deáþ-lic
Entry preview:
Substitute: mortal, subject to death Ǽnig deáþlic man, Bt. 7, 3; F. 20, 7. Ǽlc deáþlic man, 24, 1; F. 80, 6. Hé cóm deáðlic . . . hé árás undeáðlic, Hml. Th. i. 222, 10: Bl. H. 21, 31. On þyssum deáðlican (deád-, v. l.) líchaman in hac mortali carne,
deór-wyrþe
Entry preview:
Add: of persons, of great worth, excellent, noble Dionisius se deórwurða martyr, Hml. S. 29, 6. Dauid se deórwurða sealmwirhta, Ælfc. T. Grn. 7, 5. of things, of great value, precious, costly Deórwurde wǽfels regillum vel peplum vel palla, Wrt. Voc.
Eáster-lic
Entry preview:
Add: v. Eáster, Ymbe þæne eásterlican dæg wé eów wyllað gecýðan ꝥ hé wæs on þǽre ealdan ǽ tribus argumentorum indiciis preceptum, Angl. viii. 330, 4. v. Eáster, Þis eástorlice gerýno, Bl. H. 83, 7. Þæs eásterlican mónðes angin the beginning of the lunar
firdian
march
Entry preview:
Take here passages under flerdian, fyrdian, and add: To go on an expedition, march, be on active service Swá oft swá hý fyrdedon oððe tó gefeohte woldon, þonne offrodon hý heora lác, Wlíst. 106, 28. used of a leader Fyrdode (mid fierde férde, v.l. /
for-hwǽga
somewhere
Entry preview:
Where position is only vaguely determined, somewhere Him geþúht ꝥ hí behýddon ꝥ heáfod on þám holte forhwega (-hwæga, v. l.) it seemed to hiim that they hid the head in the wood somewhere, Hml. S. 32, 141. Syle mé ðínne wíngeard, and ic þé óðerne finde
ge-hæg
Entry preview:
A hay, an enclosed piece of land, a meadow Oxena gehæg and án mylen, C. D. iv. 77, 28. Grénes gehæges vernantis prati An. Ox. 551. Of gehæge ex (sacrorum voluminum) prato, 1422. Ic ána sæt innan bearwe, mid helme beþeht, holte tómiddes; þǽr þá wæterburnan
ge-lífed
Entry preview:
Take here <b>ge-lýfed</b> in Dict., and add: endowed with belief, believing Se gelýfeda ætwint ðám frecednyssum ðǽra deóflicra costnunga, Hml. Th. i. 368, 32. Hwónlíce gelýfede menn men of little faith, 566, 28. ¶ believing on, with acc.,
ge-metfæstnys
Entry preview:
Add: (i) meekness, gentleness, v. ge-metfæst. Petrus tihte geleáffulle wíf tó eádmódnysse and gemetfæstnysse (cf. the ornament of a meek and quiet spirit; quieti et modesti spiritus, l Pet. 3, 4), Hml. Th. i. 98, 3. sobriety, discretion, v. gemetfæst
ge-myndelic
Entry preview:
Add: that deserves to be remembered, memorable Him gelamp swýðe gemyndelic (valde memorabilis) wíse, Gr. D. 227, 3. Gehýr þú þás race be þám apostole and swíðe gemyndelic eallum geleáffullum, Ǽlfc. T. Grn. 16, 13. that brings to mind, admonitory, hortatory
Linked entry: ge-myndiglic
gebed-hús
Entry preview:
Gebedhús oratorium vel oraculum, Wrt. Voc. i. 58, 64. Be mynstres gebedhúse (oratorio). Gebedhús sý tó þan ánum þe hit gecweden is, þæt is þæt þǽr nán þincg elles geworht ne sý bútan þám ánum weorce . . . þæt is gebedrǽden, R. Ben. 81, 2-5. Æghwǽr, ge
ge-fédan
Entry preview:
Add: to give food to Lét ǽrist ꝥ ðú gefoeda (gifoede, R.) ðá suno sine prius saturari filios, Mk. L. 7, 27. Ꝥte gefoede ðá bergas ut pasceret porcos, Lk. L. 15, 15. Ofætum wǽre geféd holusculis uesceretur, An. Ox. 3753. Gefoeded, Mt. L. 8, 30. (1 a)
gladung
Entry preview:
rejoicing, an expressing of gladness. Cf. gladian; 2 Mid heora handum wyrcende sealmas singaþ, swylce hý heora geswinc mid godcundre gladunge (divino celeumate. Cf. celeuma sǽleóþ, Wrt. Voc. ii. 22, 24: celeuma, i. leta cantatio, 130, 19: celeuma cantus
girning
Entry preview:
desire to possess. v. girnan; Sé ná wiðsæcð middanearde, þám eorðlicre ǽhte gegladað gyrnincg is non renuntiat mundo, cui terrenae possessionis delectat ambitio, Scint. 59, 12. Gyrnninge cupiditatis, An. Ox. 5289. Fram middaneardes gyrninge fæstað a
Linked entry: geornung
ge-wǽtan
Entry preview:
Substitute: To wet, moisten Geuuéted madefacta, Wrt. Voc. ii. 113, 73. Gehwéteð madefactum, 58, 49. the subject a person Foxes sina genim and on hunige gewǽt, Lch. i. 340, 17. Gedó on scearp eced, gewǽte swíðe, ii. 192, 19. Onsend Ladzarus ðætte hé
hangra
Entry preview:
A wood on a hill-side, and add Tó foxhangran; of ðám hangran, C. D. vi. 106, 1. Of ðám ellenstubbe on ðone yfemestan hangran, iii. 384, 5. [For a discussion of the word and for a number of compound forms in which it occurs see Cht. Crw. p. 134. Other
hagal
Entry preview:
Add: [m. and] n. (v. Ps. L. 147, 17). hawl (v. N. E. D. hail) 'Ic sende micelne hagol . . . sweltað ealle þá þing þe úte beóð and se hagol him onufan fealð.' . . . Drihten sende hagul, Ex. 9, 18-23. Eall þæt se hagol lǽfde, 10, 15. Ic ásende ǽlcne untíman
hreóh
Entry preview:
Add: hreów, reów. (For forms with w see hreóh storm, hreóh-nes; ) rough of weather, sea, &c., tempestuous Sió hlúde ýd on ðǽre hreón sǽ procella saeviens, Past. 437, 16. Good scipstióra ongit micelne wind on hreóre sǽ ǽr ǽr hit geweorþe, Bt.
láreów
Entry preview:
Se æðele þeóde lárðeáw, Angl. xi. 374, 59. See N. E. D. lorthew, and Verc. Först. 167] Héhfæder, láreów archimandrita An. Ox. 3720. Ǽs lárwu (láruw, R.) doctor Mt. L. 22, 35. Ðú láruu (láreu, R.) magister 36. Lá láruua (lárwa, R.), Mk. L. 9, 17. Hál láruwa
ǽ-bær
Brought to light (of the criminal or the crime where guilt is manifest), notorious, proved
Entry preview:
Substitute: Brought to light (of the criminal or the crime where guilt is manifest), notorious, proved Ǽbǽre (-bére) morð ( apertum murdrum, (Lat. Vers.) Ll. Th. i. 410, 5. Ábǽre, Wlfst. 274, 24. Se ǽbǽra þeóf fur probatus (Lat. Vers.) Ll. Th. i. 390
gyrwan
To prepare ⬩ make ready ⬩ make ⬩ put on ⬩ clothe ⬩ adorn ⬩ părāre ⬩ făcĕre ⬩ vestīre ⬩ ornāre
Entry preview:
To prepare, make ready, make, put on, clothe, adorn; părāre, făcĕre, vestīre, ornāre Angan hine gyrwan he began to prepare himself, Cd. 23; Th. 28, 26; Gen. 442; Andr. Kmbl. 1590; An. 796. Ic hæbbe geweald micel to gyrwanne gódlecran stól on heofne I