Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

fæst

constantfirmsteadfastfixedunchangeablefirmsecurestubbornunyieldingfirmsolidcompactstrongfirmstrongfortifiedunbrokenundisturbedstandard

Entry preview:

Þá gód sindon fæste on þám héhstan góde; swá swá ǽlces húses wáh biþ fæst ǽgðer ge on ðǽre flóre ge on þǽm hrófe, swá biþ ǽlc gód on Gode fæst, 36, 7; F. 184, 10-13.

ríp

Entry preview:

Dele <b&gt;II a.</b&gt; for which see <b&gt;rípe,</b&gt; and Add Þæt hér wǽre micel ríp (the accent is in the MS. and riip is a v. l.) ondweard multam esse messem, Bd. 1, 29; Sch. 99, 8. Rípes (hrípes, L.) tíd messis, Jn. R. 4, 35.

weorþian

(v.)
Grammar
weorþian, wurþian, wyrþian; p. ode.
Entry preview:

Icel. virða to give heed) Hé hét mé his word weorðian and wel healdan, lǽstan his láre, Cd. Th. 34, 13; Gen. 537: 21, 24; Gen. 329. Wurðian, 23, 3; Gen. 353. Heó his dǽd and word noldon weorðian, 20, 16; Gen. 310. <b&gt;IV a.

Linked entries: a-wyrþian wyrþian

for-déman

(v.)
Grammar
for-déman, to for-démanne; p. de: pp. ed

To condemndamndijudĭcāredamnārecondemnāre

Entry preview:

Nellen déman, ðæt ne sýn fordémede judge not, that ye be not condemned, 7, 1. Ðæt man cristene men, for ealles tó lytlum, to deáþe ne fordéme that christian men, for all too little, be not condemned to death, L. Eth. v. 3.; Th. i. 304, 17

Linked entry: for-déming

under-lútan

(v.)
Grammar
under-lútan, p. -leát, -luton; pp. -loten

To stoop beneath something in order to raise or support itto supportbearsubmit to

Entry preview:

hwí wilnigen ðæt underlútan mid eówrum swiran ðæt deáþlícne geoc quid o superbi colla mortali jugo frustra levare gestiunt? Bt. 19; Fox 68, 26. Hwí eów á lyste mid eówrum swiran selfra willum ðæt swǽre gioc underlútan, Met. 10, 20

weorþ-georn

(adj.)
Grammar
weorþ-georn, adj.
Entry preview:

Eálá eargan and ídelgeornan . . . hwý nellan ácsien æfter ðám wísum monnum and æfter ðám weorþgeornum . . . ðe ǽr eów wǽron . . . hí wunnon æftr wyrþscipe on ðisse worulde, and tiledon gódes hlísan, Bt. 40, 4; Fox 238, 28-240, 5.

of-sittan

Entry preview:

<b&gt;II a.</b&gt; Cf. of-settan; 2 b Ðonne ðæt mód dæs fæstendan bið mid ðý irre ofseten dum mens abstinentium ab ira se deprimit, Past. 313, 23. add: <b&gt;III a.

hopa

Entry preview:

Hé ealle his geþóhtas and hopan on God beset, R. Ben. 3, 24. <b&gt;I a.</b&gt; where the object of hope is given :-- Se miccla hopa tó þínum Hǽlende ꝥ hé þíne synna ádwǽscan wylle, Dóm. L. 28, 9. <b&gt;I b.

preóst-hád

(n.)
Grammar
preóst-hád, es; m.
Entry preview:

sint ácoren kynn Gode and kynelíces preósthádes vos autem genus electum regale sacerdotium, Past. 14, 5; Swt. 85, 19. Iulianus nolde gehealdan his preósthád on riht, Homl. Skt. i. 3, 290

hlóþ

preya gang

Entry preview:

Ger. hlótha praeda.] a gang Þeáh him feónda hlóð feorhcwealm bude, . 887. Swylt ealle fornóm secga hlóðe and hine sylfne mid . . .xxx and feówere . . . mid hláford, Jul. 676

hwatu

(n.)
Grammar
hwatu, e; f.
Entry preview:

Ne gýman galdra ne ídelra hwata, Wlfst. 40, 14. Warna þé þæt þú ne gíme drýcræfta ne swefena ne hwatena nec inveniatur in te qui ariolos sciscitetur et observet somnia atque auguria, Deut. 18, 10

leoþu-wác

Entry preview:

Gl. 514, 69) lentis (viminibus caedentes, Aid. 66, 39), 4693. Liþewácum lentis (arluum flexibus, Guth. Gr. 168, last line), 37, 8

Linked entry: wác

leás-bregdness

Entry preview:

For 'Leo 220, 22' substitute Se sceocca eów lǽrð þyllice scíncræftas ꝥ hé eówre sáwla hæbbe ðonne gelýfað his leásbrǽdnysse (-brédene, v. l. ), Hml. S. 17, 107.

(adv.; con.; int.)

Nowat this timeNowsincewhen

Entry preview:

Sume syndon ortativa . . . heia nú lá, age nú lá; ðis is eác menigfealdlíce, agite nú lá, Ælfc. Gr. 38; Som. 40, 27-28. Nú lá age jam, Wülck. Gl. 252, 43

á-gitan

Entry preview:

Gif ǽni man ágiten wurðe ꝥ ǽnige hǽðenscipe dreóge if any one be found to practise heathen rites, Ll. Th. ii. 296, 27. <b&gt;I a.</b&gt; to find out, get to know of :-- Gyf hé hwæt be óðrum gehýre oððe sylf ágyte, Ll. Th. ii. 316, 19.

Linked entry: á-gytan

eáþ-médu

(n.)
Grammar
eáþ-médu, f.: -méde, es; n. (Cf. ofer-méde.)
Entry preview:

Hé on eáðmédum bád on beorge, wæs him botles neód, . 299. <b&gt;I a.

cræftiga

(n.)
Grammar
cræftiga, cræftega, cræftica, cræftca, cræftga, an; m.

A craftsmanworkmanartificerarchitect artifexopifexarchitectus

Entry preview:

Gr. 36; Som. 38, 35, MS. D

furþ-um

(adv.)
Grammar
furþ-um, adv. [dat. of forþ?]

Alsoevenindeedat firstprīmoĕtiam

Entry preview:

He furþum ongan he also began, Cd. 63; Th. 75, 11; Gen. 1238. Ic furþum ongan I first began, Exon. 50 b; Th. 176, 21; . 1213

Linked entries: forþ-on forþum

tillan

(v.)
Grammar
tillan, p. tilde
Entry preview:

Gif wé ðone hróf ðære heálícan eáðmódnesse getillan willaþ ( adtingere ), R. Ben. 23, 2

un-gelǽredness

(n.)
Grammar
un-gelǽredness, e; f.

Uninstructednessignoranceinexperiencerudeness

Entry preview:

Mid ðearfednesse ge mid heora ungelǽrednesse paupertate ac rusticitate sua, Bd. 4, 27; S. 604, 28

Linked entry: ge-lǽrednes