Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-hweorfan

(v.)
Grammar
be-hweorfan, p. -hwearf, pl. -hwurfon; pp. -hworfen, -hweorfen.

to turnspread aboutvertereconvertereto turn or put in orderarrangedisponereparare

Entry preview:

Híg behwurfon híg búton ðære wícstówe they spread them about outside of the camp Num. 11, 32. to turn or put in order, arrange; disponere, parare Ðæt ealle Godes cyrcan sýn wel behworfene [behweorfene, H.] that all God's churches be well put in order

Linked entries: be-hófen be-hwyrfan

be-tellan

exculpateexcuse

Entry preview:

Th. ii. 250, 11 : 420, 1. to clear one's self from (æt), in the matter of (be) a charge, excuse one's self to (wið) a person Godwine betealde hine wið Eádward be eallum ðám ðingan ðe him wæs on geléd, Chr. 1053; P. 183, 28. ꝥ hé móste hine betellan æt

be-beódan

'to give . . . generally,'to orderenjoin to commitcommendto offer to the gods to commit into (on, in)to announce

Entry preview:

Healde man mæssedæg swá hé beboden beó, Wlfst. 117, 5. Hí wǽron bebodene imperantur, An. Ox. 4782, to commit, commend Ic mé þé bebeóde, Hml. S. 23 b, 448. Gif ðú gewítest, hwǽm bebeódest þú ús?, Bl. H. 225, 17.

be-dǽlan

Entry preview:

Ꝥ ic heora wurðmyntes ne wurde bedǽled that I might not be prevented from sharing their honour, Hml. S. 28, 103. Bedǽled ǽlces gódes destitute of every good, Bt. 18, 1; F. 60, 29.

be-ceorian

(v.)

to murmur atcomplain of

Entry preview:

Ben. 21, 1. His ríce men hit mǽndon, and þá earme men hit beceorodan, Chr. 1086; P. 221, 13

be-filgan

Entry preview:

For v. be-felgan read

be-gíman

Entry preview:

Ben. 60, 5. to observe, keep a command, an appointed season, &c. Þá offringdagas wé ná ne begýmaþ. An. Ox. 40, 24, 37. Begýmað þisse gesetednysse, Ex. 12, 25.

be-lúcan

(v.)
Entry preview:

Þás syx casus befóð and belúcað swá hwæt swá men embe sprecað, Ælfc. Gr. Z. 23, 14. Þás twá bebodu belúcað ealle béc (cf. Mt. 22, 40), Hml.

be-weddian

(v.)

to betrothpledgeplight

Entry preview:

Hé ná má wífa þonne án hæbbe, and ꝥ beó his beweddode wif, Ll. Th. i. 364, 28. to assure by pledge, pledge, plight Seó weddung wæs beweddod the betrothal was made, Nic. 3, 31. Beweddedum wǽrum poetis sponsalibus, An.

be-lífan

Entry preview:

Ben. 1. 87, 9. Hig ealle in on þá burh fóron þæt ðǽr nánþyng þæs folces wyðútan belyfen næs, St. And. 34, 14. to be left, not to be taken away, to survive Hyt tófléwð swá ðæt þǽr nán­wiht belífeð búton þá bán, Lch. i. 242, 27.

be-hwerfan

(v.)
Entry preview:

Substitute: be-hwirfan; p. de. to turn Ðonécan þe heó útan behwerfed sié, Bt. 25; F. 88, 35: Met. 13, 77. to surround, encompass Ic wolde mid sumre bisne þé behwerfan útan ego tibi corollarium dabo, Bt. 34, 4; F. 138, 27. to turn to, convert into, change

be-gitan

Entry preview:

Bigetna repertae, p. 17, 6. to get, cause to be done ꝥ ǽlc gegilda gesinge án fíftig oþþe begite gesungen, Ll. Th. i. 236, 37.

bétan

put rightto mendrepairrestorecureto correctto amendmake amendsreparation for

Entry preview:

Th. 50, 5. in the laws, to make 'bot', pay the fine for a crime :-- Gif se hund má misdǽda gewyrce, and hé (the owner) hine hæbbe, béte be fullan were, Ll. Th. i. 78, 7. Béte man ꝥ fullum were, 286, 27: 110, 17

be-ládian

(v.)
Entry preview:

Ben. 58, 14. Ia reflex. to beg off Ic ne beládige mé for ylde, Hml. Th. ii. 516, 27. Hé hine beládað, 374, 17. Hí hí beládiað, 372, 18. Þá ongunnon hig hig beládian coeperunt excusare, Lk. 14, 18. with gen. Ne mæg eówer nán hyne láre beládian, Ll.

be-clýsan

to closeshut what is open to closeput an end toto shut up in a place

Entry preview:

Beón hí ðǽr beclýsede . . . on ðám scræfe beclýsde, Hml. S. 23, 326-9. ¶ mid inseglum beclýsan to seal up, Guth. 8, 15: Wlfst. 259, 20. to shut out Þá com Martinus tó þám cásere, ac man hine beclýsde wiðútan, Hml. S. 31, 660

be-þærfeþ

expedit

Entry preview:

Stv. 19, 10, = be-þearfeþ

be-fillan

(v.)

to fell.

Entry preview:

to fell.See examples under be-fyllan in Dict

be-heáwan

(v.)
Grammar
be-heáwan, bi-heáwan; p. -heów; pp. -heáwen

To beatbruisehewcut offto separate fromdeprive oftundereheówcædendo privareamputare

Entry preview:

To beat, bruise, hew or cut off, to separate from, deprive of; tundere, heów; cædendo privare, amputare Beheáwene mid swingellan tunsi per flagella Past. 36, 5; Hat. MS. 47 b, 15. Heáfde beheáwan to behead Bt. Met. Fox 1, 85; Met. 1. 43.

Linked entries: be-heówe bi-heáwan

be-seah

(v.; part.)

looked about

Entry preview:

looked about, Gen. 24, 63; Similar entries p.of be-seón

be-scoren

(v.; part.)

shorn, shaved

Entry preview:

.; Similar entries pp. of be-sceran