Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

cweden

(v.; part.)
Grammar
cweden, spoken, said, called, Exon. 15b; Th. 34, 24; Cri. 547: Chr. 455; Erl. 13, 23: Bd. 5, 19; S. 636, 45; pp.
Entry preview:

of cweðan

ERIAN

(v.)
Grammar
ERIAN, erigan, erigean, to erianne, eríganne, erigenne; part, erigende; p. ede; pp. ed; v. a.

To plough, EAR iărāre

Entry preview:

Era mid ðínum oxan plough with thine ox. Prov. Kmbl. 67. Hit is tíma to erigenne [eriganne MS. D.] tempus est ărandi, Ælfc. Gr. 24; Som. 25, 17. Me is to erigenne [erianne MS. D.] ărandum esi mĭhi, 24; Som. 25, 19.

Linked entry: ærian

ælf-scínu

(adj.)
Grammar
ælf-scínu, adj.

Shining like an elf or fairyelfin-brightof elfin beautysplendidus ut genius vel nympha

Entry preview:

Shining like an elf or fairy, elfin-bright, of elfin beauty; splendidus ut genius vel nympha Iudiþ ides ælf-scínu Judith, the woman of elfin beauty, Judth. 9; Thw. 21, 11; Jud. 14

apuldor-rind

(n.)
Grammar
apuldor-rind, apuldre-rind, e; f.

Apple-tree rindmali cortex

Entry preview:

M. 1, 38; Lchdm. ii. 98, 7: 3, 47; Lchdm. ii. 338, 12: Med. ex quadr. 8; Lchdm. i. 358, 14

be-drincan

(v.)
Grammar
be-drincan, p. -dranc, pl. -druncon; pp. -druncen

To drink in or upabsorbimbibere

Entry preview:

To drink in or up, absorb; imbibere Ðonne ðæt bedruncen sý, eft hit geniwa when that is drunk up, renew it again, Med. ex Quadr. 2, 10; Lchdm, i. 336, 4, MS. B

Linked entry: be-druncen

clyfian

(v.)
Grammar
clyfian, clyfigan; ode; od

To cleave, adhereadhærere

Entry preview:

To cleave, adhere; adhærere Ðæt feax ðe on ðam cambe clyfige somnige let her collect the hair that cleaveth to the comb, Med. ex Quadr. l, 7; Lchdm. i. 332, 21, MS. B

eáster-feorm

(n.)
Grammar
eáster-feorm, eástor-feorm, e; f.

Easter-feast or repast paschālis firma

Entry preview:

Easter-feast or repast; paschālis firma On sumere þeóde gebýreþ winter-feorm [and] eáster-feorm in quĭbusdam lŏcis dătur firma nātālis Dŏmĭni, et firma paschālis, L. R. S. 21; Th. i. 440, 26

efor

(n.)
Grammar
efor, es; m.

A wild boar ăper

Entry preview:

A wild boar; ăper Hiene ofslóg án efor a wild boar slew him, Chr. 885; Erl. 82, 34. Surne sceoldan bión eforas some should be wild boars, Bt. 38, 1; Fox 194, 34

ge-ándagian

(v.)
Grammar
ge-ándagian, p. ode; pp. od; v. a.

To appoint a day or termdiem dīcĕre

Entry preview:

Ed. 2; Th. i. 160, 12

be-strýpan

(v.)
Grammar
be-strýpan, p. -strýpte; pp. -strýped

To strip, rob, spoil, bereaveexuere, spoliare

Entry preview:

Ealle ða bestrýpte he æt lande he bereaved all those of land, Chr. 1065; Erl. 196, 11

beðigean

(v.)

to wash, fomentfovere

Entry preview:

to wash, foment; fovere Ða eágan to beðigeanne to foment the eyes Med. ex Quadr. 4, 18; Lchdm. i. 346, 20; MS. H. Ic beðige foveo Ælfc. Gr. 26, 5; Som. 28, 66

ge-býgean

(v.)
Grammar
ge-býgean, -bígean; v. trans.

To bowbendturnbow downsubduecrush

Entry preview:

To bow, bend, turn, bow down, subdue, crush Ðú miht leon and dracan liste gebýgean conculcabis leonem et draconem, Ps. Th. 90, 13. Gebígean to synnum adigere ad peccata, Alb. resp. 68 [Lye]

un-ástyrigendlíc

(adj.)
Grammar
un-ástyrigendlíc, adj.

Motionless

Entry preview:

(Ex. 15, 16)

wíc-freoþu

(n.)
Grammar
wíc-freoþu, f.
Entry preview:

Ex. 129

Linked entry: friþu

wudu-bléd

(n.)
Grammar
wudu-bléd, e; f.

A forest fruit

Entry preview:

Hé somnaþ wyrta wynsume and wudubléda colligit succos et odores divite silva, 211, 8 ; Ph. 194

á-hýran

(v.)
Grammar
á-hýran, -hýrian (q. v. in Dict.)
Entry preview:

Se ceorl sé þe hæfð óðres geoht áhýrod (-ed, v. l. ), Ll. Th. i. 140, 8

Linked entries: a-hérian á-hýrian

be-þeódan

(v.)
Grammar
be-þeódan, p. de

To joinattach

Entry preview:

To join, attach ]þǽm hý mid clǽnum móde hý sylfe beþeóddan and for his lufan manna geþeódrǽdenne forsáwan cui puris mentibus inherserunt, et propter cujus amorem hominum consortia reliquerunt, R. Ben. 134, 20

eorþ-weorod

(n.)
Grammar
eorþ-weorod, es; n.

mankind

Entry preview:

The inhabitants of the earth, mankind Ðǽr (at the day of judgement) bið gryre se mǽsta, for ðám þurh Godes mihte bið eal ástyred ge heofonwered ge eorðwered ge liellwered, Wlfst. 25, 21

ge-lagu

(n.)
Entry preview:

Substitute: <b>ge-læg,</b> es; n. A lay, layer, material spread out, a stretch of water Ofer holma gelagu, Seef. 64. [Cf. Icel. lag a layer.] Cf. licgan

leoþubíg-ness

(n.)
Grammar
leoþubíg-ness, e ; f.
Entry preview:

Supple bending of a joint Hí þone líchaman ealne ansundne, swá hé þágýt lifigende wǽre, and on liþobígnyssum invenerunt corpus totum integrum, quasi adhuc viveret, et lentis artuum flexibus, Guth. Gr. 169, 147