Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wudu-holt

(n.)
Grammar
wudu-holt, es; m.

A grove

Entry preview:

Sunbearo, wuduholt wynlíc solis nemus, et consitus arbore multa Iucus, Exon. Th. 200, 1; Ph. 34. Wuduholtum, 223, 20; Ph. 362

be-hádian

(v.)
Grammar
be-hádian, p. ode
Entry preview:

To deprive of holy orders Gif mæssepreóst oððe diácon wífige, þoligon hyra hádes; and gif hig æfter þám hǽmedþing begáð, ná ꝥ án ꝥ hig behádod synt (ordine priventur), ac eác swylce fæston .vii. geár, Ll. Th. ii. 196, 14

Linked entry: hádianv

ge-hnǽcan

(v.)
Entry preview:

Þeós wyrt ealde wunda gehǽleþ and eác hyre dúst wexende flǽsc wel gehnǽceþ, Lch. i. 292, 19. (In one MS. the vowel of each verb has an accent.) Gehnǽcþ ( ? -hnǽgþ. Cf. hlihcaþ (= hlihgaþ), 391, 17) deprimit Germ. 401, 117. Add

ge-miltsung

Entry preview:

Lýs þíne synna mid ælmessum on þearfena gemiltsunge peccata tua eleemosynis redime, et iniquitates tuas misericordiis pauperum (Dan. 4, 24), Ll. Th. ii. 434, 25. Gemun gemildsunga (miserationum) þínra, Ps. L. 24, 6. Add: —

godwræc-lic

(adj.)
Grammar
godwræc-lic, adj.
Entry preview:

Sacrilegious Ꝥ hé náme æt his handa ꝥ húsl þǽre godwræclican (-wræt-, -wret-, v. ll.) gehálgunge ut ex ejus manu sacrilegae consecrationis communionem perciperet, Gr. D. 238, 12.

mægden-lic

Entry preview:

Onféng heó þis bebod ꝥ ; heó náht ofer ꝥ ne dyde leóhtlices ne mægdenlicere wísan oððe merwelicre mandatum accepit, ut nihil ultra leve et puellare ageret Gr. D. 287, 20. Gesáwon hí cuman mycel mǽdenlic werod, Hml. S. 7, 251. Add

miltestre

Entry preview:

Sum wíf hátte Uenus, swá fracod on gálnysse ðæt hire fæder hí hæfde, and eác hire bróðor, on myltestrena wísan, Sal. K. 123, 91. Add

miltsiend

Entry preview:

Srt. ) Drihten misericors et miserator Dominus, Ps. L. 110, 4,, þæt se árfæsta miltsigend eówere behreówsunge underfó, Hml. Th. ii. 420, 17. Þ hé sý úre mildsigend and úre fréfrigend, Verc. Först. 137, 3. Add

norþ-healf

Entry preview:

Hí gelógodon Sc̃e Ælfeáges líchaman on norðhealfe Xp̃e es weófodes, 1023; P. 156, 23. Add

scip-gefére

(n.)
Entry preview:

Substitute: <b>scip-gefær,</b> es; n. A going by ship Hé him mid fare gehwearf (in scipgefære hwearf, on his scypgefere hwearf, v. ll.) eft tó Centlande rediit Cantiam nauigio, Bd. 2, 20; Sch. 186, 24. (?)

úþ-mǽte

(adj.)
Grammar
úþ-mǽte, adj.

Immensevery great

Entry preview:

Hangaþ ðǽr eác bufan ðǽm lástum geregnod swíþe mycel leóhtfæt ... and bið á dæges and nihtes byrnende, Blickl. Homl. 127, 29) Shrn. 81, 17

weax-georn

(adj.)
Grammar
weax-georn, adj.

Eager to grow (?), eating much with the desire of growing (?)

Entry preview:

Swíþe waxgeorn eart ðú (the boy) ðonne ðú ealle þingc etst ðe ðé tóforan gesette synd valde edax es, cum omnia manducas quae tibi apponuntur, Coll. Monast. Th. 34, 31

Linked entry: wax-georn

gafol-land

Entry preview:

Tó strǽt synd .xii. hída .xxvii. gyrda gafollandes ... tó Middeltúne .v. hída .xiii. gyrda gafollandes ... tó cinges túne .v. hída synd .xiii. gyrda gafollandes and .i. hída bufan díc ðæt is nú eác gafolland, C. D. iii. 450, 12-18. Add

á-stellan

(v.)
Grammar
á-stellan, (i, y); p. de

To leaprushfly off

Entry preview:

Hé hraþe ástylde (forð árǽsde, v. l.) of his ræste ex lecto prosiliit, Gr. D. 21, 28

DEORC

(adj.)
Grammar
DEORC, def. se deorca, seó, ðæt deorce; adj.

DARK, obscure, gloomy, sad tenebrōsus, obscūrus

Entry preview:

Ðú dæg settest, and deorce niht tuus est dies, et tua est nox, Ps. Th. 73, 16: 142, 4.

Linked entry: deorcian

HÝRAN

(v.)
Grammar
HÝRAN, heran, hiéran; p. de [with acc., with infin., and with acc. and infin.]

to HEARhear ofto listen tofollowserveobeybe subject tobelong to

Entry preview:

Eal ðæt folc ðe ðé híran sceal omnis populus qui subjectus est tibi, Ex. 11, 8. Ne mæg nán mon twám hláfordum hiéran nemo potest duobus dominis servire, Past. 18, 2; Swt. 129, 24. Héra, Mt. Kmbl. Lind. 6, 24. Gif hé Gode wile rihtlíce hýran, L. Edg.

hwíl-tídum

(adv.)
Grammar
hwíl-tídum, dat. pl. as adv.

At timessometimes

Entry preview:

Seó sǽ is hwíltídum smylte and myrige on tó rówene, hwílon eác swiðe hreóh and egeful on tó beónne, 182, 32

mis-beódan

(v.)
Grammar
mis-beódan, p. -beád, pl. -budon; pp. -boden

To do wrong toto offendabuseill-use

Entry preview:

Edg. C. 5; Th. ii. 244, 18

GNÍDAN

(v.)
Grammar
GNÍDAN, ic gníde, ðú gníst, he gnít, pl. gnídaþ; p. gnád, pl. gnidon; pp. gniden

To rubbreakrub togethercomminutefricarecomminuere

Entry preview:

To rub, break, rub together, comminute; fricare, comminuere Hys leorningcnihtas ða eár mid hyra handum gnidon his disciples rubbed the ears with their hands, Lk. Bos. 6, 1.

Linked entry: ge-gnídan

egesian

(v.)
Entry preview:

Hé ðæt mód his hiéremonna óliccende egesige and ðreátigende ólicce corda subditorum et terrendo demulceat, et tamen ad terroris reverentiam demulcendo constringat, 127, 7. to threaten Egsude minaretur, An. Ox. 2481