Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

swaðrian

(v.)
Grammar
swaðrian, swæðorian; p ode
Entry preview:

To retreat, withdraw, subside Geofon swaðrode . . . geótende gegrind grund eall forswealg, Andr. Kmbl. 3169; An. 1587. Hærn eft onwand . . . wædu swæðorodon, 1066; An. 533. Brimu swaþredon, ðæt ic sǽnæssas geseón mihte, Beo. Th. 1145; B. 570

Linked entries: swæðorian swodrian

neáh-gangol

(adj.)
Grammar
neáh-gangol, adj.
Entry preview:

In attendance on the person of the sovereign Þ eall hí dydon for ðæs cáseres ðingon, for þon hí him ǽr on híredeswíðe neáhgangole wǽron (cf. Icel. þeir vóru svá nakvæmir konungi), Hml. S. 23, 130

Linked entry: gangel

un-gerýde

Entry preview:

Se egeslica swég ungerýdre sǽ eall manna mód miclum gedréfeð mare terribili confundet murmure mentes, Dóm. L. 102. Ðá gehýrde hé ungerýdelic gelýd . . . and wæs áfre swá leng swá hlúddre and ungerýddre, Vis. Lfc. 50. Add

riht-hláfordhyldu

(n.)
Grammar
riht-hláfordhyldu, indecl. -hyld, e; f.

Fidelity justly due to a lord

Entry preview:

Fidelity justly due to a lord Uton beón á úrum hláforde holde and getreówe ... forðam eall ðæt wé ǽfre for rihthláfordhelde dóþ, eal wé hit dóþ ús sylfum tó mycelre þearfe, Wulfst. 119, 15 : 299, 27

weorold-wela

(n.)
Grammar
weorold-wela, an; m.
Entry preview:

Worldly wealth, worldly good Se woruldwela (pompa) his frætewunga áweorpende fleáh, Gl. Prud. 52 a. Sume mægon habban ælles woruldwelan genóg huic census exuberat, Bt. 11, 1; Fox 30, 30. Hé wilnaþ hwæthweg ðises woruldwelan, 26, 2 ; Fox 94, 3. Hí geleáfan

basilisca

(n.)
Grammar
basilisca, an; m.

A basiliskbasiliscus

Entry preview:

A basilisk; basiliscus Ðú ofer aspide miht eáðe gangan and bealde nú basiliscan tredan super aspidem et basiliscum ambulabis, Ps. Th. 90, 13

driht-né

(n.)
Grammar
driht-né, pl. nom. acc. -néas; m.

A dead body of a host cadāver agmĭnis

Entry preview:

A dead body of a host; cadāver agmĭnis Ofer drihtnéum over the bodies of the slain, Cd. 150; Th. 188, 5; Exod. 163

Linked entry: dryht-né

fremfull

(adj.)
Grammar
fremfull, adj. [freme good; ful, full full]

Beneficentprofitablebĕnĕfĭcus

Entry preview:

Beneficent, profitable; bĕnĕfĭcus Ða ðe ánweald ofer hig habbaþ synd fremfulle genemned qui pŏtestātem hăbent sŭper eos bĕnĕfĭci vŏcantur, Lk. Bos. 22, 25

Linked entry: fremfulnes

Scrobbesbyrig-scír

(n.)
Grammar
Scrobbesbyrig-scír, and later Scrob-scír; f.
Entry preview:

Shropshire Ðá wæs se cyng gewend ofer Temese intó Scrobbesbyrigsctre, Chr. 1006; Erl. 140, 29. Hugo eorl of Scrobscíre, 1094; Erl. 230, 37

swefel-réc

(n.)
Grammar
swefel-réc, es; m.
Entry preview:

Sulphur-smoke, the smoke from burning sulphur Ríneþ ofer ða synfullan swefelréc pluet super peccatores sulphur, Ps. Surt. 10, 7. Cf. swefel-þrosm

yfel-dónde

(adj.)
Grammar
yfel-dónde, adj. (ptcpl.)
Entry preview:

Evil-doing Drihtenes ondwlita bið ofer ða yfeldóndan men tó ðon ðæt hé hig forspille, L. E. I. 28; Th. ii. 424, 22

dynge

(n.)
Grammar
dynge, a storm. Substitute: <b>dynges mere</b>?
Entry preview:

Gewitan him þá Norþmen nægledcnearrum on dinges (dynges, dyniges, dinnes, v. ll. ) mere ofer deóp wæter Difelin sécan, Chr. 937; P. 109, 12

eáþ-módig

(adj.)
Grammar
eáþ-módig, (?); adj.
Entry preview:

Humble. [Þe edmodies monnes bonen þurlen þe weolcne, A. R. 246. O. H. Ger. ód-muotig.] Cf. ofer-módig, and v. next word

fild-burne

(n.)
Grammar
fild-burne, (-a?), an; f. (m.?)
Entry preview:

A stream in a plain(?) Of ðǽm aldan felde . . .; swá ondlang bróces on ðone gemǽrhagan; ofer fild*-*burnan, C. D. iii. 393, 27

Linked entry: fild

ge-nihtian

(v.)
Grammar
ge-nihtian, p. ode
Entry preview:

To become night, grow dark Þá geþýstrode hit and efne fæstlíce genihtode ( tenebrae factae sunt, Mt. 27, 45) ofer eallne middangeard, Nap. 31

Linked entry: nihtian

heáh-clif

Entry preview:

Add: — Swá bið eác gelíce be þám heáclifum þonne hí hlifiað feor úp ofer þá óðre eorðan, Wlfst. 262, 10. Cf. heáh-torr

regnian

(v.)
Entry preview:

to rain, cause rain to fall Hé hregnað (regneð, R.) ofer sóðfæsta and unsóðfæste pluit super justos et injustos, Mt. L. 5, 45

sícan

Entry preview:

Sícende lactans, Ps. Rdr. p. 289, 25. Swá swá síced is ofer módur his sicut ablactatus est super matrem suam, 130, 2. Add

dropan

(v.)
Grammar
dropan, droppan; ende pres. part. ; p. ede; pp. ed

To dropstillāre

Entry preview:

To drop; stillāre Swá swa dropan dropende ofer eorþan sīcut stillicĭdia stillantia super terram, Ps. Spl. 71, 6. Droppende, Ps. Lamb. 71, 6

Linked entry: droppan

niþer-sige

(n.)
Grammar
niþer-sige, es; m.

A going downsetting

Entry preview:

A going down, setting Sunne oncneów niþersige ( occasum ) hire, Ps. Lamb. 103, 19 : 113, 3. Ofer niþersi[g]e super occasum, 67, 5