ge-þǽnan
Entry preview:
Tó þám þurh þá tóflówennysse þæs streámes beón geþǽnede (-þén-, v. l. ) þá inngeþancas geleáffulra breósta, 94, 22 v. þán, and cf. ge-þawenian
Linked entry: þǽnan
ge-þeahting
Entry preview:
Þá þing þe beóð on Godes geþeahtunge (design, cf. ge-þeaht; ) (þá þe beóð Godes geþeahtunge, v. l.) quae Dei sunt, Gr. D. 137, 4
ge-þeáwe
Entry preview:
In accordance with habit, customary Sume dæge sænde se hálga wer þǽra muneca sumne, swá him geþeáwe (-þýwe, v. l.) wæs quadam die misit ex more, Gr. D. 142, 33
ge-þenian
Entry preview:
L. 12, 13. Geþen[ed] deductum, An. Ox, 28, 12
ge-þeóde
Entry preview:
Ðæt wé sumæ béc on ðæt geðiode (-ðeóde, v. l. ) wenden ðe wé ealle gecnáwan mægen, 8. Se þridda dǽl gesæt æt his byrgenne betweoh þá men þe heora geþeóde (geþeódo, v. l. ) ne cúðon, Mart. H. 180, 2. From wiðcwedenisse geðiéda (linguarum), Ps.
ge-þeówrǽden
Entry preview:
: ge-þeóde, v. l.) nádor ne wið ꝥ mynster ne wið þá geférrǽdene non debet sociari corpori monasterii, R. Ben. 108, 18. (?)
ge-þrǽstan
Entry preview:
Voc. ii. 6, 11: contrivit, 134, 80. to crush material, break to pieces, smash. v. ge-þrǽstedness: Mid þy fylle ðæs wáges forþryccende hé geþrǽste (tócwýsde, v. l.) ǽnne þára muneca parietem evertit, atque unum monachum opprimens ruina contrivit, Gr.
ge-þrafian
Entry preview:
To press, urge, compel Hé cwæð ꝥ sume dæge wǽre mid gafoles neáde geþrafod (genéded, v. l.) sum geleáffull wer quia die quodam fidelis vir quidam necessitate debiti compulsus, Gr. D. 157, 22
Linked entry: þrafian
ge-dæftlíce
Entry preview:
Hís léchama on ðǽre cyricean norðportice gedæftelíce (-dæft-líce, v. l.) wæs bebyrged in porticu aquilonali decenter sepullum est, Bd. 2, 3; Sch. 124, 16
ge-défnes
Entry preview:
Lǽt mé mid gedéfnysse míne dagas geendian, Angl. xii. 499, 7. Add
ge-dirfan
Entry preview:
L. 118, 78. to endanger, imperil. Cf. ge-deorfan ; Cild bið on wætere gedyrfed; gif hé ætwint, langlífe hé bið, Lch. iii. 184, 4: 188, 4. Gedyrfed jactata, Germ. 402, 46.
Linked entries: ge-deorfan ge-dyrfan dirfan
ge-fæstan
Entry preview:
Th. i. 542, 23. to commit, entrust Hé ágæf ł gefæste ðá ðǽm londbígencgum locavit vineam agricolis, Mk. L. 12, 1
ge-fandung
Entry preview:
Trial On nánre gefandunge (fandunge, v. l. ), R. Ben. 107, 9 note
Linked entry: fandung
ge-feaxe
Entry preview:
Cf. ge-hǽre
ge-félan
Entry preview:
S. 23, 257. to feel pain, be conscious of a sensation Ne gefélest (-félst, v. l. ) þú gewin on þínum fótum, Lch. i. 330, 6. Ne hí swól gefélaþ on magan, ii. 194, 12. Hwylc wundor is þéh þe þá sáwla magan gefélan þá líchamlican tintregan?, Gr.
ge-feógan
Entry preview:
L. 7, 7: 12, 25. Sé ðe mec gefíið fæder mín gefíið ł gefiáð, 15, 23. Geféð iówih middengeord, Jn. R. 15, 19. Gifiádun (gefiádon, L.) oderunt, 24. Gifióge odisse, 7, 7
Linked entry: feógan
ge-fér
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
ge-ferian
Entry preview:
L. I. 32. Gefere þæne mannan on swíðe fæstne cleofan, Lch. ii. 280, 10. Hám geferian, bringan tó bolde, Sae. 148. Hé wæs gefered excipitur, An. Ox. 4698. Geferod vectus, Wülck. Gl. 254, 10.
ge-dyrstig
Entry preview:
L. 22, 46. Be þǽre wísan þe ic nǽfre ǽr næs gedyrstig þé tó áxianne, Guth. 84, 20. Ne mæg þǽr ǽni man be ágnum gewyrhtum gedyrstig wesan déman gehende nullus, ibi meritis confidit judice praesens, Dóm. L. 170.