ge-hefeldian
Entry preview:
woof Forcorfen is swylce fram wefendum wífe líf mín þá gyt þe ic wæs gehefaldad praecisa est uelut a tenente uita mea dum adhuc ordirer Cant. Ez. 12. Gehefeldad, Ps. Srt. ii. 184, 34; An. Ox. 3731
Linked entry: hefeldian
ge-scádwyrt
Entry preview:
Substitute <b>gescád-wyrt,</b> e ; f. The name of some plant Gescádwyrt (giscáduuyrt, Ep. gescanuuyrt, Erf.) talumbus, Txts. 101, 1979. Gescáduyrt berbescum. Lch. iii. 300, col. 2. Gescádwyrt nioþowearde, ii. 274, 18
ge-þearfan
Entry preview:
to be need Ne myr ðú eal ðaet ðú hæbbe, ðý lǽs ðé geðearfe tó óðres mannes ǽhtum do not waste all you have, lest there be need to you of another man's property, Prov. K. 73
ge-cnedan
Entry preview:
Malagma, quod sine igne maceretur et comprehendetur; maceretur autem gecneden bið sive gebered bið, 58, 55. Gecnúwa wið buteran swíðe wel, lege neahterne swá gecneden, Lch. ii. 94, 7. Add
ge-þwǽrlic
Entry preview:
Concordant, agreeing, harmonious Ne cymð náht ungelíc trymnes upp, ac swíþe geþwǽrlicu of ðǽre gemynde gódra mægena non dispar aedificatio oritur ex memoria virtutum, Gr. D. 8, 3. Be geþwǽrlicre de concordi, Wrt. Voc. ii. 138, 8
Linked entry: -þwǽrlic
ge-þylmédan
Entry preview:
Substitute: <b>ge-þylman;</b> pp. ed To overwhelm Hí geþylmede ł gewriþene synt ipsi obligati (cf. obligata, oblita, Corp. Gl. H. 84, 4 a) sunt, Ps. L. 19, 9. Cf. for-þylman
han-créd
Entry preview:
Add: cock-crowing Scyllendre cocca fiþerslehte and . . . hancréde concrepante pullorum plausu et sonante gallicinio, An. Ox. 4893. a division of the night Betwux hancréde læg se hálga wer geedcucod, Hml. Th. ii. 334, 30. Cf. han-grǽd
grimena
Entry preview:
The passage is Kymð gerstæpæ and grimenæ þus ne wes rím venit locusta et bruchus cuius non erat numerus. Grímenæ seems a pl. gen. of the preceding word, governed by rím, but the meaning is not clear
netele
Entry preview:
Þá geseah hé þǽr neáh him weaxan þicce scaldþýfelas netelena (netlenu, nytelena, v. ll.) and brémela (urticarum et veprium) . . . hé hine sylfne nacodne wylede on þǽra netela (netlena, nytelena, v. ll. ) tendingum, Gr. D. 101, 11-17
sóþsecgendlíce
Entry preview:
Truly Þá þá þǽr wæs án geleáffull man sóðsecgendlíce (sóðsecgende, v. l.) in gangende, hræðe se leása gást onweg gewát dum domum unus veraciter fidelis ingressus est, ab ea protinus mendax spiritus abscessit, Gr. D. 185, 17
un-genemnendlic
Entry preview:
Þá semninga wearð hé mid fǽrlicum and ungenæmnendlicum deáile forþ-féred subita et inopinata (has in(n)ominata been read ? the Greek version has ἀγνώστῳ) morte defunctus est, Gr. D. 341, 13
Linked entry: ge-nemnendlic
un-þancol
Entry preview:
Ungrateful For hwan lá man, forlurðú þis eal þe ic for þé þrowode ? For hwan wǽrðu swá unþancul þínre onlýsnesse ? . . . Tó hwan eart ðú mé swá unþancul mínra góda and mínra gifa ?, Nap. 66. v. un-geþancfull
weoruld-gestreón
Entry preview:
Þeáh þe him sié eal middangeard on geweald géseald mid eallum ðám welum and ðám weoruldgestreónum ðe heofen behwealfeð ábútan, Sal. K. 86, 2. Add
healf-weard
One who has a share of another's property or power
Entry preview:
One who has a share of another's property or power Hé sette hine on his húse to halfwearde ealra him his ǽhta anweald betǽhte constituit eum dominum domes suæ, et principem omnis possessionis suæ, Ps. Th. 104,17
sumer-lida
Entry preview:
E.), Chr. 871; Erl. 74, 35. [Steenstrup takes the word to mean a force moving from its quarters in England, and leaving women, children, and goods behind there; but if Asser may be trusted, the reinforcement was from abroad.
FRIÐIAN
to keep the peace ⬩ towards, make peace ⬩ to protect ⬩ defend ⬩ keep ⬩ pācĭfĭcāre protĕgĕre ⬩ tuēri
Entry preview:
E. 14; Th. i. 368, 9, note 8
Linked entry: freoðian
smirwan
To smear, anoint ⬩ unctus ⬩ to anoint
Entry preview:
Ðú smirest unges Ex. 29, 36. Ðú smyrest linies Wrt. Voc. ii. 51, 46. On ðam dæge ðe hig man smiraþ in die unctionis suae Lev. 6, 20. 'Smirewaþ (smiriaþ, Hatt. MS.) eówre eágan mid sealfe.' Ðonne wé smirewaþ (smierewaþ, Halt.
wráþ
wroth ⬩ angry ⬩ incensed
Entry preview:
Se yfla unrihta wráþa(evil) willa wóhhǽmedes, Met. 18, 2. Wráðan (fierce) yrres, Ps. Th. 77, 50. On ðám wráðan dæge diem tentationis, 94, 9. Wráþe hægle, 77, 47. Wráð yrre ðín, 78, 5. Þurh wráð (evil) gewitt. Elen. Kmbl. 915; El. 459.
CYLL
Entry preview:
He gegaderode eall sǽwætru tosomne, swylce hí wǽron on ánum cylle congregans sicut in utrem aquas maris, Ps. Th. 32, 6.
feós
- Ors. 2, 4 ;
- Bos. 43, 15: Chr. 999 ;
- Erl. 134, 36: Bt. 14, 2 ;
- Fox 44, 22 ;
Entry preview:
of feoh