Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

fácen-líce

(adv.)
Grammar
fácen-líce, adv.

Deceitfully, fraudulently dŏlōse, fraudŭlenter

Entry preview:

Kmbl. 49; Leás. 26

Linked entry: fǽcen-líce

bissextus

(n.)
Grammar
bissextus, gen. bissexte

leap-year

Entry preview:

The intercalary day of leap-year; also leap-year Sume preóstas secgað ꝥ bissextus cume þurh ꝥ,ꝥ Iosue ábæd æt Gode ꝥ seó sunne stód stille . . . Nis nǽfre þurh ꝥ bissextus . . .

Linked entry: bises

þúr

(n.)
Grammar
þúr, es; m.

Thor

Entry preview:

Ðúres-leáh, Ðúrgártún, Cod. Dip. Kmbl. vi. 342

Linked entry: þúrs-dæg

wiþo-winde

(n.)
Grammar
wiþo-winde, (wiþ-), an; f.

Withy-windwith-windconvolvulus

Entry preview:

Wiþowindan leáf, 52, 6. Wiþewindan, 122, 18

Linked entries: wiþe-winde wiþ-winde

el-þiódgian

(v.)
Grammar
el-þiódgian, -þiódigian; p. ode; pp. od [el, þeód a people]

To live in foreign parts, to lead a pilgrim's life pĕregrīnāri

Entry preview:

To live in foreign parts, to lead a pilgrim's life; pĕregrīnāri Wilnode he on neáweste ðara háligra stówe to tíde elþiódgian on eorþan cŭpīvit in vīcīnia sanctōrum lŏcōrum ad tempus pĕregrīnāri in terris, Bd. 5, 7; S. 621, 12

ge-beótian

(v.)
Entry preview:

Ne mæg ꝥ beón leás ꝥ God gebeótode tó þám unrihtwísum mannum falsum non erit quod minatus est Deus, Gr. D. 334. II. Hé geendode þæt hé lange tó þǽm áwergdum gástum gebeótod hæfde, Bl. H. 83, 26. Add

geond-felan

(v.)
Entry preview:

Substitute: <b>geond-feólan;</b> pp. geond-fólen To permeate, fill throughout Þæt wítehus . . . deóp, dreáma leás . . . geondfólen fýre, réce and reáde lége a dungeon horrible on all sides round as one great furnace flamed, Gen. 43

meltan

Entry preview:

Add Geríst ꝥ him mon lytlum þá mettas selle þá þe late melten, leax, and þá fixas þá þe late meltan, Lch. ii. 176, 22-24

sigor-fæst

Entry preview:

Add: as an epithet of men Ne byð nǽfre nǽnig leán þæs sigores búton hit sý mid gewinne gecampod. Hwanon beóð hálige men sigorfæste (victores), nymðe hí campian wið þám searwum þæs ealdes feóndes?, Gr. D. 221, 9: 234, 2

hlanc

(adj.)
Grammar
hlanc, adj.

Lank, lean, gaunt

Entry preview:

Lank, lean, gaunt: — Ðæs se hlanca gefeah wulf in walde at that rejoiced the gaunt wolf in the wood, Judth. 11; Thw. 24, 25; Jud. 205. Swá ðú on hrime setest hlance cylle sicut uter in pruina, Ps. Th. 118, 83

DWELLAN

(v.)
Grammar
DWELLAN, ic dwelle, ðú dwelest, dwelst, he dweleþ, dwelþb, pl. dwellaþ; p. dwealde, dwelede; pp. dweald, dweled.

To lead into error, deceive, mislead in errōrem dūcĕre, decĭpĕreTo prevent, hinder, delay impĕdīre, tardāre To continue, remain, DWELLmănēre, habĭtāre

Entry preview:

To lead into error, deceive, mislead; in errōrem dūcĕre, decĭpĕre Ic ðé ne dwelle I do not deceive thee, Bt. 35, 5; Fox 166, 1, MS. Cot. Ðú sǽdest ðæt ic ðé dwealde thou saidst that I deceived thee, 35, 5; Fox 164, 32.

Linked entry: ge-dwellan

be-hleápan

(v.)
Grammar
be-hleápan, p. -hleóp, pl. -hleópon; pp. -hleápen

To leap uponinto fixinsilire

Entry preview:

To leap upon or in, to fix; insilire Ðæs monnes mód and his lufu biþ behleápen on ða lǽnan sibbe the man's mind and his love are fixed on the fragile peace Past. 46, 5; Hat. MS. 67 a, 9

á-stellan

(v.)
Grammar
á-stellan, (i, y); p. de

To leaprushfly off

Entry preview:

To leap, rush, fly off Se þorn, efne swá swá strǽl of bogan ástelleþ, swá hé of þám man áfleáh, Guth. 68, 22. Hé hraþe ástylde (forð árǽsde, v. l.) of his ræste ex lecto prosiliit, Gr. D. 21, 28

blǽd

(n.)
Grammar
blǽd, bléd, e; f.

A flower, blossom, fruitflos, olus, fructus

Entry preview:

Beorc biþ blǽda leás the birch-tree is fruitless [void of fruit], Runic pm. 18; Kmbl. 342, 27; Hick. Thes. i. 135. Hærfest bryngþ rípa bléda harvest brings ripe fruits, Bt. 39, 13; Fox 234, 15: 34, 10; Fox 150, 5.

ge-swincfulnys

Grammar
ge-swincfulnys, Add: Labour, difficulty, trouble: — Geswincfulnyss nys menn forlǽtan his it is no trouble to a man to leave his things, Scint. 60, ii. v. ge-swincfull;
I.

ge-lǽfa

(n.)
Grammar
ge-lǽfa, an; m.

Leavepermissionpermissio

Entry preview:

Leave, permission; permissio Be ðæs cynges gelǽfan by the king's leave, Chr. 1043; Erl. 170, 1

searu-cræftig

(adj.)
Grammar
searu-cræftig, adj.
Entry preview:

Kmbl. 80; Leás. 42. Sum biþ searocræftig goldes and gimma, Exon. Th. 296, 29; Crä. 58. wily, cunning (in a bad sense), 416, 7; Rä. 34, 7

ge-dwǽlan

(v.)
Grammar
ge-dwǽlan, p. -dwǽlde

To seducelead astray

Entry preview:

To seduce, lead astray Ðæt is hefig dysig, ðæt ða earman men mid ealle gedwǽleþ of ðæm rihtan wege that is a grievous folly that altogether seduces the miserable men from the right way, Bt. Met. Fox 19, 6; Met. 19, 3

sǽd-cynn

(n.)
Grammar
sǽd-cynn, es; n.

A kind of seed

Entry preview:

Sǽdere gebyreþ ðæt hé hæbbe ǽlces sǽdcynnes ǽnne leáp fulne, ðonne hé ǽlc sǽd wel gesáwen hæbbe ofer geáres fyrst, L. R. S. 11; Th. i. 438, 9

ge-lygnian

(v.)
Grammar
ge-lygnian, ge-lygenian; p. ode; pp. od
Entry preview:

Gif hé wolde gefsestnian mid áþe, ꝥ seó leáse wrǽgistre ne wurde fordǽmed. Ðá swór hé ꝥ hé friðian wolde þá leásan wudewan, ðeáh þe heó gelignod wurðe, 2, 210.