurvare, retorquere His cneów bígde on eorþan genua flexit in terram, Bd. 5, 21; S. 643,15: 3, 2; S. 524, 14: Mt.
steór-setl
Entry preview:
Se Hǽlend wearð on slǽpe on ðam steórsetle erat in puppi dormiens (Mk. 4, 37), Homl. Th. ii. 378, 17
þwínan
To get less ⬩ dwindle ⬩ be reduced
Entry preview:
Tácn ðæt se swile þwínan ne mæg, ne út yrnan on ðære litre, 162, 3: 212, 9
wande-weorpe
Entry preview:
A mole (cf.later English mold-werp, still used in some dialects: O. H. Ger. mu-werfo talpa, Grff. i. 1040: M. H. Ger. molt-werf: Ger. maul-wurf: Icel. mold-varpa) Wondeuueorpe (uuan-daeuui[o]rpae, uuondæuuerpe) talpa, Txts. 101, 1975.
beór-scipe
A feast
Entry preview:
A feast Beárscip convivium, Mt. p. 16, I. Æfter þæs beórscipes geendunge, Ap. Th. 17, 19. Gelaðod tó lustfullum beórscype, Hml. S. 8, 98. Hig wrohton him beórscipe (cenam), Jn. 12, 2. Hé ðone beórscipe mid blóde gemencgde, Hml. Th. i. 484, 2.
ende-byrdes
Entry preview:
Ðú þysne middangeard from fruman ǽrest forð oð ende tídum tódǽldes endebyrdes (in order, in regular succession ; cf. the corresponding prose: Ðú ðe tída fram middaneardes fruman oþ þone ende endebyrdlíce gesettest, Bt. 33, 4; F. 128, 7), Met. 20, 12.
for-úton
Entry preview:
Substitute: <b>for-útan;</b> prep. without Án speorwa on grýn ne mæg befeallan forútan his foresceáwunge (cf. bútan eówrum Fæder, Mt. 10, 29), Chr. 1067; P. 201, 25.
for-wisnian
Entry preview:
Forwisnade sónæ se fíc arefacta est continuo ficulnea, Mt. R. 21, 19. For þon þe hié næfdan wyrtryme forwisnadun ( aruerunt ), 13, 6. Forwisnende (-werniende, An. Ox. 59) corruptibilem, Hpt. Gl. 407, 34. Þá forwisnedon marcida, Wrt. Voc. ii. 55, 36.
ge-líþan
Entry preview:
Mk. 6, 53), 73, 34. Hý tó lande geliden hæfdon. Jul. 677. to go, pass away Synt lífwynne geliden, El. 1269. v. ge-lyðen in Dict
ge-reclíce
Entry preview:
Substitute: In an orderly manner. of movement, smoothly, quietly Ǽspringe Ce áwealleð of clife . . . and gereclice rihte fiðweð, Met. 5, 14.
ge-swincan
Entry preview:
to labour, toil Ic wundrige hwí swá mænige wíse men swá swíþe geswuncen mid ðǽre sprǽce and swá litel gewis funden, Bt. 41, 4; F. 250, 20. to labour under, be afflicted with þonne se ufera dǽl þæs líchoman on ǽnigum sáre oððe on earfeþum geswince, Lch
Linked entry: swincan
holian
Entry preview:
To make a hole in, dig ground Gáþ gé and ꝥ stánclif hwæthugu holiað ite et rupem in modico cavate Gr. D. 113; 5. Hé hét ðá heardnysse swíðe holian on middan ðǽre flóre his botles (cf. fodiamus in medio tuguriunculi mei. Vit. Cuth. c. xviii), Hml.
rípe
Entry preview:
Wíngeardas (windeardes, MS.) rípe fulle gesihð blisse ge[tácnað] vites maturas plenas uiderit, letitiam significat, Archiv cxxv. 65, 591; Lch. iii. 210, 32. v. hræd-(not sǽd-)rípe. Add
stalian
Entry preview:
Gang nú and æfter þissere tíde ne stala (stel, v. l. ) þú her ná má, Gr. D. 25, 6-20. Þæt seofoðe bebod is: 'Ne stala þú' (cf. ne stel þú, Ex. 20, 15), Hml. Th. ii. 208, 24