Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-ærnian

(v.)
Grammar
ge-ærnian, p. ode; pp. od

To earndeservemĕrēripromĕrēri

Entry preview:

To earn, deserve; mĕrēri, promĕrēri Hí geærnian mágen illi promĕrēri pŏtĕrint, L. Alf. pol. 39; Wilk. 44, 42

Linked entry: ærnian

leóþ-wíse

Entry preview:

Þás þing magon fremian bet þonne þá þe beóð on leóðwísan fægre geglenged, Angl. viii. 304, 3. Add

óðel

(n.)
Grammar
óðel, es; m.
Entry preview:

Home, native country Abraham ferede æðelinga bearn óðle niór, mægeþ heora mágum, Cd. Th. 126, 7 ; Gen. 2091

un-geleáf

(adj.)
Grammar
un-geleáf, adj.

Unbelieving

Entry preview:

Unbelieving Ne magon ðǽr eard niman ungeleáfe menn qui non credunt inhabitare in eo, Ps. Th. 67, 19

Linked entry: ge-leáf

wuldor-geflogena

(n.)
Grammar
wuldor-geflogena, an; m.

A fugitive from glory an evil spirit

Entry preview:

A fugitive from glory, an evil spirit Magon ðás .viiii. wyrta wið nygon wuldorgeflogenum, Lchdm. iii. 36, 15

Linked entry: ge-flogena

Éste

Entry preview:

Þǽr is mid Eástum án mǽgð þæt hí magon cyle gewyrcan, Ors. 1, 1; S. 21, 13. Add

for-bláwan

Entry preview:

Ðe sǽ winde miclum forbleów (forbláuene, L.) árás mare uíento magno flante exsurgebat, Jn. R. 6, 18. Add

þencend-lic

(adj.)
Grammar
þencend-lic, adj.
Entry preview:

Reflecting, thoughtful Þæt án ymb þencendlice beón þæt wé þý éð oncnáwan and ongytan magon, Verc. Först. 174

on-flígen

(n.)
Grammar
on-flígen, es; n.

Infectious disease

Entry preview:

Infectious disease Nú mágon ðás .viiii. wyrta wið .viiii. áttrum and wið nygon onflýgnum, Lchdm. iii. 36, 16

wang

(n.)
Grammar
wang, es; m. . I. the word, which is almost confined to poetry, may be rendered by words denoting the surface of the ground taken in their most general sense,
Entry preview:

field, plain, land, country, place Wonge (wongc?) arvum, Wrt. Voc. ii. 10, 51. Mec se wǽta wong wundrum freórig of his innaþe cende roscida me genuit gelido de viscere tellus (Ald.), Exon. Th. 417, 7; Rä. 36, 1. Se wong seomaþ eádig and onsund. Is ðæt

Linked entries: ge-wenge wencge wenge

-mód

(suffix)
Grammar
-mód, Add: v. ǽ-, fast-, ge-, geþyld-, hefig-, hoh-, hræd-, leás- [v. leásmód-ness], lytel-, mád-, seóc-, stearc-, strang-, swǽr-, þole-, unrót-, wác-, weá-, wiþer-mód.

gémen

(n.)
Grammar
gémen, gen. gémenne; f.
Entry preview:

Mid micle gémænne and gewinne cum magna cura ac labore, Bd. 2, 7 : S. 509, 11

Linked entry: gémæn

wærc

(n.)
Grammar
wærc, wræc, es; m.

Warkachepain

Entry preview:

Wið magan wærce . . . Wið wambe wærce, Lchdm. ii. 318, 4, 15: 356, 19, 22. From wærc deáðes a dolore mortis, Jn. Skt. p. 2, 3. Wærco ł ádla dolorum, Mt. Kmbl. 24, 8. Wærcco, Mk. Skt. Lind. 13, 8

Linked entries: wræc breóst-wærc

Babilón

(n.)
Grammar
Babilón, e; f: Babilónie, Babilónige, an; f: Babilón, Babylón, es; f. [v. wim-man, es; f.]Babylon; Baby̆lōn, ōnis; f.
Entry preview:

This celebrated city of antiquity, in Mesopotamia, was built on both banks of the Euphrates. Its foundation by Nimrod is mentioned immediately after the Deluge, Gen. 10, 9, 10: 11, 9 Nimrod [MS. Membrað], se ent, ongan ǽrest timbrian Babilónia; and Ninus

reódan

(v.)
Grammar
reódan, p. reád.

to redden, stain with bloodto redden a person by causing blood to flow from a wound, to wound, kill

Entry preview:

Se eorl wolde sleán eaferan sínne, ecgum (MS. eagum) reódan magan mid méce, Cd. Th. 204, 2;Exod. 412

Linked entry: on-reódan

be-geát

(n.)
Grammar
be-geát, es; n. (f.
Entry preview:

Hí læccað of manna begeátum lóc hwæt hí gefón magan, Ll. Th. ii. 328, 4. Unlytel on ǽhtum . . mycele welan on manegum begeátum, Hml. A. 108, 202

CRUMA

(n.)
Grammar
CRUMA, an; m.

A CRUMBfragment mica

Entry preview:

Lege on ðone magan hláfes cruman lay crumbs of bread on the stomach L. M. 2, 12; Lchdm. ii. 190, 15; Homl. Th. ii. 114, 29

Linked entry: croma

tó-séðan

(v.)
Grammar
tó-séðan, p. de

To prove

Entry preview:

To prove Drihten, ðú ús sealdest gesceádwísnesse ðæt wé mágon tóséðan and tósceádan good and yfel. Shrn. 167, 3

scín-lǽce

(n.)
Grammar
scín-lǽce, an; f.
Entry preview:

A woman who practises magic, a sorceress Ðá cwǽdon Rómware ðæt heó wǽre drýegge and scínlǽce, Shrn. 56, 13

un-þyldig

(adj.)
Grammar
un-þyldig, adj.

Inspatient

Entry preview:

Inspatient Hí bióþ swá unþyldige ðæt hí ne magon nán earfoþa geþyldelice áberan, Bt. 39, 10; Fox 228, 2