Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mis-féran

(v.)

to go astraytransgress

Entry preview:

to go astray, transgress Hé (Saul ) ðæt folc bewerodewið ða hǽðena leóda, ðeáh hé misférde on manegum óðrum þingum, Ælfc. T. Grn. 7, 4

Linked entry: mis-faran

ge-fegian

(v.)

to rejoice

Entry preview:

to rejoice

ge-féran

(v.)
Grammar
ge-féran, p. -férde; pp. -féred.

To gotravelgo onbehavefareget oncomeget to a placeTo perform a journeyreach or get by goingobtainattainexperiencesuffer

Entry preview:

v. intrans. To go, travel, go on, behave, fare, get on, come, get to a place He geférde óð ðæt he Adam funde he journeyed until he found Adam, Cd. 23; Th. 29, 20; Gen. 453. Frécne geférdon daringly they behaved, Beo. Th. 3386; B. 1691. Ðá ðis cúþ wæs

geond-féran

(v.)
Grammar
geond-féran, p. -férde; pp. -féred [geond through, féran to go]

To go through, traversepertransīre, peragrāre

Entry preview:

To go through, traverse; pertransīre, peragrāre Ne móstan ðé geondféran foldbúende earth's inhabitants may not traverse thee, Exon. 121 a; Th. 465, 8; Hö. l01. Gewunede he swýðost ða stówe geondféran, and in ðám túnum godcunde láre bodian, ða ðe in heágum

á-fédan

Entry preview:

Add: to feed, nourish, support, maintain, of a person that provides food, &c. Hú áfést ( pascis ) þú hafocas þíne ? Hí fédaþ hig sylfe and mé on wintra, Coll. M. 25, 37. Áfédde seó wudewe þone wítegan mid ðám melewe, Hml. S. 18, 65. Gif hé ðá

for-feran

Grammar
for-feran, l. -féran,

to perishperish

Entry preview:

and add: of physical death. natural Se cing (Ethelred) forférde (geendode his dagas, v. l.) on S. Georgies mæssedæg æfter miclum geswince Chr. 1016; P. 148, 21. of violent or untimely death, to perish Forférde Hácun eorl on sǽ (comes Hacun in mari periit

geond-felan

(v.)
Entry preview:

Substitute: <b>geond-feólan;</b> pp. geond-fólen To permeate, fill throughout Þæt wítehus . . . deóp, dreáma leás . . . geondfólen fýre, réce and reáde lége a dungeon horrible on all sides round as one great furnace flamed, Gen. 43

geond-féran

Entry preview:

Geondfér[dest] circuisti (limina ), An. Ox. 2129. Genférde penetrauit, circuiuit, 3945. Ic ðá wynstran dǽlas Indie wolde geondféran sinistram partem Indie sectari institui, Nar. 20, 20. Geondférende lustraturus, Wrt. Voc. ii. 53, 54. Add

ge-félan

Entry preview:

Add: to feel an object, perceive by the sense of touch Ne mihte nán man ꝥ swýn geseón, and swá þéh hí hit mihton gefélan Gr. D. 226, 6. to know by sense of touch or organic sensation (with clause or acc. and infin.) Ðá gefélde hé ꝥ se deáda man his

ge-feógan

(v.)
Grammar
ge-feógan, p. ge-feóde
Entry preview:

To hate Gefiáð odit, Jn. L. 7, 7: 12, 25. Sé ðe mec gefíið fæder mín gefíið ł gefiáð, 15, 23. Geféð iówih middengeord, Jn. R. 15, 19. Gifiádun (gefiádon, L.) oderunt, 24. Gifióge odisse, 7, 7

Linked entry: feógan

ofer-féran

Entry preview:

Add: of movement in space. to pass through, across Eáðe þú þá bricge oferférest, Vis. Lfc. 8. Oferfoerde trans fretavit, Mt. L. 9, 1. Oferfoerde ðerh middum hiora transiens per medium illorum, Lk. L. 4, 30: 17, 11. Oferfoerdon, 6, 1. Mið ðý oferfoerdon

of-féran

Entry preview:

Þá fleáh Iúdéa cyning . . . ac Hieu hine offérde and him his feorh benam, Hml. S. 18, 339. Add

þurh-féran

Grammar
þurh-féran, <b>. II.</b>
Entry preview:

add: to penetrate with the mind Þes Godes wer þurhférde (þurheóde, v.l.) þá díglan þing þǽre godcundnesse este vir Dei divinitatis secreta penetravit, Gr. D. 136, 4

á-fédan

Entry preview:

Add: I a. of a trade Sum leornode sumne cræft þe hine áfét, Hml. Th. ii. 556, 32

of-féran

(v.)

to overtake

Entry preview:

to overtake (an enemy) Pharao tengde æfter mid eallum his here and offérde hí æt ðære Reádan Sǽ Pharaoh pressed after with all his host, and overlook the Israelites at the Red Sea, Homl. Th. ii. 194, 16: Chr. 948; Erl. 118, 19. Se cyng férde him the

Linked entry: of-faran

be-féran

(v.)

to go aboutfrom place to place,to come uponovertakecatch To getfall among to pass by

Entry preview:

Substitute: to go about, from place to place, Mk. 6, 6 (in Dict.). to come upon, overtake, catch (of a pursuing force) Hé beférde þæt folc þǽr hig gewícode wǽron cum persequerentur Aegyptii vestigia praecedentium, repererunt eos in castris, Ex. 14, 9

æt-fecgan

(v.)
Grammar
æt-fecgan, p. -feah; v. trans.

To seizeapprehendere

Entry preview:

To seize; apprehendere Me ætfeah fyrhtu helle fear of hell seized me. Ps. Th. 114, 3

æt-felgan

(v.)
Grammar
æt-felgan, p. -fealh, pl. -fulgon; pp. -folgen; v. intrans.

To cleave onadherestick toadhærere

Entry preview:

To cleave on, adhere, stick to; adhærere Mín sáwul flóre ætfealh adhæsit pavimento anima mea, Ps. Th. 118, 25: 118, 31: Beo. Th. 1941; B. 968 : Ps. Spl. C. 62, 8

Linked entries: æt-fealh et-felgan

a-fédan

(v.)
Grammar
a-fédan, p. -fédde; pp. -féded, -féd

To feednourishrearbring upnutrirecibarealerepascere

Entry preview:

To feed, nourish, rear, bring up; nutrire, cibare, alere, pascere Heó bearn afédeþ she nourishes her child, Salm. Kmbl. 746; Sal. 372 : Ps. Th. 135, 26 : 83, 3. Ðæt ðú hí afédde mid ðý Godes worde that thou didst feed them with the word of God, Bd. 3

Linked entry: a-fǽded

a-féran

(v.)
Grammar
a-féran, p. de; pp. ed

To affrightterrifyperterrere

Entry preview:

To affright, terrify; perterrere, Chr. 1083; Th. 352, 9