be-geondan
Entry preview:
Be-gonden sǽ, 1013: P. 144, 20. Fram begeondan sǽ, 1041; P. 162, 8. with acc. Begeondan lordánen, Mt. 19, l. temporal Ne mæg beón ǽr þám dæge ne begeondan xiii. Kl. Mai . . . ne mæg beón ǽr xi. kl. Aprl., ne begeondan vii. kl.
be-slagen
slain, taken away
Entry preview:
slain, taken away, Chr. 937; Th. 204, 28, col. 1; Similar entries pp. of be-sleán
be-sprycþ
tells, complains
Entry preview:
.; Similar entries 3rd pers. pres. of be-sprecan
be-hygdness
Entry preview:
Cf. be-hogadness
Linked entry: be-hýdignys
be-bycgean
To sell ⬩ to set or put to sale ⬩ vendere
Entry preview:
Th. 43, 14 : 104, 15 : Beo. Th. 5591; B. 2799
Linked entries: be-bohte bi-bycgong
be-leán
To hinder by blame ⬩ reprehend ⬩ reprove ⬩ forbid ⬩ prohibere ⬩ reprobare ⬩ reprehendere
Entry preview:
He him ðæt swýðe belóh hoc multum illi prohibuit Bd. 5, 19; S. 638, 28, note : Beo. Th. 1027; B. 511
be-reccan
Entry preview:
Add: Berecce hé hine on folcgemóte, and gif hé láðleás beó . . . . Ll. Th. i. 220, 23. Sé þe frióne- forstǽle, . . . and hit hym on bestæled sié, ꝥ hé hine bereccean ne mæg, swelte sé deáðe, 48, 6.
be-scyre
should shave ⬩ attonderet
Entry preview:
Alf. pol. 35; Th. i. 84, 7. 9; Similar entries 3rd pers. pres. subj. of be-scyran
beðian
to bathe, foment ⬩ fovere
Entry preview:
to bathe, foment; fovere Beða ða eágan foment the eyes, Herb. 1, 3; Lchdm. i. 72, 3: Med. ex Quadr. 4, 18; Lchdm. i. 346, 20
be-wærlan
to pass by ⬩ to avoid
Entry preview:
to pass by. v. bi-wærlanin Dict. to avoid, be free from Bewærle élc unclǽnnisse careat omni inmundicia, Rtl. 121, 7, 36
be-lǽwend
Entry preview:
A betrayer Sý hé Iudas geféra, Crístes be-lǽwendes, C. D. iii. 350, 17. Þurh þone Iudas, Crístes belǽwend, H. R. 15, 6
be-togen
drawn over, covered, inclosed ⬩ accused,
Entry preview:
In. 54; Th. i. 136, 10; Similar entries pp. of be-teón
be-murnan
Entry preview:
Take here passages given under be-meornan in Dict
be-galan
to enchant ⬩ charm ⬩ to recite a charm
Entry preview:
Þá beóð begalene quae incan-tantur, Bl. Gl. to recite a charm Sygegealdor ic begale, sigegyrd ic mé wege, Lch. i. 388, 15. [Þe londes men hire (a snake) begaleðO. E. Hml. ii. 197, 20. Aluen bigolen þat child (Arthur), Laym. 19256. O. H.
be-dǽlan
To deprive ⬩ bereave of anything ⬩ to deliver ⬩ release ⬩ free from anything ⬩ privare ⬩ orbare ⬩ sejungere ⬩ liberare ⬩ expertem reddere
Entry preview:
Be ðære lyfte bedǽled aere privatus, Bd. de nat. rerum ; Wrt. popl. scienc. 17, 11. Hí bióþ ǽlces cræftes bedǽlde they are destitute of all ability, Bt, 36, 6; Fox 180, 28. Hwí sceal ic beón bedǽled ǽgþer mínra sunena cur utroque orbabor filio?
be-fóran
Before ⬩ at hand ⬩ openly ⬩ ante ⬩ antea ⬩ præ ⬩ in conspectu, ⬩ in conspectum
Entry preview:
He befóran gengde he went before Beo. Th. 2829; B. 1412
be-creópan
To bring secretly ⬩ to creep ⬩ irrepere
Entry preview:
To bring secretly, to creep; irrepere Ðæt he síe becropen on carcern that he should be secretly led to prison, Bt. Met. Fox 25, 71; Met. 25, 36
be-gangol
a cultivator ⬩ a cult ⬩ worship
Entry preview:
Grammar be-gangol, a cultivator Tó ðǽm bigeonle ad cultorem, Lk. R. 13, 7. a cult, worship Tó bigeongle ðínes nome ad cultum tui nominis, Rtl. 38, 9
Linked entry: bi-geongol
bere-ærn
A barley-place ⬩ a corn-place ⬩ a barn ⬩ horreum
Entry preview:
A barley-place, a corn-place, a barn; horreum He gegaderaþ his hwǽte on his bern congregabit triticum suum in horreum, Mt. Bos. 3, 12 : 13, 30. He feormaþ hys berenes flóre purgabit aream suam, Lk. Jun. 3, 17.