un-geriht
Entry preview:
Gif þonne ǽgber ge sé þe man swang, ge sé þe man for ylde swingan ne mæg, bégen beón ungerihte (incorrigibiles), 61, 35
Linked entry: ge-rihtan
sárig-mód
Sad-hearted, of mournful mood
Entry preview:
Geneósige ða ðe beóþ sárigmóde and seóce, L. Pen: 16; Th. ii. 282, 28. Frófor eft gelamp sárigmódum, Beo. Th. 5876; B. 2942. Þa wes he sarimod and sorhful an heorten, Laym. 29791. Sorimod and wroþ, O. and N. 1218.
geond-drencan
Entry preview:
Beón gynddrencede of wíne inebriari uino. Chrd. 115, 9. Add
un-forgifen
unforgiven ⬩ not given in marriage
Entry preview:
unforgiven Ealle scylda ðe wið God beóð ungebétta beóð unforgifne on dómes dæge, Past. 33; Swt. 220, 17. not given in marriage (cf. Goth. fra-gifts espousal; Icel. ú-gefinn unmarried) Unforgifenum innupti, Wrt. Voc. ii. 45, 19
swefen
Entry preview:
Add Nú is tó witenne þæt wé ne sceolan cépan ealles tó swýðe be swefnum . . . sume swefna syndon of Gode . . . and sume beóð of deófle . . . þá swefna beóð wynsume þe gewurðaþ of Gode, and þá beóð egefulle ðe of þám deofle cumað, and God sylf forbeád
féstrian
To foster ⬩ nourish ⬩ nutrīre
Entry preview:
To foster, nourish; nutrīre Féstrud beón nutrīri, Scint. 81
Linked entry: fóstrian
nafela
Entry preview:
Þǽr beóð kende homodubii, ꝥ beóð twilice; hí beóð oð ðene nafolan (usque ad umbilicum ) on menniscurn gesceape, and syþþan on eoseles gelícnesse, Nar. 36, 19. Add
ge-mæstan
Entry preview:
Mid þyssere fǽtnysse wolde se sealmwyrhta beón gemæst, ðá dá hé cwæð, 'Beó mín sawul gefylled swá swá mid rysle and ungele,' Hml. Th. i. 522, 6-35. Tó bulluce gemæstum ad uitulum saginatum, Séint. 169, 15. Gemæstra swína, An. Ox. 23, 27
ge-stælan
To set up ⬩ put upon ⬩ impute ⬩ accuse ⬩ statuere ⬩ imponere in ⬩ imputare ⬩ arguere ⬩ accusare
Entry preview:
Ðý læs on me mǽge ídel spellung oððe scondlíc leágung beón gestæled ne aut fabulæ aut turpi mendacio dignus efficiar, Nar. 2, 21
leás-bregd
Entry preview:
Add: leás-bregda Ne beó þú ná leásbréda oþþe swicol, ac beó sóðfæst and symle getrýwe, Hml. S. 12, 129
Linked entry: brægde
fúhtiende
Entry preview:
Substitute: <b>fúhtian;</b> p. ode To become moist Þá ðá þurh híwunge beóð swá hole swá hreód . . ., and þá ðe fúhtigende beóð on fúlre gálnesse, on swylcum se deófol macað his wnnunge, Nap. 26
ge-þeahting
Entry preview:
Þá þing þe beóð on Godes geþeahtunge (design, cf. ge-þeaht; ) (þá þe beóð Godes geþeahtunge, v. l.) quae Dei sunt, Gr. D. 137, 4
sceó-ness
Entry preview:
Ic wundrige ꝥ ǽfre mihte swá mycclum biscope beón undercropen seó deófollice scinnys miror quod subripi pontifici tanto potuerit, Gr. D. 40, 18. Undercropen beón mid scinnysse subripi, 41, 16. Gebí[gað] eów fram þæs líchoman sciónesse, Verc.
Linked entry: scý-nes
ge-wyrhta
Entry preview:
Add: — Nege beón gewitan ne gewyrhtanǽnigesrnorðres ue manslihtes, Wlfst. 40, 7
teartlíce
Sharply, severely
Entry preview:
Hé beó teartlíce geswungen, Wulfst. 248, 13. Teartlícer acrius, Hpt. Gl. 515, 47. Teartlícur, Scint. 210, 12. Wé beóþ forswǽlede teartlícor crememur acrius, Hymn. Surt. 5, 15: Homl. Th. i. 330, 34.
sǽ-genga
a sea-goer, a mariner ⬩ a vessel, ship
Entry preview:
Sǽgenga fór, fleát fámigheals forþ ofer ýðe, bundenstefna ofer brimstreámas, Beo.
Linked entry: sǽ-líðend
nyt-weorð
Useful ⬩ advantageous ⬩ profitable
Entry preview:
Useful, advantageous, profitable Eálá ðú mín wyln beó nytwyrðe O mea ancilla, esto utilis, Ælfc. Gr. 15; Zup. 101, 4. Hú se láreów sceal beón nytwierðe (MS. Hatt. -wyrðe) on his wordum ut sit rector utilis in verbo, Past. 15; Swt. 88, 3.
un-gewlitig
Not bright ⬩ not brilliant
Entry preview:
Not bright, not brilliant Ealle ða ðing ðe beorhte beóð ðonne seó sunne hym on scínaþ, hí lýhtaþ ongeán; ac ða ðe ungewligige (-wlitige?) beóð, ða ne lýhtaþ náwiht ongeán ða sunnan, þeáh heó hym on scíne, Shrn. 180, 15
un-wiþerweard
Not averse ⬩ not in opposition
Entry preview:
Not averse, not in opposition His folgeras, swá hié unwiðerweardran and gemódran beóð, swá hié fæstor tósomne beóð gefégde tó gódra monna hiénðe sequaces illius, quo nulla inter se discordiae adversitate divisi sunt, eo in bonorum gravius nece glomerantur
Linked entry: wiþer-weard
fyrst
first, foremost in position ⬩ foremost in virtue or worth, best, of great excellence
Entry preview:
Se láreów sceal beón on his weorcum heálic (praecipuus), Past. 80, 1.