Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-styllan

(v.)
Grammar
ge-styllan, p. de

To springmove rapidly

Entry preview:

Cyning engla munt gestylleþ gehleápeþ heá dúne the king of angels shall mount a hill, shall leap the high downs, 18 a; Th. 45, 9; Cri. 716

seolfren

(adj.)
Grammar
seolfren, seolofren, seolfern, silfren, sylofren, sylfren; adj.
Entry preview:

B.) leáf, Salm. Kmbl. 129; Sal. 64. Nim mínne sylfrenan læfyl. Gen. 44, 2 : Bd. 1. 25 ; S. 487, 3. Seolferne silver coins , Mt. Kmbl. p. 20, 2. Sylfrenu (selfrenu, Cott. MS.) fatu, Bt. 36, 1 ; Fox 172, 19. Ða seolfrenan stánas, 34, 8; Fox 144, 31.

wringan

(v.)
Grammar
wringan, p. wrang, pl. wrungon; pp. wrungen

To wringto twistto squeeze out

Entry preview:

Genim ðære ylcan wyrte leáf, ðonne heó grénost beó, wyl on wætere, and wring ðæt wós, Lchdm. i. 72, 7. Wring ðæt seáw, ii. 110, 26: 240, 8. Ne miht ðú wín wringan on midne winter. Bt. 5,2; Fox 10, 31. Tó wringen[n]e ad exprimendos, Hpt. Gl. 468, 32.

Linked entry: a-wringan

wós

(n.)
Grammar
wós, es; n.

Moisturejuice

Entry preview:

Genim leaf, wyl on wætere and wring ðæt wós (press 'he moisture out of the leaves'), 72, 8. Genim ðás wyrte, cnuca hý swá gréne, wring ðæt wós, 126, 7: 208, 12: iii. 102, 14. Wring ðæt wós on eced, i. 200, 15.

Linked entries: ge-wésan wésan

meord

(n.)
Grammar
meord, meorð, meard, e; f.

Rewardpay

Entry preview:

Leán ł meard (mearda, pl. Lind.) merces, Mt. Kmbl. Rush. 5, 12. Leán ł mearde mercedem, 6, 2; (meard, Lind.), 10, 41. Geld him meard redde illis mercedem, Lind. 20, 8. Meorde (mearda, Lind.) onfóeþ mercedem accipit, Jn. Skt.

Linked entries: meard méd

eam

am

Entry preview:

Ic eam leás écan dreámes I am bereft of eternal joy, Cd. 216; Th. 275, 7; Sat. 168: Exon. 10a; Th. 11, 8; Cri. 167: Exon. 36a; Th. 116, 34; Gú. 217: Mt. Rush. Stv. 11. 29

boga-net

(n.)
Grammar
boga-net, boge-net, -nett, es; n.

A BOW-NET; weal, wicker-basket with a narrow neck for catching fishnassa

Entry preview:

Bogenet vel leáp nassa, 84; Som. 73, 90; Wrt. Voc. 48, 28. Bogenet nassa, 105; Som. 78, 41; Wrt. Voc. 57, 23

Linked entry: boge-net

a-blann

(v.)
Grammar
a-blann, p. of. a-blinnan

rested

Entry preview:

rested to leave off. ;

ge-lǽt

(v.)
Grammar
ge-lǽt, 3rd sing. pres. of ge-lǽdan.

leads

Entry preview:

leads,Mt. Bos. 7, 13;

rǽd-fæst

(adj.)
Grammar
rǽd-fæst, adj.
Entry preview:

Cf. rǽd-leás

wealh-land

(n.)
Grammar
wealh-land, es; n.

a foreign landNormandy

Entry preview:

a foreign land Ǽghwǽr eorðan dǽr wit earda leás mid wealandum wunian (winnan, MS.) sceoldon (cf. mé ellþeódigne, l. 20), Cd. Th. 163, 30; Gen. 2706. Normandy (cf.

Linked entry: wealand

á-dwellan

(v.)
Grammar
á-dwellan, p. -dwealde; pp. -dweald.

to lead astray, seduceto retard, impede, obstruct, hindertorpereto delay

Entry preview:

to lead astray, seduce Ðá ðe galdorcræftas begangaþ and mid ðǽm unwære men beswícaþ and ádwellaþ, Bl. H. 61, 24. Hý deófol ádwealde, Wlfst, 11, 8.

gésne

(adj.)
Grammar
gésne, adj.

Lackingwantingdestitutelifelessexpersegenusdestitutusexanimis

Entry preview:

Lacking, wanting, destitute, lifeless; expers, egenus, destitutus, exanimis Læg se fúla leáp gésne the foul corpse lay lifeless, Judth. 10; Thw. 23, 8; Jud. 112.

Linked entries: geásne gésine

irre-weorc

(n.)
Grammar
irre-weorc, es; n.
Entry preview:

A work undertaken in anger Engla drihten wile uppe heonan sáwla lǽdan and wé seoððan á ðæs yrreweorces hénþo geþoliaþ the Lord of angels will up from hence lead souls, and we ever after shall suffer the humiliation of that angry feat [the harrowing of

potian

(v.)
Entry preview:

to push, thrust, strike, butt Hwæt wǽron hí, búton fearra gelícan, ðá ðá hí, mid leáfe ðære ealdan ǽ, heora fýnd mid horne líchamlícere mihte potedon? Homl. Th. i. 522, 25.

cneów-gebed

(n.)
Grammar
cneów-gebed, es; n.
Entry preview:

Prayer on bended knees Ꝥ heó móste be leáfe gán on hyre gebedum tó gebiddenne hire Drihten on hire cneów*-*gebedum ut daretur ei copia egrediendi ad orationem et deprecandi Dominum, Hml. A. 110, 277. Ealle feóllan heom on cneówgebedum, 179, 328.

CLYMPRE

(n.)
Grammar
CLYMPRE, an; n?

A lump or CLUMP of metal, metalmassa metalli, metallum

Entry preview:

A lump or CLUMP of metal, metal; massa metalli, metallum Hefigere ic eom ðonne unlytel leádes clympre I am heavier than a huge clump of lead, Exon. III b; Th. 426, 18; Rä. 41, 75.

ornest

(n.)
Grammar
ornest, es; n.

Trial by battle

Entry preview:

Trial by battle Gif Englisc man beclypaþ ǽnigne Frænciscne mann tó orneste for þeófte . . . oððe for ǽnigan þingan ðe gebyrige ornest for tó beónne . . . hæbbe hé fulle leáfe swá tó dónne.

alýfednes

(n.)
Grammar
alýfednes, -ness, e; f.

Permissionleavegrantpermissio

Entry preview:

Permission, leave, grant; permissio: =a-lýfed, -nes

in-lǽdan

(v.)
Grammar
in-lǽdan, p. de

To leadbring inintroduce

Entry preview:

To lead or bring in, introduce Ne inlǽd úsih in costunge ne inducas nos in temtationem, Mt. Kmbl. Lind. 6, 13. Se ðe má manna inlǽde ðonne hé sceole he who introduces more men than he ought, Chart. Th. 606, 32.