land-leód
Entry preview:
Ðæt folc eal ðæt ðǽr tó láfe wæs ðara landleóda beág tó Eádwearde cyninge the people, all that remained of the inhabitants of the district, submitted to king Edward, 921; Erl. 108, 1. Hé wæs ðæs cynges swica and ealra landleóda, 1055; Erl. 189, 4.
Linked entry: leód
folc-cwide
Entry preview:
A popular saying Swá eald folccwide cwyð ut unlgo diciiur, Nap. 23
Linked entry: cwide
teofonian
Entry preview:
To associate, join Ealswá teefanade se ðe teala cúþe ǽghwylc wiþ óþrum; sceoldon eal beran stíþe stefnbyrd, swá him se steóra bibeád, missenlíce gemetu (cf. þeáh ánra hwilc ( each of the elements ) wið óþer sié miclum gemenged ... fæste gebunden ...
ge-sáwenlíce
Entry preview:
Visibly Eal þæt se sácerd déð þurh þá hálgan þénunge gesáwenlíce (-sew-, v.l. ), eal hit fulfremeð se hálga gást gerýnelíce, Wlfst. 36, 8
Linked entry: -sáwenlíce
ríþig
Entry preview:
Swá on ða ealdan díc, andlang díces on áne ríþige, of ðære ríþe on áne ealde díc, 385, 24. On hweólríþig, 381, 8
sceþ-wræc
Entry preview:
Substitute for the passage Eálá hú swíþe eádge wǽron þá æþelan cennend(ẹ) Sancte Ióhannes, þǽm ne sceþede nǽnig scyld þisse sceþwracan worlde, ne hié nǽnigo firen ne gewundode beati, quos in saeculo isto aliqua culpa non percutit, nullum vulnerat crimen
swæþ
Entry preview:
add: — Eálá! wǽre mé gelýfed ꝥ ic móste þínum swaðum fyligan and þínes deórwyrðan andwlitan gesihðe brúcan, Hml. S. 23 b, 710. add Hé gemétte ꝥ fæt swá gehál ꝥ on him ne mihton beón fundene náne swaðu ( vestigia ) þæs bryces, Gr. D. 97, 23. v. (?)
ge-frǽge
Entry preview:
Eálá, mín Drihten, þæt þú eart ælmihtig, micel, módilic, mǽrþum gefrǽge and wundorlic (cf. hú micel and hú wunderlic þú eart, Bt. 33, 4; F. 128, 4), Met. 20, 2. Rómwara betest, monna módwelegost, mǽrðum gefrǽgost, Past. 9, 12. Add
ge-wéd
Entry preview:
Add: foolishness; dementia Eálá ungesǽligra Iúdéa bewépendlic gewéd O infelicium Iudeorum deflenda dementia, An. Ox. 40, 1.
mǽrþu
Entry preview:
Eal swá feala mǽrþa ic geríme [swá] stíþnessa [þú] on belǽt[st] tot ego glorias numerabo quot uINCERTAINiolentias inrogaueris, 4762. Hí ealle Godes mǽrða wurðodon, Hml. S. 23 b, 799.
grǽdignes
Entry preview:
Th. ii. 280, 16. in an unfavourable sense Ealle flǽsclice grǽdignyssa mid forhæfednysse beóð forcorfene omnes carnales cupiditates abstinentia resecantur, Scint. 55, 4
ómig
rusty (v. óm), rust-coloured ⬩ inflammatory
Entry preview:
rusty (v. óm), rust-coloured Ðǽr wæs helm monig eald and ómig, Beo. Th. 5519; B. 2763. Dýre swyrd ómige bmhetene, 6090; B. 3049. Ðý læs ðæt ómige fæt mid ealle tóberste, gif hé mid ungemete scæfþ, R. Ben. 121, 3. Anfiltes hómiges incudis, Hpt.
geápes
In width ⬩ wide ⬩ lāte
Entry preview:
So Bouterwek takes it, but the word is rather a neuter genitive after 'eall;' cf. vv. 2548-9
a-gǽþ
happens
Entry preview:
happens Hit agǽþ eall swá it happens so as [also], Deut. 13, 2
þǽr-oninnan
Entry preview:
Therein, thereinto Healreced gewyrcean, and þǽroninnan eall gedǽlan, Beo. Th. 142; B. 71
Linked entry: on-innan
for-sacan
To declare an opposition ⬩ oppose ⬩ object to ⬩ refuse ⬩ give up ⬩ forsake ⬩ detrectāre ⬩ recūsāre ⬩ desĕrĕre
Entry preview:
He ðæt wæs eall forsacende he was giving up all that, 1, 12; Bos. 36, 16
tó-sciftan
To divide for the purpose of distribution, ⬩ to divide and distribute
Entry preview:
To divide for the purpose of distribution, to divide and distribute Se cyng intó Wealan férde and his fyrde tóscyfte divided the force that the parts of it might take different routes, and ðæt land eall þurhfór, swá ðæt seó fyrd eall tógædere com tó
beór
Entry preview:
Ofgeót mid strangan beóre oþþe mid strangum ealað, Lch. ii. 314, 14. Add
fyrn-dagas
Entry preview:
Swíðe eald feoh þe man on fyrndagum slóh, Hml. S. 23, 614. Add
efnes
Entry preview:
Eal ꝥ ús þincð ǽmtig . . . bið emnes mid þý eal gefylled, Dóm. L. 150