ge-feormian
Entry preview:
Take separate from and and to these add: to entertain as a guest, v. feormian ; Se Godes wer þe Quadragesimus þǽr gefeormode (-ferm-, v.l.) vir Dei qui receptus hospitio fuerat, Gr.
sǽl
Entry preview:
Cómon on sumne sǽl venerunt his fere diebus, 151, 1. Seó æftre bóc ús sægð ꝥ hí on sumne sǽl fuhton, Hml. S. 25, 459. Add Hé cwæð: 'On sǽlum, lá bróðra, on sǽlum!
þrysman
To choke ⬩ stifle ⬩ suffocate ⬩ to keep in subjection
Entry preview:
To choke, stifle, suffocate; fig. to keep in subjection Alexander .xii. geár ðisne middangeard under him þrysmde and egsade Alexander per duodecim annos trementem sub se orbem ferro pressit, Ors. 3, 11; Swt. 142, 22
Linked entry: a-þrysman
brýd-þing
Entry preview:
Ꝥ heó mihte féran tó þǽm brýdþingum, 87, 22. Ongunnon hys yldran hyne laþian tó brýdþingum his parents wanted him to marry, 152, 22
bǽran
To bear ⬩ bear oneself ⬩ ferre ⬩ transferre
Entry preview:
To bear, bear oneself; ferre, transferre He ne geþafode, ðæt ǽnig man ǽnig fæt þurh ðæt templ bǽre, Mk. Bos. 11, 16; he suffride not, that ony man schulde bere a vessel thurȝ the temple, Wyc
wræclíce
abroad ⬩ to foreign parts ⬩ strangely ⬩ wonderfully
Entry preview:
abroad, to foreign parts Hé férde wræclíce (peregre) on feorlen ríce, Lk. Skt. 15, 13. strangely, wonderfully Wræclíce mirabiliter, Ps. Th. 75, 4. Gemunaþ hú hé mænig wundor worhte wræclíce, 104, 5 : 105, 7: 148, 5
on-sǽte
Entry preview:
A sitting on an animal Æfter þám onsǽte (-sitte, v. l.) swá háliges biscopes þæt hors wiðsóc ꝥ hit wíf bǽre post sessionem tanti pontificis equus mulierem ferre recusavit, Gr. D. 183, 10. Cf. on-setl
scild-truma
Entry preview:
Férde hé him hindan tó mid ðrým scyldtruman ( he went forth behind them in three companies, 1 Macc. 5, 33), Hml. S. 25, 423
un-genemnendlic
Entry preview:
Þá semninga wearð hé mid fǽrlicum and ungenæmnendlicum deáile forþ-féred subita et inopinata (has in(n)ominata been read ? the Greek version has ἀγνώστῳ) morte defunctus est, Gr. D. 341, 13
Linked entry: ge-nemnendlic
sǽ-wiht
A sea-animal
Entry preview:
A sea-animal Ðeós eorþe is Berende missenlícra fugela and sǽwihta this land is productive of divers fowls and sea-animals (the Latin has insula ... avium ferax terra marique diversi generis), Bd. 1, 1; S. 473, 15
el-þeódignes
A being or living abroad, pilgrimage ⬩ pĕregrīnātio
Entry preview:
A being or living abroad, pilgrimage; pĕregrīnātio Ferde on elþeódignysse pĕregre prŏfectus est, Mt. Bos. 21, 33. On elþeódinysse, 25, 14. Elþeódignys oððe eardbegengnes mín afeorrad oððe gelængd is incŏlātus meus prōlongātus est, Ps. Lamb. 119, 5
helpend
Entry preview:
Hé symble untrumum and þearfum árede and hiora helpend wæs on hiora sáre infirmis et pauperibus consulere opem ferre nan cestabat, Bd. 3, 9; Sch. 229, II. Helpend am þínes auxiliatus sum tui. Rtl. 19. 9. Add
un-gebyrded
Entry preview:
Unpolluted, uncorrupted Wæs geméted se líchama swá gesund and swá ungebyrded (-geonbyrded, v.l.) swylce him nǽfre ne gehrine ǽniges írenes snide sanum atque intemeratum corpus inventum est, ac si nulla hoc incisio ferri tetigisset, Gr. D. 199, 4
Linked entries: ge-byrded un-geonbyrded
weg-farende
Wayfaring
Entry preview:
Wayfaring Sum wegfarende (-férende, v. l.) man férde wið ðone feld; ðá wearð his hors gesicclod, Homl. Skt. ii. 26, 204. Seó nædre ligeþ on ðam wege, and wyle ða wegfarendan mid hire tóðum slítan, Wulfst. 192, 23
fódder
Entry preview:
Se scírgeréfa férde mid him and léet him findan mete and fóddor æt ælcan castelle, Chr. 1075; P. 210, 25. Atih ł wilde fóter zizania, Mt. L. 13, 27
blípe-líce
Cheerfully ⬩ willingly
Entry preview:
Hé blíðelíce (joyfully) hám tó his earde férde, Chr. 1022; P. 156, 6. Drihten swíþe blíþlíce mannum geleánað, Bl. H. 101, 22. Blíðelícor propensius, Rtl. 34, 30. Add:
leóht-berende
Light-bearing ⬩ Lucifer ⬩ luminous
Entry preview:
Swylce án ofen eall smóciende and leóhtberende fýr férde ofer ða lác apparuit clibanus fumans et lampas ignis inter divisiones illas, Gen. 15, 17
self-ǽta
Entry preview:
An eater of those belonging to its own species, (applied to man) a cannibal, anthropophagus Ðú scealt féran . . . ðǽr sylfǽtan eard weardigaþ . . . swá is ðære menigo þeáw, ðæt hié uncúðra ængum ne willaþ feores geunnan, Andr. Kmbl. 350; An. 175
mersc
A marsh
Entry preview:
Ne fersc ne mersc, Lchdm. iii. 286, 21. Sumra wyrta eard biþ on merscum alias herbas ferunt paludes, Bt. 34, 10; Fox 148, 23. On feldum and on mǽdum and on sealtum merscum, Cod. Dip. Kmbl. iii. 350, 8. Mersc Romney Marsh, Chr. 796; Erl. 58, 11
Linked entry: merisc