ge-dwellan
to deceive ⬩ lead astray ⬩ to err
Entry preview:
to deceive, lead astray, Bt. 23, 3; Fox 126, 18, note 6. Dysge and gedwealde foolish and led astray, Exon. 24 b; Th. 69, 29; Cri. 1128. to err Gedwellas erratis, Mt. Kmbl. Lind. 22, 29
Linked entry: ge-dwǽlan
ceafer
Entry preview:
. ¶ in a local name ceafor-leáh, C. D. iii. 77, 26. Add
under-creópan
Entry preview:
Swá hit þeáw is ꝥ þám móde þe biþ ábysgod in manigum þingum swíþe undercreópeð (-crýpð, v.l.) seó leáse ólehtung sicut moris est ut occupato in multis animo adulatio valde subrepat. Gr. D. 35, 14. Add
plúm-treów
Entry preview:
Nim plúmtreówes leáf, Lchdm. ii. 310, 19
hnut-beám
A nut tree; ⬩ corylus avellana
Entry preview:
Hnutbeámes leáf, Lchdm. iii. 6, 15
ymele
Entry preview:
A scroll, leaf of paper Ymele sceda vel scedula, Wrt. Voc. i. 75, 15. Ymle scedula, 46, 69. Ðæt ðú ðás áne synne, ðe on ðyssere ymlan stent, þurh ðíne gebedu ádilige, Homl. Skt. i. 3, 642
ge-soc
Entry preview:
Add: sucking Ágyld þú mé mid biternesse leán, swá swá módor déþ hyre bearne, þonne hió hit fram hire breósta gesoce weneþ sicut ablactatus est super matrem suam, ita retribues in animam meam, R. Ben. 22, 21
Linked entry: soc
sóþsecgendlíce
Entry preview:
Truly Þá þá þǽr wæs án geleáffull man sóðsecgendlíce (sóðsecgende, v. l.) in gangende, hræðe se leása gást onweg gewát dum domum unus veraciter fidelis ingressus est, ab ea protinus mendax spiritus abscessit, Gr. D. 185, 17
LǼDAN
TO LEAD ⬩ conduct ⬩ take ⬩ carry ⬩ bring ⬩ bring forth ⬩ produce
Entry preview:
Ne lǽd ðú ús in costunge lead us not into temptation, Hy. 6, 27; Hy. Grn. ii. 286, 27, Lǽd út mid ðé educ tecum, Gen. 8, 17.
Linked entry: be-lǽdan
wend
a course ⬩ an alternative ⬩ a case
Entry preview:
a course, an alternative, a case Ðonne gerecce hé, gif hé mæge, óþer twéga, oððe ðara spella sum leás oððe ungelíc ðære sprǽce ðe wit æfter spyriaþ; oððe þridde wend (a third course or alternative)ongite and geléfe ðæt wit on riht spirien Bt. 38, 2;
brǽdan
broad ⬩ latus ⬩ To make broad, BROADEN, extend, spread, stretch out ⬩ dilatare, propalare, expandere ⬩ To be extended or developed, grow or rise up; ⬩ dilatari, adolescere
Entry preview:
To be extended or developed, grow or rise up; dilatari, adolescere Leáf and gærs brǽd geond Bretene leaves and grass are extended [lit. leaf and grass is extended] over Britain, Bt. Met. Fox 20, 197; Met. 20, 99.
bissextus
leap-year
Entry preview:
The intercalary day of leap-year; also leap-year Sume preóstas secgað ꝥ bissextus cume þurh ꝥ,ꝥ Iosue ábæd æt Gode ꝥ seó sunne stód stille . . . Nis nǽfre þurh ꝥ bissextus . . .
Linked entry: bises
ǽwisc-mód
Disgraced in mind ⬩ ashamed ⬩ abashed ⬩ dedecoratus animo ⬩ pudore suffusus
Entry preview:
Ðæt he aswiscmód eft síðade, heán, hyhta leás that he abashed returned, depressed, void of hopes. Exon. 46a; Th. 157, 23; Gú. 896: 80b; Th. 302, 16; Fä 37.
Linked entry: ǽwisc
wiþo-winde
Withy-wind ⬩ with-wind ⬩ convolvulus
Entry preview:
Wiþowindan leáf, 52, 6. Wiþewindan, 122, 18
Linked entries: wiþe-winde wiþ-winde
el-þiódgian
To live in foreign parts, to lead a pilgrim's life ⬩ pĕregrīnāri
Entry preview:
To live in foreign parts, to lead a pilgrim's life; pĕregrīnāri Wilnode he on neáweste ðara háligra stówe to tíde elþiódgian on eorþan cŭpīvit in vīcīnia sanctōrum lŏcōrum ad tempus pĕregrīnāri in terris, Bd. 5, 7; S. 621, 12
brægd
fraud
Entry preview:
Hý æt mé leornedan leáse bregdas, Wlfst. 255, 15. Add
fleswian
Entry preview:
In the passage líiccetende wrehte and leáse fleswede seem equally to render simolatam (legationem) volveret, and for the latter leáslíce ongann occurs in one MS. Another various reading is fleose-wade. For 'To mutter, whisper' substitute:
meltan
Entry preview:
Add Geríst ꝥ him mon lytlum þá mettas selle þá þe late melten, leax, and þá fixas þá þe late meltan, Lch. ii. 176, 22-24
sigor-fæst
Entry preview:
Add: as an epithet of men Ne byð nǽfre nǽnig leán þæs sigores búton hit sý mid gewinne gecampod. Hwanon beóð hálige men sigorfæste (victores), nymðe hí campian wið þám searwum þæs ealdes feóndes?, Gr. D. 221, 9: 234, 2
hlanc
Lank, ⬩ lean, ⬩ gaunt
Entry preview:
Lank, lean, gaunt: — Ðæs se hlanca gefeah wulf in walde at that rejoiced the gaunt wolf in the wood, Judth. 11; Thw. 24, 25; Jud. 205. Swá ðú on hrime setest hlance cylle sicut uter in pruina, Ps. Th. 118, 83