Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wéden-heort

(n.)
Grammar
wéden-heort, es; n.

Madness, frenzy, fury

Entry preview:

Madness, frenzy, fury Lǽcedómas wið feónd-seócum men . . . and wiþ bræcseócum men, and wiþ wédenheorte, Lchdm. ii. 14, 7: 138, 14. Drenc wiþ wédenheorte, 356, 4: 304, 15. Ðæt hrýðer him þúte on wédenheorte the beast seemed to him mad, Blickl.

Linked entry: -heort

hálig-mónaþ

(n.)
Grammar
hálig-mónaþ, -mónþ, es; m.

Holy month, September

Entry preview:

Háligmónþ, Menol. Fox 325; Men. 164

healf-nacod

(adj.)
Grammar
healf-nacod, adj.

Half-naked

Entry preview:

Half-naked Gesáwon wé mennisce men feá healfnacode (seminudos), Nar. 10, 16

Linked entry: nacod

wullian

(v.)
Grammar
wullian, p. ode

To wipe with wool

Entry preview:

To wipe with wool Wið scurfum; rammes smeoru; and meng ðǽrtó sót and sealt and sand, and hyt wulla on weg, Lchdm. i. 356, 24

manig

Grammar
manig, <b>. I.</b>
Entry preview:

Add Monigum monna (monigum monnum, manegum menu, v. ll.) tó hǽle nonnullis saluti, Bd. 4, 19 ; Sch. 450, 20

fyren-full

(adj.)
Grammar
fyren-full, adj.

SinfulunjustwickedinīquusOne who is sinfula sinnerpeccātor

Entry preview:

Sinful, unjust, wicked; inīquus Fyrenfulle men geworhton wicked men have wrought, Soul Kmbl. 179; Seel. 90. Used as a noun, One who is sinful, a sinner; peccātor Swá ða fyrenfullan frécne forweorþaþ sic pĕreant peccātōres a făcie Dei, Ps.

blód-seten

(n.)
Entry preview:

Blód-setena ge on tó bindanne ge on eáre tó dónne ge horse ge men, 4, 11

brim-líðende

(v.; part.)
Grammar
brim-líðende, part. [brim, líðende; part. of líðan
to go, sail
]

to go, sailSea-faring per æquora navigans

Entry preview:

Sea-faring; per æquora navigans Se beót abeád brimlíðendra he declared the threats of the sea-faring [men], Byrht. Th. 132, 37; By. 27. Hie ymb brontne ford brimliðende ne letton they have not hindered sea-faring [men] about the deep ford, Beo.

á-wéstend

(n.)
Grammar
á-wéstend, es; m.

A devastatordestroyer

Entry preview:

A devastator, destroyer Þone áwyrgedan engel þone men áwéstend hátað, Wlfst. 200, 19

Linked entry: wéstend

mennisc

(adj.)
Grammar
mennisc, adj.
Entry preview:

Ic andette Gode and ðǽm (ðe, MS. ) menniscum men mínum gástlicum scrifte, Angl. xi. 99, 56. Hé ásende mennisce sprǽce on þone heort, Hml. S. 30, 44. Englas geþafodon ǽr Drihtnes tócyme þæt mennisce men him tó feóllon, Hml. Th. i. 38, 27.

strútian

(v.)
Grammar
strútian, p. ode
Entry preview:

Menn ðæs wundrodon, hú ða weargas hangodon, sum on hlǽddre, sum leát tó gedelfe, and ǽlc on his weorce wæs fæste gebunden, Swt. A. S. Prim. 87, 177

ende-mann

(n.)
Grammar
ende-mann, es; m.
Entry preview:

Fela hálige menn fram frymðe middaneardes wǽron beforan ús, þám wé nú endemenn geefenlǽcan ne magon, Hml. S. 12, 281

for-wandian

(v.)
Entry preview:

Th. 15, 17. to hesitate from fear to do something (with a negative clause) Sume seóce menn forwandigað ꝥ hý nellað geþafian ꝥ hí man smyrige on heora untrumnysse, Ll. Th. ii. 354, 14. Ne forwandede (fore-, An.

sceádan

Entry preview:

Eást úp suae ðet ealden fæstan scáðe; andlang ðes fǽstenes, 70, 30. (1 a) to remove from association or companionship :-- Mið ðý menn sceádas iúih cum homines separauerint uos, Lk. L. 6. 22.

híw-cúþlíce

(adv.)
Grammar
híw-cúþlíce, hiew-; adv.

Familiarly

Entry preview:

Hine God hiewcúþlícor on eallum þingum innan lǽrde ðonne óðre menn mid his gelómlícre tósprǽce quem de cunctis interius per conversationem cum Deo sedulam locutio familiaris instruebat, 41, 5; Swt. 304, 18

bréman

(v.)
Grammar
bréman, part. brémende ; p. de; pp. ed; v. a. [bréme
celebrated
]

celebratedTo celebrate, solemnise, make famous, have in honourcelebrare, honorare

Entry preview:

We ðec, hálig Drihten, gebédum brémaþ we celebrate thee, holy Lord, in our prayers, Cd. 192; Th. 241, 17; Dan. 406: Menol. Fox 186; Men. 94. Bodiaþ and brémaþ beorhtne geleáfan preach and make famous bright belief, Exon. 14 b; Th. 30, 21; Cri. 483

Linked entries: á-brémende brémen

a-cwelan

(v.)
Grammar
a-cwelan, he -cwilþ, pl. -cwelaþ; p. -cwæl, pl. -cwǽlon; pp. -cwolen, -cwelen, v. n.

To dieperishmori

Entry preview:

Monige men hungre acwǽlon many men died of hunger, Chr. 918; Erl. 104, 13

cwyddian

(v.)
Grammar
cwyddian, p.ode; pp. od

To speak, say dicere

Entry preview:

Crist hí befran hú men cwyddodon be him Christ asked them how men spake concerning him, Homl. Th. ii. 388, 31

ful-lǽstan

(v.)
Grammar
ful-lǽstan, -léstan; p. te; pp. ed

To helpaidsupportopĭtŭlāri

Entry preview:

Him men fulléstaþ men aid them, 119 a; Th. 457, 31; Hy. 4, 92

þúsend-ealdormann

(n.)
Grammar
þúsend-ealdormann, es; m.

A captain of a thousand men

Entry preview:

A captain of a thousand men Þúsend-ealdermen chiliarcho, Hpt. Gl. 515, 76