Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mirran

(v.)
Grammar
mirran, mierran, merran; p. de.

to be a stumbling-block toto hinderobstructto wastesquanderTo err

Entry preview:

Seó ungesceádwísnes heora eágena myrþ (ámerraþ, Cott. MS.), 32, 2; Fox 116, 26. Gyf ðé myrraþ and lettaþ, Shrn. 185, 5. Hwí mirraþ git ðis folc fram heora weorcum quare sollicitatis populum ab operibus suis? Ex. 5, 4.

Linked entries: meoring myrran

ge-mæcca

Grammar
ge-mæcca, <b>ge-mecca</b>
Entry preview:

Voc. i. 50, 8. of a woman His fæder wæs on hǽítenscipe wunigende, and his gemæcca samod, Hml. Th. ii. 498, 26 : Hml. S. 3, 470. Ic eom Arcestrate þín gemæcca, Ap. Th. 25, 8.

HWÍL

(n.)
Grammar
HWÍL, e; f.

A WHILE

Entry preview:

Ðá besæt sió fierd hie ðǽr útan ða hwíle ðe hie ðǽr lengest mete hæfdon the English force besieged the Danes there as long as ever they had provisions there, Chr. 894; Erl. 90, 29.

stellan

(v.)
Grammar
stellan, p. stealde, and stillan, styllan, stiellan; p. de
Entry preview:

Ðonne ðæt mægen ðære unmǽtan hǽto áræfnan ne mihton ðonne stealdon eft on middan ðæs unmǽtan cyles and mid ðý ðǽr nǽnige reste gemétan mihton stelldon (stældon, MS.

a-metan

(v.)
Grammar
a-metan, p. -mette; pp. -mett; v. trans, [a, metan to paint]

To paintdepictadornpingeredepingereornare

Entry preview:

To paint, depict, adorn; pingere, depingere, ornare Swelce he hit amete and atiefre on his heortan quasi in corde depingitur, Past. 21, 3; Hat. MS. 30b, 26. Firmamentum [fæstnes] mid manegum steorrum amett the firmament adorned with many stars.

árlíce

(adv.)
Grammar
árlíce, adv.

Honourablyhonestlyproperlymercifullyhonorificehonestedecentermisericordi vel propitio animo

Entry preview:

Honourably, honestly, properly, mercifully; honorifice, honeste, decenter, misericordi vel propitio animo He hine árlíce bebyride honorifice eum sepelivit, Bd. 4, 22; S. 591, 20: Bt. 16, 2; Fox 52, 31: Cd. 127; Th. 162, 23; Gen. 2685.

bádian

(v.)
Grammar
bádian, p. ode; pp. od; v. a.

To pledgeseizetake by way of a pledgepignerarepignus auferre

Entry preview:

To pledge, seize, take by way of a pledge; pignerare, pignus auferre Of ǽgdran stæðe on óðer man mót bádian, búte man elles riht begytan mǽge from one shore to the other one may take a pledge, unless he can get justice in another way, L. O.

Linked entry: níd-bád

dærstan

(n.)
Grammar
dærstan, derstan; pl.

Dregs, leesfæx

Entry preview:

Dregs, lees; fæx Nyle he ða dærstan him dón unbrýce verumtamen fæx ejus non est exinanita, Ps. Th. 74, 8. Ða derstan beóþ góde the dregs will be good, L. M. 1, 2; Lchdm. ii. 38, 18, 19.

Linked entries: derstan dresten

cysten

(v.)
Grammar
cysten, = cystan

to get, procure, get the value of acquirere, æquiparare facere

Entry preview:

to get, procure, get the value of; acquirere, æquiparare facere Se man ðe hafde án púnd he ne mihte cystan [MS. cysten] ænne peni at ánne market the man who had a pound could not get the value of a penny at a market, Chr. 1125; Erl. 253, 28: 1124; Erl

for-specan

(v.)
Grammar
for-specan, p. -spæc, pl. -spǽcon; pp. -specen [for-, specan, sprecan to speak]

To speak in vainspeak negativelydenyfrustra dīcĕrenĕgāre

Entry preview:

To speak in vain, speak negatively, deny; frustra dīcĕre, nĕgāre Hæbbe he ðæt eall forspecen let him have spoken that all in vain, L. C. S. 27; Th. i. 392, 6. Ne sý forspecen ne forswígod let it not be denied nor concealed, L.

Linked entry: for-specan

hrægel-þegn

(n.)
Grammar
hrægel-þegn, -þén, es; m.
Entry preview:

scolde setten ðǽr prior of Clunni and circeweard and hordere and reilþein, Chr. 1131; Erl. 260, 12. Hræglþegn vestiarius, C. R. Ben. 55, Lye

hund-feald

(num.; adj.)
Grammar
hund-feald, adj.

Hundredfold

Entry preview:

Swá hwæt swá wé be ánfealdan Godes þearfum syllaþ hit ús forgylt be hundfealdum, ii. 106, 2. Mid hundfealdum, i. 180, 26. Sealdon wæstm sum hundfealdne dabant fructum aliud centesimum, Mt. Kmbl. MS. A. 13, 8

Linked entry: hundfeald-getel

massere

(n.)
Grammar
massere, es; m.

A merchant

Entry preview:

A merchant Gif massere geþeáh ðæt férde þrige ofer wídsǽ be his ágenum cræfte, se wæs ðonne syððan þegenrihtes weorþe, L. R. 6; Th. i. 192, 9. Ne beó ǽnig mangere mid unrihte, ne gítsigende massere, L. Edg. C. 14; Th. ii. 246, 24: L. Ælfc.

ge-wéd

(n.)
Grammar
ge-wéd, es; n.

A ragingmadnessfŭror insānusrăbies

Entry preview:

He langre tíde ealle heora mǽgþe mid gewéde wæs geondfarende multo tempŏre tōtas eōrum provincias debacehando pervăgātus, Bd. 2, 20; S. 521, 27

Linked entry: -wéd

ge-weald

Grammar
ge-weald, <b>; I 7.</b>
Entry preview:

Add Gif hwá forstelð hwǽte and ꝥ forstolene sǽwð, hwæt, áh ꝥ corn geweald, ꝥ hit wearp se sǽdere on moldan?, Hml.

teartness

(n.)
Grammar
teartness, e; f.

Sharpness, severity, asperity

Entry preview:

Sharpness, severity, asperity Drihten herede Iohannem for ðære teartnysse his reáfes, forðan ðe wæs mid olfendes hǽrum gescrýd wáclíce and stíðlíce, Homl. Th. i. 330, 1. For ðæs wyntres teartnysse, Homl. Skt. i. 11, 152.

þurh-wund

(adj.)
Grammar
þurh-wund, adj.

Wounded by a weapon which has passed quite through

Entry preview:

Wounded by a weapon which has passed quite through Gif mon biþ on hrif wund, geselle him mon .xxx. sciłł. tó bóte; gif þurhwund biþ, æt gehweðerum múðe .xx. sciłł., L. Alf. pol. 61; Th. i. 96, 11. [Cf.

wícnian

(v.)
Grammar
wícnian, p. ode
Entry preview:

To perform an office (wíce), to serve, minister Se geatweard, gif fultumes behófige, sý him gingra bróðor betǽht, ðe him mid wícnige, R. Ben. 127, 3.

Linked entry: wíce

wic-þegnung

(n.)
Grammar
wic-þegnung, e; f.
Entry preview:

Æfterfylige ðære tóweardan wucan wicþén, and þus cweþe . . . and swá mid bletsunge his wicþénunge beginne, R. Ben. 59, 21-60, 8

á-bláwung

(n.)
Grammar
á-bláwung, e; f.
Entry preview:

onfindeþ swile and ðæt ðá óman beóð inne betýnde þurh ðá ábláwunge, 174, 23