Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

næcedness

(n.)
Grammar
næcedness, e; f.

Nakedness

Entry preview:

Nakedness Swá ðæt hig ne gesáwon heora fæder næcednesse, Gen. 9, 23. Ðé ne sceamaþ ðínre næcednysse, Homl. Th. i. 432, 5

níd-þing

(n.)
Grammar
níd-þing, es; n.

A necessary thing

Entry preview:

A necessary thing Ealra neádþinga hé ( the monk) sceal hihtan and wilnigan fram his mynstres fæder (the abbot ), R. Ben. 57, 3

súmness

(n.)
Grammar
súmness, e; f.
Entry preview:

Delay Æfter monige ł longsum ł monigful súmnise (æfter micclum fæce, Rush.: fyrste, W. S.) post multum, Mt. Kmbl. Lind. 25, 19

BROþ

(n.)
Grammar
BROþ, es; n.

BROTHjus

Entry preview:

Fætt broþ ge mágon habban pingue jus potestis habere, Coll. Monast. Th. 29, 13

Linked entry: broht

eldra

(adj.)

elder, older sĕnior

Entry preview:

elder, older; sĕnior Heora eldran fæder of their older father, of their grandfather, Bt. 10; Fox 28, 32, MS. Cot; comp. of eald

íren-bend

(n.)
Grammar
íren-bend, es; m.

An iron bondband

Entry preview:

Írenbendum fæst, Beo. Th. 2001; B. 998

ge-beorhtian

(v.)
Grammar
ge-beorhtian, p. ode; pp. od [ge-, beorhtian to shine, brighten]

To make brightbrightenglorifyclārĭfĭcāre

Entry preview:

To make bright, brighten, glorify; clārĭfĭcāre Ðú Fæder, gebeorhta me mid ðé sylfum clārĭfĭca me tu, Pater, ăpud temetipsum, Jn. Bos. 17, 5

Linked entry: beorhtian

mynster-líf

Grammar
mynster-líf, <b>. I.</b>
Entry preview:

Heó forhogode þæs fæder láre and onféng þám háde þæs hálgan mynsterlífes contemto patre, conversations sanctae habitum suscepit Gr. D. 222, 24. Add

spinel-healf

(n.)
Grammar
spinel-healf, e; f.

The female side or line

Entry preview:

The female side or line Mín yldra fæder hæfde gecweden his land on ða sperehealfe, næs on ða spinlheálfe, Chart. Th. 491, 21

ildra

(adj.)
Grammar
ildra, adj.
Entry preview:

Felix wæs his (Gregory's ) fífta fæder, Hml. Th. ii. 118, 9), Gr. D. 286, 12. Sió gifu hiora fæder and heora eldran (eolldran, v. l.) fæder vel paterni vel aviti specimen ingenii, Bt. 10; F. 28, 32. Yldran fæder avitum, Wrt. Voc. ii. 96, 61.

freó-bearn

Entry preview:

Add: of human beings Hié ( the descendants of Abraham ) gesittað be sǽm tweónum ... leóde þíne, freóbearn fæder, folca sélost, Exod. 445. Abraham andswarode '...

fetor-wrásen

(n.)
Grammar
fetor-wrásen, e; f. [wrásen a chain]

A fetterchaincătēnacompes

Entry preview:

A fetter, chain; cătēna, compes Hraðe siððan wearþ fetorwrásnum fæst he was soon fast bound in fetters, Andr. Kmbl. 2215; An. 1109

Linked entries: feter-wrásen wrásen

fugel-timber

(n.)
Grammar
fugel-timber, es; n. [timber a frame, structure]

A young birdavĭcŭlapullus

Entry preview:

A young bird; avĭcŭla, pullus Biþ fæger fugeltimber it is a fair young bird, Exon. 59 a; Th. 214, 8; Ph. 236

fýr-bend

(n.)
Grammar
fýr-bend, es; m.

A fire-bandvincŭlum igne dūrātum

Entry preview:

A fire-band; vincŭlum igne dūrātum Dúru onarn fýrbendum fæst the door fast with fire-bands yielded, Beo. Th. 1448; B. 722

lann

(n.)
Grammar
lann, loon, e; f.

A bondfetter

Entry preview:

A bond, fetter Licgeþ lonnum fæst lies fast in fetters, Salm. Kmbl. 531; Sal. 265. Fæste gebindan, lonnum belúcan, 557; Sal. 278

næglian

(v.)
Grammar
næglian, p. ode, ede

To nailfasten with nails

Entry preview:

Siððan nægled bord, fær séleste, flód up áhóf, Cd. Th. 85, 22. Hwonne hié of nearwe ofer nægled bord stæppan mósten when from durance over the vessel's (the ark) nail-fastened side they might step, 86, 20; Gen. 1433.

Linked entry: nægled-bord

ge-frætewian

(v.)
Grammar
ge-frætewian, -frætwian, -fretwian; p. ode, ade, ede; pp. od, ad, ed

To adorndecktrimornāreredĭmīre

Entry preview:

Fægre gefrætwed neatly adorned, 59 b; Th. 217, 2; Ph. 274 : 64 a; Th. 237, 4; Ph. 585

ómig

(adj.)
Grammar
ómig, adj.

rusty (v. óm), rust-colouredinflammatory

Entry preview:

Ðý læs ðæt ómige fæt mid ealle tóberste, gif hé mid ungemete scæfþ, R. Ben. 121, 3. Anfiltes hómiges incudis, Hpt. Gl. 417, 64. Ómigum vel ísengrǽgum ferrungineo, Wrt. Voc. ii. 147, 66. inflammatory (óman) Wyrð gegaderodu ómig wǽte on ðære wambe.

Linked entries: hómig óm-cynn

dróf

Entry preview:

Take first passage under drófig, and add Gyf hé fæger wæter geseó.... Gyf hine méteð ꝥ he dróf wæter geseó, Lch. iii. 168, 27

wóhlíce

(adv.)
Entry preview:

Menn beóð geworhte wólíce him betwýnan, swá ꝥ se fæder winð wið his ágenne sunu, and bróðor wið óþerne, Hml. S. 13, 295. Add