Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-búgan

(v.)
Grammar
for-búgan, port, -búgende; p. -beáh, pl. -bugon; impert. -búh, pl. -búgaþ; pp. -bogen; v. trans.

To bend frompass bydeclineavoidshuneschewrecēdĕreprætĕrīredeclīnāreevītāredevītāre

Entry preview:

man sélost mæg synna forbúgan how a man may best avoid sin, Ælfc. T. 15, 2: Homl. Th. i. 82, 26: 206, 6: Num. 22, 26. Se wer wæs forbúgende yfel ĕ rat vir recēdens a mălo, Job Thw. 164, 3.

on-findan

Entry preview:

eos similia dixisse reperies, Mt. p. 12, 5.

for-faran

(v.)
Grammar
for-faran, p. -fór, pl. -fóron; pp. -faren [for-, faran to go] .

to go or pass awayperishperīreto cause to pass awaycause to perishto destroyperdĕre

Entry preview:

Ðæt man ða sáwla ne forfare ðe Grist mid his agenum lífe gebohte that a man cause not the souls to perish which Christ bought with his own life, L. C. S. 3; Th. i. 378, 2.

Linked entry: for-ferian

lytel

(n.; adj.; adv.)
Grammar
lytel, neut. of adj, used as subst. or adv.

A little

Entry preview:

Ymbe án lytel gé ne geseóþ and eft ymbe lytel gé geseóþ modicum non videbitis me et iterum modicum et videbitis me, Jn. Skt. 16, 16

ge-fultuman

(v.)
Grammar
ge-fultuman, -fultumian, -fultmian; p. ode, ede; pp. od, ed

To helpassisthelp tosupply

Entry preview:

Of ðem ærfe ðe me God forgef and míne friónd to gefultemedan of the inheritance that God gave me and my friends helped me to, Th. An. 127, 21 : 24. Búton him seó sóþe hreów gefultmige unless true penitence succour them, Blickl.

irre

(adj.)
Grammar
irre, yrre; adj.

Gone astraywanderingconfusedperversedepravedangryenragedwrathfulindignant

Entry preview:

Se cyning wæs yrre wið , 41, 10. Hé wæs yrre, Deut. 1, 37. Ðá wearþ, yrre god and ðam werode wráþ, Cd. 2; Th. 3, 12; Gen. 34. Ne hine nǽnig man yrne ne grammódne ne funde nor did any man find him angry or cruel, Blickl. Homl. 223, 33.

þeód-guma

Grammar
þeód-guma, For 'A chief man ... great man' substitute: A member of a þeód (v. þeód; I a),
Entry preview:

a retainer of a chief. Cf. dryht-guma

efsian

(v.)
Grammar
efsian, efsigean

to cut in the form of eaves, to round, shear tondēre

Entry preview:

to cut in the form of eaves, to round, shear; tondēre Man ne mót hine efsian no one shall shear him, Jud. 13, 5: Past. 18, 7; Hat. MS. 27 b, 11, 24

for-bindan

(v.)
Grammar
for-bindan, ic -binde; p. -band, pl. -bundon; subj. pres. -binde, pl. -binden; pp. -bunden

To bind or tie upallígáre

Entry preview:

To bind or tie up; allígáre Ne forbinden gé ná ðǽm þyrstendum oxum ðone múþe may not tie up the mouth of the thirsting oxen, Past. 16, 5; Hat. MS. 21 b, 7

leód-wita

(n.)
Grammar
leód-wita, an; m.
Entry preview:

A man of intelligence in a people Ðá wǽron þeódwitan [leódwitan, MS. H.] weorþscipes wyrþe, eorl and ceorl, þegen and þeóden, L. R. 1; Th. i. 190, 12. v. Grmm. R. A. 267

swerigend-líc

(adj.)
Grammar
swerigend-líc, adj.
Entry preview:

syndon swergendlíce adverbia, ac hwæt sceolon hí gesǽde, nú wé swerian ne móton? Ælfc. Gr. 38; Zup. 227, 3-11

efen-heáfda

(n.)
Grammar
efen-heáfda, an; m.
Entry preview:

A fellow, comrade Ꝥá wæs óðer man, þæs mannes efenheáfda ( unus de conservis suis, Mt. 18, 28), þætte him sceolde án hund peninga . . . hé náne líðe þám his efenheáfdan gedón nolde, Nap. 19

feórþung

(n.)
Grammar
feórþung, e; f.

A quarterfarthing

Entry preview:

A quarter, fourth part, farthing Feórþung peninges quadrans, Mk. L. R. 12, 42. Feórðung quadrantem, Mt. L. 5, 26. Feórðungas twoege (feórð ł án feorðungc, L.) minuta duo, Lk. R. 21, 2. Substitute:

LEÓF

(adj.; adv.)
Grammar
LEÓF, adj.

LIEFdesirablepleasantacceptablelovedbeloveddeara friendloved one

Entry preview:

Brúc ðisses beáges, Beówulf leófa, mid hǽle, Beo. Th. 2437; B. 1216. Eálá leóf hláford, O, mi domine, Coll. Monast. Th. 19, 13. Hér is mín leófa sunu hic est filius meus dilectus, Mt. Kmbl. 17, 5. Matheus mín se leófa, beheald on , Blickl.

Linked entry: leóf

ge-bícnian

(v.)
Grammar
ge-bícnian, -býcnian; p. ode, ede; pp. od, ed [ge-, bícnian to beckon, nod] .

to beckonnodinnuĕreto point outshewindicatebetokenindĭcāresignĭfĭcāreportendĕre

Entry preview:

Gebýcna hit eal me tell it all to me, St. A. 44, 12

Linked entry: ge-býcnian

sinnan

(v.)
Grammar
sinnan, p. sann, pl. sunnon ; pp. sunnen ;
Entry preview:

To care for, mind, heed Ne ic eorþwelan ówiht sinne, ne mid móde micles gyrne, Exon. Th. 121, 18 ; Gú. 290. Hé wæs swungen sárslegum . . . hrá weorces ne sann ( the body cared not for pain ), Andr. Kmbl. 2556 ; An. 1279.

geornian

(v.)
Grammar
geornian, p. ode.
Entry preview:

to desire, ask for Gedó ꝥ gé georniað þára þinga þe gé rihtlic begytan mæg . . . Gif ic eów ealla eówra þinga geunne on þá geráde þe gé míne georniað ( exoptetis ), Ll. Th. i. 196, 29-32.

be-sencan

(v.)
Grammar
be-sencan, bi-sencan; p. -sencte; pp. -senced

To sink, immergemergere, demergere

Entry preview:

Hreóhnys besencte me tempestas demersit me, Ps. Spl. 68, 3: Ps. Th. 68, 2: Menol. Fox 421; Men. 212. Ðe-læs me besencen ne me demergant, Ps. Th. 68, 14. Sí besenced on sǽs grúnd demergatur in profundum maris, Mt. Bos. 18, 6: Lk. Bos. 10, 15.

Linked entries: be-seah bi-sencan

a-feorran

(v.)
Grammar
a-feorran, l. á-feorrian;
Entry preview:

Eardbegengnes mín áfeorrad (áfirred, Ps. Srt.) is incolatus meus pro-longatus est , Ps. L. 119, 5. intrans. To remove, depart God ne áfearra ðú from Deus ne elonges a me , Ps. Srt. 70, 12. Afearriað (áfearrad, L.) from discedite a me, Lk.

setness

(n.)
Grammar
setness, e; f.
Entry preview:

.: setnisse, Rush. traditionem ), Mk. Skt. 7, 8, 3, 13. Setnesa, Mt. Kmbl. Lind. 15, 2. The word glosses also testimonium, Mt. Kmbl. p. 1, 11: testamentum , p. 2, 5. constitution, arrangement From setnisse middangeardes a constitution mundi, Mt.