Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

stræcness

Entry preview:

Add: cf. stræc; : severity, rigour, bitterness Seó biternes and strecnes þæs deáðes amaritudo mortis, Gr.

míl-getæl

Entry preview:

Þæs lǽssan mílgetæles .ccc. and þæs máran .cc. Nar. 33, 18: 22. Add

ge-timbrung

Entry preview:

Paulus spræc be ðǽre getimbrunge þǽre geleáffullan gelaðunge. Hé cwæð, 'Ne mæg nán man lecgan óþerne grundweall ...,' Hml. Th. ii. 588, 17. Þá stánas bǽron tó þæs húses getimbrunge ( ad aedificationem domus ) ge ealde men ge geonga, Gr. D. 321, 22.

á-rǽdan

(v.)
Grammar
á-rǽdan, p. -réd and -rǽdde; pp. -rǽden and -rǽd(ed).
Entry preview:

Þæt hé him bócstafas árǽdde and árehte, Dan. 741. Swá hwilc man swá mínne rǽdels riht árǽde, Ap. Th. 3, 10. Hé árǽdan ne mihte þæs apostoles dégol. Bl.

wiþ

Grammar
wiþ, <b>. I</b> I a.
Entry preview:

add: where the motion is in a direction opposite to that in which another object moves Se líg dreów wið þæi windes, Hml. Th. ii. 510, 9. Add Þeáh him mon sleá mid sweorde wiþ þæs heáfdes, Bl. H. 47, 14. 2.

ge-fægnian

(v.)
Entry preview:

Heó þæs gefægnode ꝥ heó hæfde ealles þæs geáres bigleofan, Gr. D. 69, 13. with prep. Hé gefægnode for þæs feóndes deáþe, Gr. D. 120, 8

beódan

Entry preview:

Be þǽm þe nán óðrum dynt ne beóde ut non presumat quisquam alium cedere, R. Ben. 8, 26. Ǽnig man óðrum ne beóde bútan riht; þæt is, þæt gehwá óðrum beóde þæt hé wille, þæt man him beóde, Wlfst. 29, 4-6: 112, 5: 179, 28.

ed-wít

Entry preview:

Eall hí mé þæt on edwít oncyrdan factum est mihi in opprobrium, Ps. Th. 68, 10. disgrace, shame, blame incurred by a person Hé sǽde ꝥ hit þǽm cyninge lǽsse edwít wǽre ( sine regis infamia ), Ors. 2, 5; S. 82, 33.

fealo

(adj.)
Grammar
fealo, adj.
Entry preview:

Nim þonne ꝥ seax þe þæt hæfte sié fealo hryþeres horn, Lch. ii. 290, 22. Þæs fealewan flava, Wrt. Voc. ii. 33, 39. Gyf him þince ꝥ hé on fealawan horse ríde . . . oððe grǽgan, Lch. iii. 172, 29. Licgende on fealwum ceósle, Hml. Th. ii. 138, 14.

fleax

Entry preview:

Hié námon treówu and slógon on óþerne ende næglas, and hié mid flexe bewundon and onbærndon hit, and beþýddan hit on þone elpend hindan, þæt hié fóran wédende for þæs flexes bryne, Ors. 4, i; S. 158, 4-8.

openian

(v.)
Entry preview:

L. 103, 28. to make an opening in Hí openodon þone hróf, Mk. 2, 4. to disclose, declare, make known Þone cyning þǽm þe hé þæs heofonlican ríces wuldur mid his gewinne openede (-ade, v. l.) and cýðde regem cui gloriae caelestis suo labore notitiam prouenisse

heofon-lic

chaste

Entry preview:

Seó sáwl mót brúcan þæs heofonlican, siþþan heó biþ ábrogden from þǽm eorþlican, Bt. 18, 4; F. 68, 17. On ꝥ éce wuldor þæs heofenlican ríces. Bl. H. 61, 6. Mid heofonlicum þreáte háligra gásta, 95, 6.

a-fligan

(v.)
Grammar
a-fligan, l. á-flígan, -fífan,
Entry preview:

Þæt hý mid þǽm ungemete áflígede ne sýn ( effugentur ), R. Ben. 75, 10. Áflígde, Wrt. Voc. ii. 142, 66. Áflégedo, Rtl. 147, 17. Áflígedum profligatis , An. Ox. 3886

gnídan

Entry preview:

S. 14, 46. to rub material on a surface Hé gnád on ansýne þæs mannes ꝥ dúst . . . hé lange hwíle gnád, Gr. D. 216, 15

hringan

(v.)
Entry preview:

Cyrcwerd hringe tá[c]n edituus sonet signum, 384, 272. to announce a time by ringing Sý þæs abbodes gýmen þæt mon ealle tída þæs godcundan þeówdómes on rihte tíman hrincge, oþþe hé sylf ǽlce tíd getácnige, oðþe swylcum bréðer þá gýmene betǽce þe ǽlce

ge-nyhtsumian

(v.)
Entry preview:

Th. ii. 570, 13. ¶ with clause following :--- Wé gelýfað þæt ǽnlípugum munecum genihtsumige þæt hé hæbbe cugelan and syric, R.

rignan

(v.)
Grammar
rignan, rínan; p. rínde. [A strong preterite occurs in the Blickling Gloss, rán pluit.
  • Cf.
In Elyes tyme heuene was yclosed þat no reyne ne rone (roon, MS. W.: roen, MS. R.: ron, MS. B.: raynade, MS. C.),
  • Piers P. 14, 62.
]

to rain, to cause rain to fallto rain, to fall (of rain)

Entry preview:

to rain, to cause rain to fall, with the agent expressed Ic ríne pluo, Ælfc. Gr. 28; Som. 30, 53. Hé rýnde ofer synfullan grin, Ps. Spl. 10, 7. Hit ágan rínan xl. daga and xl. nihta tósomne ðæm mǽstan réne, and seó eorþe rínde ealswá swíðe of hire eásprencgum

Linked entries: regnian regnan rínan

un-bindan

Entry preview:

Þus ðú hine meaht of þǽre untrumnesse unbindan, Lch. i. 98, 14-22

bríw

Entry preview:

Bríwes tácan is þæt þú wecge þíne fýst swilce þú bríw hrére, Tech. ii. 123, 13. Gebríw wel swíþne bríw mid hwǽtemelwe, Lch. ii. 354, 11. Biíwas and drenceas and sealfa wiþ þǽre ádle, 8, 16. Add

cwealm-stów

Entry preview:

Ðá cempan hine ( Jesus gelǽddon tó ðǽre cwealmstówe þǽr man cwealde sceaðan, Hml. Th. ii. 254, 15. Hí lǽdde Maximus mid óþrum cwellerum tó þǽre cwealmstówe, Hml. S. 34, 226. Tó ðǽre ealdan cwalmstówe (cwealm-, Cht. E. 290, 29), C. D. iii. 404, 27.