un-þinged
Uninvited ⬩ sudden ⬩ unexpected
Entry preview:
Uninvited, sudden, unexpected Ðý læs iów geméte se réða and se egeslíca dæg, se cymð ofer ealle eorðwaran unðinged, swǽ swǽ grin et superveniat in vos repentina dies illa.
Linked entry: un-geþinged
wiþer-breca
An adversary
Entry preview:
Wæs ðu geðafsum wiðerbracæ (adversaria) ðínum; ðý læs gesellæ ðec ðe widerbracæ tó dóme, Mt. Kmbl. Lind. 5, 25. Gif ðæ wiðerbraca (Satanas ) ðone wiðerbraco drífes, 12, 26. Wiðerbrecan obpositum, Wrt. Voc. ii. 65, 24.
wrigels
a covering ⬩ a garment ⬩ veil
Entry preview:
Be ðý wyrgelse ofer Cristes nesðyrlum, Anglia xi. 173, 9. Ðú hí onwendest swá man wrigels (operlorium) déð. Ps. Th. Surt. 101, 23. Hé his wrigels geopenode. Homl. Ass. 196, 56
Linked entry: wyrgels
ge-sægdnis
Entry preview:
Nolite dare sanctum canibus, is ðý hálga gesægdnisse æt hundum nére gesald, is unwyrðum monnum, Mt. L. 7a-6 mgn. a mystery of religion : — lúh gesald is ~& pound; gé witte clǽno rýno t gesægdnisse ] diópnise (mystería) ríces heofna, Mt.
steór
Entry preview:
Ðý lǽs him ðæs gódan weorces leán losige ðe hé mid ðǽre steóre geearnian sceolde, Past. 151, 4. Add Né þágýt þá nunnan heora tungan geheóldon mid ðǽre steóre (freno) heora hádes, Gr. D. 151, 31.
eall-swilc
Entry preview:
Tó eallswilcre gehýrsumnesse swá hé ǽr his fæder dyde, Chr. 1091; P. 227, 3
fléwsa
A flowing ⬩ flux ⬩ fluxus
Entry preview:
Ðý sylfan dæge hyt ðone fléwsan belúceþ eōdem die fluxum comprĭmet, 178, 6; Lchdm. i. 312, 16: 175, 3; Lchdm. i. 308, 1. Heó ða fléwsan gewríþ it stops the flux, 128; Lchdm. i. 240, 5
fúlian
To become foul ⬩ putrefy ⬩ rot ⬩ decay ⬩ putrescĕre ⬩ computrescĕre ⬩ corrumpi
Entry preview:
To become foul, putrefy, rot, decay; putrescĕre, computrescĕre, corrumpi Ðǽr is mid Eástum án mǽgþ, ðæt hí mágon cýle gewyrcan; and ðý ðǽr licgaþ ða deádan men swá lange, and ne fúliaþ, ðæt hí wyrcaþ ðone cýle hine on there is among the Esthonians a
þrym-líc
Magnificent ⬩ splendid ⬩ glorious
Entry preview:
Sceoldon hié ða menn beforan him drífan gebundene ðe gefongene wǽron, ðæt heora mǽrþa sceoldon ðý þrymlícran beón, Ors. 2, 4; Swt. 70, 30
for-seárian
Entry preview:
Ðý lǽs ðá treówu tó ðǽm forweóxen ðæt hié forseáreden (-oden, v. l.), Past. 293, 7. ꝥ palmtwig tó eorÞan áfyllan, and forsáreden him bégen dǽlas forbrecan, Bl. H. 151, 16. Hé ðá forseáredon bán wecð of deáðe, Hml.
ge-wǽgan
Entry preview:
Hié sint tó manienne ðæt hí baldlíce getrúwien ðæt hí ðá forgiefnesse habbað for ðǽre hreówsunga ðe hí wilniað, ðý lǽs hí tó ungemetlíce sién gewǽgde mid ðǽre hreówsunga admonendi sunt, ut de misericordia, quam postulant, praesumant, ne vi immoderatae
stefn
Entry preview:
a stem of a tree Hwæt wénst ðú for hwí ǽlc sǽd grówe innon ða eorþan and tó wyrtrumum weorþe on ðære eorþan, búton for ðý ðe hí tiohhiaþ ðæt se stemn and se helm móte ðý fæstor standon ...
Linked entries: stemn rád-stefn stefn-mǽlum emb-stemn stæfn
þeówan
Entry preview:
Voc. ii. 111, 12. to press with a weapon, to stab, pierce Ðá hét hé him his seax árǽcan, and hine sylfn hetelíce ðýde, Homl. Th. i. 88, 10. Ðá ðýde se cwellere hine bæftan mid átogenum swurde, ii. 478, 59.
á-cweccan
Entry preview:
To quiver Hé hine sylfne hetelíce ðýde, ðæt him on ácwehte, Hml. Th. i. 88, 10
trumness
Entry preview:
witon ðæt manega clericas nyton hwæt byþ quadrans, ac wé willaþ his mihta and his trumnysse hér geswutelian, Anglia viii. 306, 28. health Ða truman sint tó manianne ðæt hié gewilnigen mid ðæs lícuman trumnesse ðæt him ne losige sió hǽlo ð æs módes ðý
slǽp
Entry preview:
Mid ðý heó ðý slǽpe tðbrǽd somno excussa, Bd. 4, 23; S. 596, 5: Andr. Kmbl. 3053; An. 1529: Cd. Th. 161, 15; Gen. 2655. Of slǽpe onwóc æþeling, 249, 2; Dan. 524. Tó slǽpe; ; gáte horn under heáfod gelǽd weccan hé on slǽpe gecyrreþ, Lchdm.
Linked entry: sláp
módor-lufu
Entry preview:
'And hé þá, Jóhannes, swá dyde, and hé hié þá in módorlufan hæfde, Nap. 45
un-nyt
Useless ⬩ vain ⬩ idle ⬩ unprofitable
Entry preview:
Ðý unnyttan nugaci, Wrt. Voc. ii. 94, 69. Gehæft mid ðære unnyttan lufe ðisse middangeardes, Bt. 34, 8; Fox 144, 25. Unnytne gefeán, Met. 5, 27. Unnytne andan, Bt. 39, 3; Fox 214, 33. Unnetne, Met. 28, 52.
Linked entry: un-net
bearn
A BEARN ⬩ child ⬩ son ⬩ issue ⬩ offspring ⬩ progeny ⬩ natus ⬩ infans ⬩ puer ⬩ filius ⬩ soboles ⬩ proles
Entry preview:
Ðys synd Israéla bearna naman hæc sunt nomina filiorum Israel, Ex. 1, 1. Geseah his bearna bearn vidit filios filiorum suorum, Job Thw. 168, 35. Ge Godes bearn, bringaþ Gode ramma bearn filii Dei, afferte Domino filios arietum, Ps. Th. 28, 1