Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

full-fremednes

Entry preview:

Fulfremednesse weg þe on féran sceolan, Bl. H. 21, 16. Fulfremednysse perfectionem, An. Ox. 1011

gold-fáh

(adj.)
Grammar
gold-fáh, adj.
Entry preview:

Goldfág scinon web æfter wagum the hangings along the walls shone interwoven with gold, 1993; B. 994

þeód-herpaþ

(n.)
Grammar
þeód-herpaþ, (æþ, -oþ), es; m.
Entry preview:

On ðone þeódherpað west on herpað, Chart. Erl. 330, 5. [Cf. O. H. Ger. diet-uuec via publica, Grff i. 669: Icel. þjóð-braut, -gata, -leið, -vegr a high road.] Cf. þeód-weg

Linked entry: folc-herpaþ

ge-wefan

Entry preview:

Add Ic wefe texo, gewefen texta, Wülck. Gl. 188, 9. literal Þicce gewefen hrægel pavidensis vestis, þenne gewefen hrægel levidensis, Wrt. Voc. i. 40, 11, 12. Cyrtel giwefen (geuoefen, L.) ðerh alle tunica contexta per totum, Jn. R. 19, 23.

mis-bysnian

(v.)
Grammar
mis-bysnian, p. ode

To set a bad example

Entry preview:

To set a bad example Gif ða láreówas wel tǽcaþ and wel bysniaþ ðonne beóþ hí gehealdene; gif hí mistǽcaþ, oððe misbysniaþ, hí forpǽraþ hí sylfe, Homl. Th. ii. 50, 3-5

wiþer-dúne

Entry preview:

Se weg is swíðe neara and wiðerdýne, Gr. D. 322, 20. Neara and wiðerdéne is se hálega weg, swá swá Dryhten sylf cwæð, Nap. 69

sticol

(adj.)
Grammar
sticol, adj.
Entry preview:

Se weig is swíðe nearu and sticol, se ðe lǽt tó heofonan ríce . . . Ðonne máge ðurh Godes fultum ástígan ðone sticolan weg, ðe ús gelǽt tó ðam écan lífe, Homl. Th. i. 162, 23-35.

Linked entry: sticel

ge-lícian

(v.)
Grammar
ge-lícian, to please.
Entry preview:

Th. i. 254, 3. to seem good Ús eallum gelícode þá, ꝥ sendon Paulus and Barnaban, Ll. Th. i. 56, 19

dæftan

(v.)
Grammar
dæftan, p. dæfte; pp. dæft

To make conveniant or ready, put in order apparare, sternere

Entry preview:

To make conveniant or ready, put in order; apparare, sternere Ðæt he sceolde gearcian anddæftan his weg [MS. weig] that he might prepare and make ready his way, Homl. Th. i. 362, 8. Menn dæftaþ heora hús men put their houses in order, ii. 316, 7.

Linked entry: ge-dæftan

hidres

(adv.)
Grammar
hidres, adv.

hither and thither

Entry preview:

In the phrase hidres ðidres hither and thither Ic ondrǽde ðæt ic ðé lǽde hidres ðidres on ða paþas of ðínum wege ðæt ðú ne mǽge eft dínne weg áredian verendum est, ne deviis fatigatus, ad emetiendum rectum iter sufficere non possis, Bt. 40, 5; Fox 240

Linked entry: hider

ǽwnian

(v.)
Grammar
ǽwnian, p. ode; pp. od [ǽw marriage]

To marrywedconnubio jungere

Entry preview:

To marry, wed; connubio jungere,Leo 104

Linked entry: be-ǽwnian

puduc

(n.)
Grammar
puduc, es; m.
Entry preview:

A wen Puducas strumas, Germ. 396, 258

ge-leht

(v.; part.)
Grammar
ge-leht, pp. of ge-leccan.

wet

Entry preview:

wet, Bt. 33, 4; Fox 130, 6;

lár-spell

(n.)
Grammar
lár-spell, es; n.

A discoursesermonhomilytreatise

Entry preview:

Ic gesett hæbbe wel feówertig lárspella I have composed quite forty homilies, Ælfc. T. Grn. 13, 45. Swá swá áwriton ǽror on óðrum lárspellum, 4, 15.

-métto

(suffix)
Entry preview:

Add: v. weá-métto, -mét[t]

Linked entry: -mét

Affrica

(n.)
Grammar
Affrica, indecl: but Lat. Affrica, gen. æ; acc. am; f.

Africa

Entry preview:

Ðære Affrica norþ-west gemǽre the north-west boundary of Africa, id; Bos. 16, 4. Nú wille we ymbe Affrica now will we [speak] about Africa, id; Bos. 24, 26.

Linked entry: Africa

Wæwærðlíce

(adv.)
Grammar
Wæwærðlíce, adv.

Well, successfully (?)

Entry preview:

Well, successfully (?) Of ðissum syx tídum wihst se quadrans swýðe wæwerðlíce, and forð stæpð wel orglíce swylce hwylc cyng of his giftbúre stæppe geglenged, Anglia viii. 298, 34.

Linked entry: wæwærð-líc

ge-hindred

(v.)
Grammar
ge-hindred, . . . impeditus.
Entry preview:

Substitute: <b>ge-hindrian;</b>. pp. ge-hindrod, gehindred To hinder, impede, check, and add hí for þám gylte gehin-drode wǽron þe hí þone Godes wer ǽr on wege his horses bereáfedon quia ex culpa quam servo Dei in via fecerant, illa sui itineris

be-rendan

(v.)
Grammar
be-rendan, p. de
Entry preview:

Nim feowertig lybcorna, berend wel and gegníd, 336, 2 : iii. 18, 29. Berende, 272, 6. Sundcorn wel berended, iii. 18, 13

wrenc-wís

(adj.)
Grammar
wrenc-wís, adj.

Unjustunrighteous

Entry preview:

Unjust, unrighteous Wer wrencwis vir iniquus, Rtl. 10, 30