Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

geolwian

(v.)
Grammar
geolwian, p. ode
Entry preview:

To become yellow or ruddy Ná beheald þú wín þænne hit geoluwað ( flauescit ), Scint. 105, 7. Geolwaþ, Wrt. Voc. ii. 149, 18. Þá geolewedan (gegeolewedan, An. Ox. 108) crocata, Hpt. Gl. 408, 57

Linked entry: giolu

hnescian

(v.)
Entry preview:

To become soft Wylle ealle ðas rinda on háligwætere oð ðæt hý wel hnexian, Lch. Iii. 14, 6. trans. To make soft Sió hnescað que modlit (sermones suos), Kent. Gl. 25

fers

Entry preview:

Engla sum . . . þás vers him mid gyldenum stafum áwritene on þám handum betǽhte . . . þǽra versa anginne þe benyðan þám forman verse stant, healfe þá vers gebyriað tó þám termene, Angl. viii. 325, 46-326, 10. sentence, verse of the Bible: Stynt on þǽre béc

þeóf-scolu

(n.)
Grammar
þeóf-scolu, e; f.
Entry preview:

A gang or band of thieves Gif ðú wǽre wegférende and hæfdest micel gold on ðé, and ðú ðonne becóme on þeófsceole ( þiófscole, Cott. MS.), ðonne ne wéndest ðú ðé ðínes feores, Bt. 14, 3; Fox 46, 26

Róm

Entry preview:

becóm tó Róme (gesóhte Rómesbyrig, v. l. ), 133, 8. Sécende Rómesbyrig (Rómesburh, v. l. ), 273, 19. Fǽddæ hiǽ wylif in Rómæcæstri, Txts. 127, 2. Add

fúhtiende

(v.; adj.)
Entry preview:

Substitute: <b>fúhtian;</b> p. ode To become moist Þá ðá þurh híwunge beóð swá hole swá hreód . . ., and þá ðe fúhtigende beóð on fúlre gálnesse, on swylcum se deófol macað his wnnunge, Nap. 26

manigfealdian

(v.)
Grammar
manigfealdian, p. ode
Entry preview:

To multiply, become numerous, abundant, &amp; c. v. manig-feald; Weahsað gé and monigfealdiað crescite et multiplicamini, Past. 109, 6. Þte gié monigfaldiga ut abundetis, Rtl. 13, 17. Mænifeal[dian] amplificare, An. Ox. 5215

arod

(adj.)
Grammar
arod, adj.

Quickswiftreadypreparedcelerveloxpromptusparatus

Entry preview:

Quick, swift, ready, prepared; celer, velox, promptus, paratus Ðá wearþ sum to ðam arod, ðæt he in ðæt búrgeteld néþde then one became ready for this, that he ventured into the bower-tent, Judth. 12; Thw. 25, 24; Jud. 275

greátian

(v.)
Grammar
greátian, p. ode; pp. od
Entry preview:

To GREATEN, to become great or large; grandescere, grossescere On ðæs siwenígean eágum beóþ ða æpplas hále, ac ða brǽwas greátigaþ in lippi oculis pupillæ sanæ sunt, sed palpebræ grossescunt, Past. 11, 4; Swt. 69, 2; Hatt. MS. 15 a, 18

bæcestre

Entry preview:

becom tó þám ofne, in þám þá wíf bócon heora hláfas. Þá lócode hé in þone ofn, wénunga hwylc hláf ðǽr tó láfe wunode æfter þám bæcestrum (coquentibus), Gr. D. 251, 27. Add

beótian

(v.)
Grammar
beótian, p. ode; pp. od [from bót a restoring, cure]

To become or grow bettermelius fiericonvalescere

Entry preview:

To become or grow better; melius fieri, convalescere Ðá sóna gefélde ic me beótiende and wyrpende then I felt myself soon getting better and turning, confestim me melius habere sentirem, Bd. 5, 6; S. 620, 12

gnorn

(adj.)
Grammar
gnorn, adj.

Sorrowfulsaddejectedcomplainingmœstus

Entry preview:

Flugon forhtigende gylp wearþ gnornra they fled in terror, their boast became more sorrowful, Cd. 166; Th. 206, 19; Ex. 454

ge-íþrian

(v.)
Entry preview:

to become easier, suffer less, get better Seóc raþe geéþrað, Lch. iii. 196, 16. to make easier, make less laborious Ꝥ God for his mildheortnesse eów geéðrað ꝥ gewinn swá earfoþlices weges, Gr. D. 113, 8

minsian

(v.)
Grammar
minsian, p. ode

To lessendiminishbecome small

Entry preview:

To lessen, diminish, become small Wlite minsode, Cd. 187; Th. 232, 30; Dan. 268. Minsade, Exon. 94 a; Th. 353, 48; Reim. 29. Cf. Ne mæg ǽnig man Godes mihta ne his mǽrþa geminsian, Wulfst. 35, 3

Linked entry: min

ge-frécnod

(v.)
Grammar
ge-frécnod, <b>ge-frécnian</b>; p. ode.
Entry preview:

S. 30, 436. to make or become fierce Hyra aldor máne gemenged, móde gefrécnod (cf. hé wæs réðe and rǽdleás, 177), Dan. 184

wanung

Grammar
wanung, <b>. I</b> 3.
Entry preview:

becóm tó þám dæmme his sylfes wanunge ad defectus damna pervenit, Gr. D. 200, lo. Heó byð tó þám mǽstan gestreónum gehealdenu of þám lytlan woningum ad lucra maxima ex minimo damno servetur, 205, 9. Add

a-cólian

(v.)
Grammar
a-cólian, p. ade, ode; pp. ad, od

To become coolcoldchilledfrigescere

Entry preview:

To become cool, cold, chilled; frigescere Ræst wæs acólad his resting-place was chilled. Exon. 119 b; Th. 459, 28; Hö. 6. Ðonne biþ ðæt werge líc acólad then shall be the accursed carcase cooled, Exon, 100a; Th. 374, 12; Seel. 125

Linked entry: a-cealdian

þiccian

(v.)
Grammar
þiccian, p. ode
Entry preview:

.), to make or to become thick, of persons, to throng Ic ðiccige denso and denseo, Ælfc. Gr. 37; Zup. 220, 8. Þiccaþ densescit, spissat, Wrt. Voc. ii. 138, 94. Ðá þiccodan þider semninga þa Ismahéli, Shrn. 38, 4

tó-beátan

Entry preview:

ꝥ scip becóm tó Ostican swíðe tóbrocen and tó-beáten fram þám ýþum ( fluctibus quassata ), Gr. D. 347, 7. Ðá cempan hine lange swungon ... þá cómon his geféran and fundon hine licgendne on blódigum limum and tóbeátenum líchaman, Hml. S. 31, 981. Add

a-deádan

(v.)
Entry preview:

Substitute: <b>á-deádian;</b> p. ode To become dead, lose vitality or feeling, become paralysed Ádeádaþ fatescit, Wülck. Gl. 408, 6. Gif se líchama næfð mete, þonne forweornað hé and ádeádað, Hml. Th. i. 168, 32.