Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

CLYMPRE

(n.)
Grammar
CLYMPRE, an; n?

A lump or CLUMP of metal, metalmassa metalli, metallum

Entry preview:

A lump or CLUMP of metal, metal; massa metalli, metallum Hefigere ic eom ðonne unlytel leádes clympre I am heavier than a huge clump of lead, Exon. III b; Th. 426, 18; Rä. 41, 75.

alýfednes

(n.)
Grammar
alýfednes, -ness, e; f.

Permissionleavegrantpermissio

Entry preview:

Permission, leave, grant; permissio: =a-lýfed, -nes

brogna

(n.)
Grammar
brogna, (-e ?)
Entry preview:

a leafy bough Brognena frondium, Rtl. 95, 10

fæt

(n.)
Grammar
fæt, fætt, es; n?

A thin plate of metal, gold-leaf, ornamentlāmĭna, bractea

Entry preview:

A thin plate of metal, gold-leaf, ornament; lāmĭna, bractea Sceal se hearda helm, hyrsted golde, fætum, befeallen the hard helmet, adorned with gold, with ornaments, shall be fallen off, Beo. Th. 4504, note; B. 2256.

in-lǽdan

(v.)
Grammar
in-lǽdan, p. de

To leadbring inintroduce

Entry preview:

To lead or bring in, introduce Ne inlǽd úsih in costunge ne inducas nos in temtationem, Mt. Kmbl. Lind. 6, 13. Se ðe má manna inlǽde ðonne hé sceole he who introduces more men than he ought, Chart. Th. 606, 32.

þeód-loga

(n.)
Grammar
þeód-loga, an; m.
Entry preview:

An arch-impostor, a great liar Ða gódan Godes þegnas sǽdan, ðæt hé ( Simon the sorcerer ) luge, and hý geswutelodon, ðæt hit eal leás wæs, ðæt se þeódloga sǽde, Wulfst. 99, 23.

Linked entry: loga

firen

(adj.)
Entry preview:

Ealra fyrena leás, 135, 2, Hé gyt feola cwide firna herede he spoke of many troubles, Sat. 160. þeáh ðe hí gelíce fyrene fremmen etsi similia crimina committant, Ll. Th. ii. 132, 29. Add

ge-brǽdan

Entry preview:

Add: to spread out Genim þá leáf, gebrǽd on gærse, Lch. ii. 124, 20. to extend, enlarge Hé gebrǽdde his ríce oþ India gemǽro ad Indium extendit imperium, Ors. 5, 2 ; S. 218, 25. Hié ne mót heore mearce gebrǽdan ofer þá eorþan. Bt. 21; F. 74, 28.

pliht

Entry preview:

Lóce hwá þás bóc áwríte, wríte hig be þǽre bysne and for Godes lufon hí gerihte, þæt heó tó leás ne beó þám wrítere tó plihte and mé tó tále, Ælfc. T. Grn. 21, 40.

sóþ-líc

(adj.; adv.)
Grammar
sóþ-líc, adj.

truegenuineunfeignedtruerightprobable; just; fit

Entry preview:

Kmbl. 72; Leás. 38. true, right Ne þincþ mé nǽfre nánwuht swá sóþlíc swá mé þincþ ðín spell ðǽm tímum ðe ic ða gehiére cum tuas rationes considero, nihil dici verius puto, Bt. 38, 5; Fox 204, 22

leahter

Entry preview:

Fácnes clǽne, leahtra leáse, Jul. 566. Leahtrum flagitiis An. Ox. 2678. Lahgtrum ł gyltum facinoribus 4, 50. Lehtrum scyldige, An. 1218. Lǽnan lífes leahtras, Ph. 456.

hǽwen

(adj.)
Grammar
hǽwen, adj.

Blue, azure, purple, discoloured

Entry preview:

Ðeós wyrt hafaþ lange leáf and hǽwene this plant hath long leaves and purple, Herb. 133, 1; Lchdm. i. 248, 18 : 150, 1; Lchdm. i. 274, 16.

brǽdan

(v.)

to roast

Entry preview:

Fisces brédedes piscis assi, Lk. p. 11, 14. to toast cheese: Brǽde man þone cýse and drígne hláf, Lch. ii. 278, 21. to bake bread : Hé hláfas brǽdde and leác sette in pistrino, in horto, gaudebat exerceri, Shrn. 61, 20

in-gelǽdan

(v.)
Grammar
in-gelǽdan, p. de

To leadbring inintroduce

Entry preview:

To lead or bring in, introduce Ingelédde ofer hie Drihten weter séwe the Lord brought upon them the water of the sea, Cantic. Moys. 23; Thw. notæ, p. 30. Óþ ðæt ic ðé ingelǽde on mínes Fæder hús until I bring thee into my father's house, Blickl.

mistel

(n.)
Grammar
mistel, es;

basilmistletoe

Entry preview:

Heó hafaþ leáf neáh swylce mistel, 137, 1; Lchdm. i. 254, 12. mistletoe Mistil viscus, Ep. Gl. 28 d, 21. Mistel, Wrt. Voc. ii. 123, 59

ge-dwelian

(v.)
Grammar
ge-dwelian, -dweligan.

to deceivelead astrayto err

Entry preview:

to deceive, lead astray Ðæt his me nán man gedweligan mæg that no man can seduce me from it, Bt. 23, 3; Fox 126, 18. Ne weorðe ic ðínra dóma gedweled ǽfre judicia tua non sum oblitus, Ps.

ge-stillan

(v.)
Grammar
ge-stillan, ge-stellan, ge-styllan; p. ed.
Entry preview:

., and add: To reach by leaping (v. stellan to leap), to assail, attack (of disease) Hé wæs gestelled (correptus) mid feferádle, Gr. D. 276, 13. Gestelled and geðreád, 286, 16: 288, 8.

trahtian

(v.)
Grammar
trahtian, p. ode.

to expoundexplainto discuss

Entry preview:

Se awergda gast ongan Godes béc trahtian, and ðá sóna leáh. Blickl. Homl. 29, 29. to discuss Ðá ongunnon hý treahtigean, hwæðer má mǽrlícra dǽda gefremed hæfde, ðe Philippus, ðe Alexander, Ors. 3, 9; Bos. 67, 3

Linked entry: treahtigean

scip-teora

(n.)
Grammar
scip-teora, -teara, -tara, -tera, an; m.: -ter, -teoro (u), -tearo; gen. -tearos; n.
Entry preview:

Ðá hét se cásere meltan on hwere lead and scipteoran and pic, Shrn. 91, 7. Dó sciptearo tó, Lchdm. ii. 122, 17 : 124, 10

eálá

Entry preview:

Eálá hú leás is þysses middaneardes wela, 219, 6. Eálá men þá leófestan, mycel wæs þes ǽrendwreca, Bl. H. 9, 12. Eáwlá, Ps. Srt. 117, 25. Add